"Vi kan desværre ikke gøre meget andet end at fortælle politikerne, at det er virkelig dårligt planlagt", siger skoleledernes formand Claus Hjortdal.

Folketingsvalget forvirrer planlægningen af næste skoleår

Folketingsvalget kan betyde, at den nye skoleaftale bliver udskudt. Derfor ved skolerne endnu ikke, hvilken lovgivning de skal planlægge det nye skoleår ud fra. Det skaber frustration, siger formand for Skolelederforeningen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lige nu sidder landets skoler og planlægger det nye skoleår. Men om det bliver et år med færre timer for de mindste elever, er stadig uvist. Hvis det kommende folketingsvalg betyder, at Folketinget ikke når at stemme om justeringen af folkeskolereformen inden sommerferien, når loven formentlig først at træde i kraft 1. januar 2020.

Det er en stor frustration på mange skoler, fortæller Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal, der har spurgt Undervisningsministeriet, hvordan de forventer, at skolerne skal planlægge det næste skoleår. Men han har ikke kunnet få et svar.

"Det bekymrer ikke Undervisningsministeriet i samme grad som skolerne, og vi kan desværre ikke gøre meget andet end at fortælle politikerne, at det er virkelig dårligt planlagt", siger Claus Hjortdal.

Som han ser mulighederne, kan skolerne enten vente med at forkorte skoledagene til skoleåret 20/21, de kan håbe på, at justeringen når at blive vedtaget, eller de kan planlægge et halvt skoleår efter skolereformen og den anden halvdel efter den nye skoleaftale.

Her er folkeskole-aftalen 

Ro på i Blåvandshuk

På Blåvandshuk Skole i Varde Kommune er skoleleder Svend Faurholt ikke bekymret for næste skoleår, selv om han og hans medarbejdere endnu ikke kender skoledagens længde.

"Vi planlægger efter, at den nye skoleaftale træder i kraft. Jeg har nemlig svært ved at forestille mig, at den ikke når at blive vedtaget inden det nye skoleår. Hvis den ikke bliver vedtaget før folketingsvalget, tror jeg den bliver hastebehandlet umiddelbart bagefter", siger han.

Svend Faurholt mener heller ikke, at det vil betyde den store omvæltning i planerne for næste skoleår, hvis det skulle ske, at justeringen bliver forsinket.

"Vi planlægger et skema med kortere dage til de yngste elever. Til gengæld får de flere timer med to lærere. Hvis det mod forventning viser sig, at den nye skoleaftale ikke når at blive vedtaget, så forlænger vi bare skoledagen en smule og sætter kun en enkelt lærer ind i hver lektion".   

DLF: Ønske om at forkorte skoledagen kan få stik modsat effekt