Forskning
16   128

Alle forskerne er frikendt for videnskabelig uredelighed

Ph.d. Keld Skovmand har anmeldt en række forskere til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed i forbindelse med deres arbejde med målstyring og samarbejde med Undervisningsministeriet. Nævnet har netop truffet afgørelse, og de ti forskere har i dag fået brev med en ren frikendelse.

"Nævnet har på sit møde 28. februar 2019 truffet afgørelse om, at de anmeldte ikke har handlet videnskabeligt uredeligt. Afgørelsen er truffet enstemmigt af rådets medlemmer".

Artiklen fortsætter under banneret

Sådan lyder formuleringen i et brev, der i morges dumpede ind af brevsprækken hos ti forskere, som det seneste år har haft en anklage om videnskabelig uredelighed hængende over hovedet.

Forskerne har været indklaget til nævnet i fem sager med i alt 55 punkter, som retter en kraftig kritik mod det forskningsmæssige grundlag for indførelsen af læringsmålstyret undervisning.

Ph.d. Keld Skovmand har beskrevet punkterne indgående i to bøger, som udkom i slutningen af januar.

Stor lettelse

"Det er en kæmpe lettelse", siger professor Jens Rasmussen. Han har sammen med forskningschef på Via Andreas Rasch-Christensen været hovedanklaget i sagerne. I hans brev gennemgår Nævnet anklagerne grundigt og har behandlet hver enkelt af de 55 punkter.

Det er en klar afgørelse af, at de ingen steder finder tilfælde af plagiering, fabrikering eller forfalskning, som er det, der kan lede til en dom om videnskabelig uredelighed.

"Det er på ingen måde nogen overraskelse for mig, for jeg har hele tiden ment, at Skovmand har misforstået, hvad videnskabelig uredelighed er, når han har indklaget os. Det er indlysende, at Skovmand og jeg er dybt uenige i vores syn på skolen. Men det burde være behandlet som uenighed og ikke som uredelighed", siger Jens Rasmussen til folkeskolen.dk

Han har ikke undervejs villet udtale sig om sagen, og han undrer sig voldsomt over anmeldelsen.

"Jeg finder det på mange måder uacceptabelt, at man kan indklage for uredelighedsnævnet og så være ligeglad med, hvad det kommer frem til, som Keld Skovmand har givet udtryk for i sin bog, at han er. Og han har jo procederet sagen. Hvis man faktisk ønsker en sag afprøvet ved Nævnet, så mener jeg, at man bør vente og være interesseret i resultatet".

Han henviser til, at Keld Skovmand i sin bog skriver: "Jeg er naturligvis spændt på, hvad Nævnet for Videnskabelig Uredelighed når frem til, men udfaldet vil ikke ændre min egen vurdering af sagerne".  

Sagerne rejser vigtige principielle drøftelser

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen er heller ikke overrasket over afgørelsen, men ked af, at det ikke kunne være holdt som en faglig uenighed.

"Når man ser bort fra disse juridiske forhold og afgørelser, så gemmer der sig nogle principielt vigtige drøftelser omkring fx forholdet mellem policy og forskning. Også omkring hvordan processer omkring læreplaners tilblivelser forløber. De er vigtige temaer for den fremtidige debat".

De fire af sagerne omhandler Andreas Rasch-Christensen og Jens Rasmussen, og derudover er Mette Molbæk, Rune Müller Kristensen, Rasmus Fink Lorenzen, David Reimer og André Torre nævnt i den første og Claus Holm i den tredje sag.

Den femte sag handler om Niels Egelund og Lars Qvortrup. Professor Niels Egelund siger om afgørelsen:

"Det er en enorm lettelse. Jeg var ved at falde ned ad stolen, da jeg fik den. Det har naget mig hver eneste dag siden, og jeg har været vågen om natten og spekuleret på, hvad det her dog er for noget. Det han har anklaget mig for, er jo et forord, som slet ikke er en videnskabelig tekst".

Ny behandling i praksisnævnet

Af Nævnets afgørelse fremgår det, at det alene har taget stilling til, om der er tale om videnskabelig uredelighed.

De påpeger derfor, at der godt kan være tale om såkaldt 'tvivlsom forskningspraksis', hvorfor Nævnet har sendt anklagerne tilbage til Aarhus Universitet til behandling i universitetets praksisråd.

Loven skelner mellem "tvivlsom forskningspraksis", som skal behandles på det enkelte universitet og "videnskabelig uredelighed", som skal behandles af nævnet.

Men reglerne for, hvornår og hvordan en sag skal sendes videre til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, er ikke helt klare.

Anklagerne blev i første omgang sendt fra Keld Skovmand til Aarhus Universitet. Keld Skovmand fremfører i sin bog, at det er universitetets vurdering af sagen, der har ført til, at den er blevet sendt videre til Nævnet.

Han mener altså, at universitet allerede ved den lejlighed tog stilling til sagen - eller at der i hvert fald burde være taget stilling.

Aarhus Universitets Praksisudvalgs formand Palle Bo Madsen har dog oplyst til folkeskolen.dk, at udvalget ikke har taget stilling til klagerne, men alene påset, at de indeholdt den nødvendige dokumentation.

"Reglerne siger, at den enkelte forskningsinstitution efter modtagelsen af en anmeldelse om videnskabelig uredelighed altid skal oversende denne til NVU, forudsat at anmeldelsen indeholder nogle bestemte krævede oplysninger (jf. lovens § 11). Billedlig talt er vi i disse sager nærmest at betragte som en postkasse, som anmeldelsen til NVU puttes i, efter at vi har påset, at der er frimærke på", lød hans forklaring.

Men nu skal Palle Bo Madsen og praksisudvalget altså tage stilling til anklagerne og vurdere, om de mener, at der er tale om tvivlsom forskningspraksis.  

Forskere har ikke ønsket at svare på anklagerne på folkeskolen.dk, mens sagerne kørte, men folkeskolen.dk bringer i næste uge et større interview med Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen om sagen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ