Debat
0   23

Den uforbederlige optimisme (dokumentation 3)

Dette eksempel er et uddrag fra min røde bog, som vedlægges dokumentation i form af de konkrete kilder, jeg henviser til i uddraget. Kildefortegnelse er anført nederst. Dokumentationsmaterialet har den funktion, at enhver interesseret læser og medborger kan kontrollere, om jeg gengiver kilderne korrekt, og om der er dokumentation for de ting, jeg skriver i bogen. Den konkrete referencepraksis er et udtryk for en ny form for optimisme. I to forskellige forskningstekster henvises der til en side hos en udenlandsk forsker, men den eneste sammenhæng mellem de to forskningstekster og den pågældende side er tillægsordet ”optimistisk”. Det er måske vel optimistisk, og man kan i det mindste konstatere, at man tilsvarende kunne bruge rigtigt mange andre tekster, der også indeholder dette ord, som ”kilde”.

Teksten og dokumentationen taler egentlig for sig selv, men jeg vil gerne knytte et par kommentarer til materialet for at forebygge evt. misforståelser. Der er tale om et eksempel af de helt ekstraordinære, som indgår i kapitel 4 i Folkeskolen – efter læringsmålstyringen? Kapitlet har titlen ”En værre redelighed”. Den tyske uddannelsesforsker Andreas Helmke, som der henvises hyppigt til i reformlitteraturen, tillægges en opfattelse, der ikke kan findes dækning for på den anførte side i hans bog, men som samtidig genfindes stort set ordret i en anden kilde (den af Undervisningsministeriet udsendte vejledning i læringsmålstyret undervisning).

Hverken den fejlagtige henvisning til Helmke eller den camouflerede brug af den ministerielle vejledning er ifølge min vurdering udtryk for en ansvarlig og legitim forskningspraksis, og den sære fordobling forværrer naturligvis hele denne redelighed. Det er desuden udtrykkeligt en ”opfattelse”, der ikke er dækning for hos Helmke, ikke et udsagn, da der jo ikke anvendes citationstegn. Dette er et typisk træk ved anvendelsen af udenlandsk forskningslitteratur i de tekster, jeg har analyseret. Der formidles meget overordnede, stærkt generaliserende og undertiden ret vidtgående udsagn, som der knyttes nogle forskningsreferencer til, uden at der er nogen substantiel sammenhæng mellem udsagn og kilder. Nogle gange er udsagnene ret intetsigende, andre gange tæt ved meningsløse. Vurdér selv karakteren af det udsagn, der her tillægges Andreas Helmke, og som jeg kommenterer på i slutningen af det røde uddrag.

Artiklen fortsætter under banneret

Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen har i et på DPU offentliggjort brev til Weekendavisen erklæret, at de ikke er medforfattere af den vejledning, der umarkeret citeres fra:

edu.au.dk/aktuelt/dokumentation-til-artikel-om-skoleforskning-i-weekendavisen/

I vejledningen er hverken Andreas Helmke eller nogen anden forsker anført som kilde til udsagnet. Hvis hverken Rasmussen eller Rasch-Christensen er blandt kilderne til vejledningen, er der tale om, hvad vi normalt vil opfatte som plagiering (her plagierer jeg mig selv, jf. s. 159 i uddraget). Hvis de selv er blandt kilderne, er der tale om det, jeg kalder ”diffus selvplagiering”, fordi det så er de anførte institutioner bag vejledningen, der tilslører, hvilke kilder de har brugt, og dermed gør sig skyld i plagiering. Men det er selvfølgelig en helt anden sag.

Denne dokumentationsstak er den tredje i rækken. De to første kan tilgås her:

www.folkeskolen.dk/652672/ontario-frem-eller-tilbage-i-pisa-dokumentation-1

www.folkeskolen.dk/653093/tegnene-paa-laering-i-udlandet-dokumentation-2

I dokumentationsmaterialet indgår ud over uddraget fra min bog:

Forskningskilde: S. 80 i Helmke, Andreas 2013: Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet – diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisningen. Bearbejdet af Jens Rasmussen. Forord af Jens Rasmussen. Undervisning og læring. Frederikshavn: Dafolo.

Forskningsartikel: S. 124 i Rasmussen, Jens & Rasch-Christensen, Andreas 2015: „Målstyring: nye Fælles Mål“, s. 113-132 i Jens Rasmussen, Claus Holm & Andreas Rasch-Christensen (red.): Folkeskolen – efter reformen. København: Hans Reitzels Forlag.

Følgeforskningsrapport: S. 15 i Rasmussen, Jens, Rasch-Christensen, Andreas, Molbæk, Mette, Müller Kristensen, Rune, Fink Lorenzen, Rasmus, Reimer, David & Torre, André 2017: Undervisning med Fælles Mål i dansk og matematik. Et overvejende kvalitativt mixed methods studie. Aarhus: DPU, Aarhus Universitet og UC VIA.

Vejledningskilde: S. 19 i Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet 2014: Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning. Ikke længere tilgængelig på nogen ministeriel hjemmeside.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ