Forskning
11   35

Derfor blev forskerne frikendt for videnskabelig uredelighed

Ingen af de 55 kritikpunkter, som ph.d. Keld Skovmand har peget på, er udtryk for videnskabelig uredelighed, siger nævnet. Der er i stedet tale om fx videnskabelig uenighed, selvplagiering eller ikke-videnskabelige tekster. Folkeskolen.dk gennemgår afgørelserne.

"På denne baggrund finder nævnet sammenfattende, at der ikke foreligger videnskabelig uredelighed, jf. lovens § 16, stk. 1. Efter sagens oplysninger vurderer nævnet, at sagen kan indeholde forhold om tvivlsom forskningspraksis. Nævnet oversender derfor sagen til forskningsinstitutionen til videre behandling, jf. lovens § 17".

Artiklen fortsætter under banneret

Sådan afsluttes fire ud af fem sager, som på det seneste har givet anledning til voldsom debat i det danske forskningsmiljø.

Dette er videnskabelig uredelighed

 Videnskabelig uredelighed er defineret i lovens § 3, stk. 1, nr. 1: Videnskabelig uredelighed: Fabrikering, forfalskning og plagiering, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning.

Definitionen af et videnskabeligt produkt fremgår af lovens § 3, stk. 1, nr. 6: Videnskabeligt produkt: Et produkt frembragt ved anvendelse af videnskabelige metoder som led i forskning, herunder ansøgninger om forskningsmidler.

Plagiering er defineret i lovens § 3, stk. 1, nr. 4 som tilegnelse af andres ideer, processer, resultater, tekst eller særlige begreber uden retmæssig kreditering.

Fabrikering er defineret i lovens § 3, stk. 1, nr. 2 som Uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data.

Forfalskning er defineret i lovens § 3, stk. 1, nr. 3: Forfalskning: Manipulation af forskningsmateriale, udstyr eller processer samt ændring eller udeladelse af data eller resultater, hvorved forskning fremstår misvisende.

Kilde: Afgørelserne fra Nævnet for Videnskabelig Uredelighed

I alt ti forskere har været anmeldt for videnskabelig uredelighed gennem det seneste år. I fredags afviste Nævnet for Videnskabelig Uredelighed samtlige klagepunkter. Der er tale om fem sager, som Aarhus Universitet har videresendt til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, hvor ph.d. Keld Skovmand har beskrevet 55 kritikpunkter i seks tekster. I de fire af teksterne er de hovedanmeldte professor Jens Rasmussen og forskningschef Andreas Rasch-Christensen. Den femte drejer sig om professorerne Niels Egelund og Lars Qvortrup, og derudover er seks andre forskere nævnt som medskribenter eller redaktører på teksterne.

Afgørelserne bliver ifølge Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds sekretariat offentliggjort på nævnets hjemmeside snarest (21/3 kl. 13: Afgørelserne er nu online, red.) og så er de sendt til de ti anmeldte. Folkeskolen.dk har fået lov til at læse med og beskriver her, hvorfor anmeldelserne er afvist.

Mange punkter afvist fordi de ikke hører under nævnets område

De 55 punkter bliver gennemgået i grupper i afgørelserne. For alle punkters vedkommende finder nævnet, at der ikke er tale om videnskabelig uredelighed, men med forskellige begrundelser. Alle seks tekster handler om målstyring og  er udkommet i samme periode, som folkeskolereformen blev gennemført. Nævnet gennemgår først teksterne i forhold til, om der overhovedet er tale om en videnskabelig tekst. To af de seks tekster kommer efter nævnets vurdering ikke ind under kategorien videnskabelige tekster, og de ligger derfor uden for nævnets område (den ene af teksterne i sag fire og teksten i sag fem) og behandles slet ikke. 

Keld Skovmand har peget på problematiske steder i teksterne, som han har beskrevet i detaljer. De bliver i afgørelserne klassificeres som anmeldelser om fabrikering (3 styk), plagiering (3 styk) og forfalskning (1 styk), som er de tre områder, nævnet beskæftiger sig med. Derudover er der tale om en gruppe med misrepræsentation, en med selvplagiering og en med forkerte, uklare eller manglende kildeangivelser. De bliver afvist, fordi det ikke hører ind under lovens bestemmelser om videnskabelig uredelighed.

Ikke plagiering, når sætningen ikke har betydning

Dér hvor anmeldelsen går på plagiering, lyder rådets begrundelse i alle tilfælde, at manglende kildeangivelse eller identiske enkeltsætninger har for ringe betydning til at kunne tælle som videnskabelig uredelighed, og et enkelt sted lyder forklaringen, at det ikke er forsætligt.

"Efter en samlet vurdering af det videnskabelige produkt sammenholdt med Undervisningsministeriet m.fl.'s vejledning og den nævnte skrivevejledning finder nævnet, at anvendelsen af den nævnte henvisning uden kildeangivelse i det videnskabelige produkt ikke kan betegnes som tilegnelse af andres ideer, processer, resultater, tekst eller særlige begreber. Der er derfor ikke tale om plagiering i tilfælde nr. 14, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 4, og der foreligger derfor ikke videnskabelig uredelighed", lyder det fx i sag nr 3. Og senere i samme sag:

"På denne baggrund finder nævnet efter en konkret vurdering, at der ikke er tale om en forsætlig eller groft uagtsom tilegnelse af andres tekst uden retmæssig kreditering".

Ikke forfalskning og fabrikering, men uenighed

Videnskabelig uredelighed omfatter ikke

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til loven, afsnit 3.4.3.1, jf. lovforslag nr. L 117 af 25. januar 2017 (bemærkningerne), bl.a., at selvplagiering, dvs. genbrug af eget tidligere anvendt stof uden retmæssig kreditering, ikke kan betragtes som videnskabelig uredelighed.

Ifølge lovens § 3, stk. 2, nr. 1, omfatter videnskabelig uredelighed ikke tilfælde af fabrikering, forfalskning og plagiering, som kun har haft ringe betydning ved planlægningen, gennemførelsen eller rapporteringen af forskningen

Ifølge lovens § 3, stk. 2, nr. 2 omfatter videnskabelig uredelighed ikke spørgsmål om videnskabelige teoriers holdbarhed.

Af lovens § 3, stk. 2, nr. 3, fremgår, at videnskabelig uredelighed ikke omfatter spørgsmål om forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt.

Kilde: Afgørelserne fra Nævnet for Videnskabelig Uredelighed

 

I forhold til anmeldelserne om fabrikering og et enkelt sted forfalskning finder Nævnet heller ingen tilfælde af videnskabelig uredelighed, men afviser kritikken med den begrundelse, at der er tale om videnskabelig uenighed.

"Nævnet lægger på denne baggrund i de nævnte tilfælde til grund, at anmeldte efter anmelders opfattelse tillægger kilder og materiale andre opfattelser eller betydning, end hvad anmelder mener, er korrekt. Uenighed om forskningens konklusioner eller de anvendte metoder m.v. kan ikke betragtes som videnskabelig uredelighed. Nævnet forholder sig ikke til, om de fremsatte teorier og resultater i det videnskabelige produkt, som sagen vedrører, er rigtige ud fra en forskningsfaglig og videnskabelig bedømmelse, og nævnet foretager ikke kvalitetsbedømmelser af det videnskabelige produkt".

Har nævnet kun bedømt Skovmands eksempler?

Ph.d. Thomas Rømer har i dag på sin facebookside fremført, at han mener, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed har begået en fejl, fordi de på baggrund af to sætnings-eksempler fra Keld Skovmand afviser, at der er tale om plagiering i tekst, hvor der ifølge ham er flere siders sammenfald mellem teksten "Målstyring: Nye fælles mål" af Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen og den tidligere "Vejledning om Læringsmålstyret Undervisning" fra Undervisningsministeriet.

"Det ser ud som om, at Nævnet kun drøfter kopiering af nogle få sætninger, selvom der er tale om flere sider med ren kopi", skriver Thomas Rømer.

Folkeskolen.dk har spurgt Jens Rasmussen om dette, og han forklarer, at der intet underligt er i, at der er stort sammenfald mellem de to tekster, fordi vejledningen delvist er baseret på et oplæg han har holdt for skrivegruppen bag.

"Jeg holdt 6. februar 2014 et oplæg for skrivegruppen. Efterfølgende skrev jeg mit talepapir igennem og gav det til formændene for gruppen, Dorthe Østergreen og Leon Dalgas, i marts. I august kom vejledningen, som jeg ikke har været med til at skrive og heller ikke har haft til gennemsyn. At jeg så senere bruger indholdet af mit eget oplæg i andre tekster er jo helt normal praksis. Det er jo mit oplæg", forklarer han.

Kommende afgørelse om tvivlsom forskningspraksis

De fire sager, der handler om tekster primært fra Jens Rasmussen og Andreas Rasch er sendt tilbage til behandling i Aarhus Universitets praksisudvalg.

Her vil parterne efter al sandsynlighed blive partshørt, hvilket de ikke er blevet i nævnet, og så vil udvalget træffe afgørelse om, hvorvidt der er tale om tvivlsom forskningspraksis.

DE ANMELDTE TEKSTER:

Sag 1: Undervisning med Fælles Mål i dansk og matematik. Et overvejende kvalitativt mixed methods studie, DPU, Aarhus Universitet og UC VIA,2017,

Sag 2: Kompetencemål i den nye læreruddannelse, Paideia 2014, vol. 7, s. 15-25,

Følgegruppen for ny læreruddannelse, Deregulering og internationalisering -evaluering og anbefalinger om læreruddannelsen af 2006, Rapport, januar 2012,

Undervisningsministeriet, Forenkling af Fælles Mål -Master for forenkling af Fælles Mål,

Ministeriet for Videnskab, Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag.

Sag 3: Folkeskolereform 2014i Jens Rasmussen, Claus Holm og Andreas Rasch-Christensen (red.), Folkeskolen -efter reformen,2015, s.113-132,

Undervisningsministeriet m.fl., Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning, 2014,

Undervisningsministeriet, Skrivevejledning for præcisering og forenkling af Fælles Mål, 2013.

Sag 4: Folkeskolereform2014 i Jens Rasmussen, Claus Holm og Andreas Rasch-Christensen (red.), Folkeskolen - efterreformen,2015, s.9-44, (produkt A)

Hvorfor Ontario?, Liv i skolen,2015,vol.17,nr.3,s.6-13 (produkt B)

Sag 5: Forord til den danske udgave i bogen John Hattie og Gregory C. R. Yates, Synlig læring og læringens anatomi, Dafolo, 2014

Danmarks Evalueringsinstitut, Fælles Mål i folkeskolen - En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål, 2012.

 

Den femte sag vedrørende Niels Egelund og Lars Qvortrup er afvist hos Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, da der slet ikke er tale om en videnskabelig tekst, men et forord. Den bliver derfor ikke sendt tilbage til praksisudvalget. Nævnet slutter sin afgørelsen med disse ord:

"Nævnet beklager den lange behandlingstid. Den skyldes navnlig, at sagen indgår i et større sagskompleks bestående af flere anmeldelser indgivet af den samme anmelder (hvor de øvrige sager er blevet realitetsbehandlede), og at nævnet på den baggrund har valgt at behandle anmeldelserne samlet".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ