"Fokus er således på indholdet i elevens uddannelsesplan, og ikke på valget af institution, men det må kunne forventes, at kommunen kan argumentere for sit valg af institution", lyder det fra Merete Riisager.

Riisager: Kommuner bør kunne argumentere for deres valg af STU-institution

Selv om fokus ligger på STU-elevens uddannelsesplan, må kommunen kunne argumentere for sit valg af uddannelsessted til den unge, skriver Merete Riisager til Dansk Folkepartis Karina Adsbøl og undlader dermed at svare direkte på handicapordførerens spørgsmål.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I efteråret bad handicapordfører Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti undervisningsminister Merete Riisager (LA) om at kommentere på, at en 18-årig kvinde fra Middelfart havde fået nej fra kommunen til, at hun kunne tage sin STU på sit foretrukne uddannelsessted, nemlig et lokalt privat tilbud, hvor hun havde været i praktik. I stedet henviste kommunen hende til sit eget STU-tilbud.

Forældre til folketingspolitikere: Vores datter må kun vælge kommunens STU-tilbud

Dengang svarede Merete Riisager, at uddannelsen i videst muligt omfang skal tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser, men fokus er på indholdet i elevens uddannelsesplan og ikke på valget af institution.

I begyndelsen af februar fulgte Karina Adsbøl op med et nyt spørgsmål:

"Er ministeren enig i, at en kommune ikke kan sige, at kommunen ikke vil visitere til et bestemt STU-tilbud, fordi kommunen har oprettet sine egne STU-tilbud?"

Kommunen bør kunne argumentere for sit valg

Nu har Merete Riisager svaret, og hun peger på, at STU er et kommunalt ansvarsområde.

"Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om uddannelsestilbuddet, ligesom kommunalbestyrelsen har det endelige ansvar for tilbuddet og skal stå inde for kvaliteten i uddannelseselementerne, og for at uddannelsen lever op til lovens krav", skriver ministeren.

Riisager om tvunget STU-tilbud: Indhold vigtigere end uddannelsessted

Hun gentager, at uddannelsen i videst muligt omfang skal tilrettelægges under hensyn til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser, og at den skal udgøre et planlagt og koordineret forløb.

"Fokus er således på indholdet i elevens uddannelsesplan, og ikke på valget af institution, men det må kunne forventes, at kommunen kan argumentere for sit valg af institution", skriver Merete Riisager og tilføjer, at et afslag på et specifikt uddannelsessted kan indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning.

"Klagenævnet har i 2017 afsluttet 100 klagesager på ungdomsområdet, hvoraf 21 sager har været klager over det tilbudte uddannelsessted. I 13 af sagerne har klagenævnet været enig med kommunen og stadfæstet kommunens afgørelse. Klagenævnet har ændret afgørelsen i de resterende syv sager, mens én sag om STU-uddannelsessted er blevet hjemvist til ny behandling og afgørelse i kommunen", uddyber undervisningsministeren, som bruger tallene fra 2017, da Klagenævnet endnu ikke har udsendt sin årsrapport for 2018.

Ikke godt nok at kommuner kun henviser til deres eget tilbud

I de 11 år med STU har der været flere eksempler fremme om unge, som ikke har kunnet få deres fremtidsdrømme opfyldt, fordi de kun har fået stillet kommunens eget tilbud i udsigt. Derfor ligger der en kritik af kommunerne i den nye kurs for uddannelsen, som politikerne på Christiansborg er ved at udstikke. Det fortalte undervisningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti for nylig i Folkeskolen.

STU skal rettes mere mod arbejdsmarkedet

"Det er ikke godt nok, at kommuner kun henviser til deres eget tilbud. De er nødt til at give den unge mulighed for at komme det rette sted hen efter uddannelsen", sagde han.

Kommunerne er i gang med at skabe ungeenheder til den nye forberedende grunduddannelse, FGU, som er for unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse og heller ikke er i beskæftigelse. De enheder kan også hjælpe med at få unge ind på det rigtige STU-tilbud, mener undervisningsordføreren.

"Hvis en ung vil arbejde med dyr, nytter det ikke, at kommunen tilbyder en STU, som er rettet mod at stå i butik. Den unge skal have en uddannelsesplan, som rækker frem mod det, der skal ske efter STU".

Værkstedsundervisning baner vej til en fremtid med job

Forhandlingerne om i højere grad at målrette STU mod arbejdsmarkedet er kommet i stand, efter at et flertal uden om regeringen krævede nye forhandlinger om uddannelsen.

Ingen kommunal pligt til at oplyse om andre STU-institutioner

Hvorvidt Merete Riisager er enig med Karina Adsbøl i, at en kommune kan afvise at visitere til et bestemt STU-tilbud, fordi den har oprettet sine egne STU-tilbud, står hen i det uvisse, for det svarer ministeren ikke direkte på.

Handicapordfører vender ministersvar på hovedet med to spørgsmål om STU

Det gør hun derimod på anden del af Karina Adsbøls spørgsmål. Her spørger handicapordføreren, om "ministeren er enig i, at kommuner har pligt til at oplyse om de forskellige muligheder, der er for et STU-forløb?"

"Kommunen er ikke forpligtet til at oplyse om, hvilke institutioner der tilbyder et STU-forløb", lyder det korte svar fra Merete Riisager.

Du kan læse Merete Riisagers svar via dette link:

Læs mere

Merete Riisagers svar

Powered by Labrador CMS