Undervisningsministeriet ønsker at løfte det faglige niveau for udfordrede elever, så de kan få en bedre afgangseksamen i dansk og matematik. Èn måde at løse det på er ved at bruge reading2learn-metoden til at forbedre læseevnerne.
Det mener Anette Krenzen, der er lektor på UC Syd i Haderslev. Hun har sammen med adjunkt ved Via UC, Signe Jensen, netop afsluttet et stort læseprojekt i Sønderborg.
"Uanset hvor dårligt en elev er stillet, kan man ved hjælp af reading2learn-metoden styrke elevers læsefærdigheder", siger Anette Krenzen men understreger samtidig, at det har stor betydning, hvornår i elevens skolegang, der bliver sat ind.
Ny forskning: Se hvad der virker bedst, når tosprogede skal lære at læse
Oversæt hverdagssprog til fagsprog
Reading2learn er en australsk, evidensbaseret læsemetode fra 2006. Metoden går ud på at synliggøre intentionen med en tekst og dykke ned i de sproglige lag, så den bliver tilgængelig for alle elever.
"Først fortæller læreren med hverdagssprog, hvad eksempelvis en novelle handler om. Dernæst læses novellen højt, og til sidst begynder man langsomt at spørge ind til det, man som lærer har forberedt, at eleverne skal lære".
"Her dykker man i dialog med eleverne ned i teksten. Her kan ord og begreber uddybes, og eleverne får mulighed for med deres eget sprog at fortolke en tekst", siger Anette Krenzen.
Teorien er, at mange svagtlæsende elever har ringe sprogkoder, og derfor taber man dem allerede tidligt i et skoleforløb, hvorfor det også er vigtigt at sætte tidligt ind.
Svage elever sakker bagud i 9-10 årsalderen
Elever med læseudfordringer begynder ofte at sakke bagud på 3. og 4. klassetrin. Mange af dem kommer fra det, Anette Krenzen betegner som 'uddannelsesfremmede hjem', hvor forældrene har korte eller ingen videregående uddannelser, og hvor eleverne ikke bliver hjulpet med deres lektier eller samtaler med deres mødre og fædre om skolegang og generel dannelse.
Læse- og skriveteknologi skal både tilpasses elev og opgaver
"Disse elever bliver hensat til b-holdet, og derfra kan de bare ikke følge med. Nogle bliver hægtet så meget af, at de blot sidder med i undervisningen, mens andre prøver at følge med, men har svært ved det. På mellemtrinnet er der så mange ting, man skal lære, og når der ikke er hjælp med hjemmefra, er det svært", siger Anette Krenzen.
Udfordrede i årevis
Baggrunden for det sønderjyske læseprojektet var, at mange elever i Sønderborg Kommune fik en dårlig afgangseksamen i skoleåret 2012/13, og det var derfor tydeligt, at noget måtte gøres.
Anette Krenzen blev hyret ind til at undersøge, hvilke elevtyper der kommer på en 10. klasseskole pga. manglende uddannelsesparathed, og hvordan man dengang greb opgaven an med gøre eleverne klar til næste trin i uddannelsessystemet.
"De første læsemålinger viste utroligt lave læsehastigheder hos nogle en del af eleverne. Derefter interviewede Signe og jeg dem og fandt frem til, at eleverne havde været fagligt udfordrede i årevis. Samtidig viste interviews også, at mange af disse elever havde svage sprogkoder, ringe læsererfaringer og ofte kom fra uddannelsesfremmede hjem.", siger hun.
Fejl blev gentaget
Én af pointerne i undersøgelsen var, at forudsætningen for forandring af elevernes faglige udvikling ikke sker ved, at eleverne blot mødes med de samme reproducerende arbejdsmetoder, når de kommer i 10. klasse, som de måtte give op over for i grundskolen. I stedet bør man tage udgangspunkt i differentiering og stilladsering.
"Undervisningen var stoftung og for orienteret mod afgangsprøven 10 måneder senere. Vi oplevede, at hvis en elev ikke havde det rigtige svar på et spørgsmål, gik læreren videre til en anden elev, der havde det korrekte svar. Det resulterede i, at eleverne trak sig og blev passive i undervisningen. Men det er altså også en stor udfordring for lærerne at differentiere og stilladsere", siger Anette Krenzen.
Lærere skal stille faglige konstruktive modspørgsmål
Derfor forsøgte man sig med reading2learn-metoden, hvor læreren først laver en opgavegennemgang i tre faser. På skolen i Sønderborg skulle 10. klasseseleverne lære om indirekte sprog, og i den forbindelse skulle de gennemgå en tekst af Kim Fupz Aakeson.
"Men eleverne forstod ikke, hvad det betød, at forfatteren brugte indirekte sprog. Derfor brugte læreren sin faglighed til at tage elevernes svar og med sin faglighed stille modspørgsmål og hjælpe med at opbygge de forståelsesmæssige kompetencer hos eleverne," siger Anette Krenzen.
Forskningsprojekt skal give lærerne redskaber til svage læsere
"Og det kræver, at læreren hjemmefra har fundet ud af, hvordan man kan styre samtalen hen imod at lære om indirekte sprog", siger hun.
I praksis skal man som lærer være meget skarp i forhold til, hvilke tekster man vil bruge til hvad, forklarer lektoren:
"Man skal ikke bruge alle tekster til alt. Udvælg nogle tekster til noget helt specifikt, f.eks. til at lære, hvordan en forfatter arbejder med indirekte sprog".
Fredag d. 22. marts afholder Anette Krenzen oplæg om sit og Signe Jensens projekt. Det sker til en konferencen 'Elevløft i udskolingen – eller langt tidligere i skoleforløbet?' på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Forsker: Sådan lærer læsesvage elever at læse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.