Ordblind/læsesvag
0   7

Læse- og skriveteknologi skal både tilpasses elev og opgaver

Der er forskel på, hvilke hjælpemidler ordblinde elever har brug for, og på hvordan de skal bruges i opgaverne. Det fortæller konsulent Mikael Stensgaard Nielsen og hans elev Frederik i gentagelsen af Ordblindenetværkets mislykkede webinar i sidste uge.

Det er en vigtig pointe, at man ikke kan se isoleret på læse- og skriveteknologi til ordblinde elever. Man er nødt til at inddrage flere aspekter, siger konsulent Mikael Stensgaard Nielsen fra Kompetencecenter for Læsning i Aarhus i videooptagelsen af oplægget om læse- og skriveteknologi i undervisningen med fokus på didaktik og strategiudvikling.

Artiklen fortsætter under banneret

"Man er selvfølgelig nødt til at se på elevens skriftsproglige vaner. For eksempel havde Frederik en strategi for sin læse- og skriveteknologi, inden han kom hos os, og han havde en selvfølelse af, at den var god nok. Men strategien var ikke hensigtsmæssig, og det fik indflydelse på den måde, vi har arbejdet med ham på", siger konsulenten.

Frederik har været i et forløb på Kompetencecenter for Læsning i halvandet år. I de første ti uger blev han undervist i forskellige teknologier på centret, og i resten af tiden fulgte centret ham i hans klasse på Viby Skole.

"I dag bruger Frederik sin computer med telefonen som supplement. Han bruger grundlæggende funktioner som oplæsning, ordforslag og talegenkendelse, og han benytter helt almindelige funktioner som stavekontrol, grammatikkontrol, og søgefunktion. Det er i den kontekst, vi hjælper ordblinde elever med at udvikle gode strategier".

Helt vildt taveligt med en diktat i hånden

For at gøre eleverne bevidste om, hvad de kan opnå med støtte fra teknologi, beder centret dem lave en diktat i hånden. Diktaten afdækker også, hvor eleven har sine vanskeligheder, så konsulenten kan indstille stavehjælpen i cd-ord efter det.

"Senere i forløbet tager eleven diktaten i cd-ord. Det gør forskellen i at skrive i hånden og med et hjælpemiddel tydelig", siger Mikael Stensgaard Nielsen.

Frederik syntes, diktaten i hånden var helt vildt tarvelig, men til sidst kunne han godt se formålet.

"Jeg havde en ordforskel på ni ord. Det vil sige, at der var ni ord, jeg kunne stave på computeren, men ikke i hånden", siger Frederik, der i dag går i 10. klasse på en ordblindeefterskole.

På samme måde bruger kompetencecentret elevernes læsehastig med og ud hjælpemidler til at illustrere, hvad hjælpemidler kan bruges til.

"Igen italesætter det elevens behov for læse- og skriveteknologi", siger Mikael Stensgaard Nielsen.

Ordblinde elever har gavn af at lære af hinanden

Forskellen i læsning på de forskellige klassetrin skal også tænkes ind. Hvor det i indskolingen handler om at kunne afkode, begynder teksterne at forandre sig på mellemtrinet.

"Pludselig skal eleverne til at læse matematik. Teksterne bliver i det hele taget mere fagspecifikke, og i udskolingen bliver de endnu sværere. Disse overgange skal man have øje for, når en elev bruger læse- og skriveteknologi, så man kan tilpasse teknologien til opgaverne", siger Mikael Stensgaard Nielsen.

Læse- og skriveteknologi skal tænkes ind i alle fag. Dels er eleven ordblind i alle fag, dels skal brugen automatiseres, og det bliver den ikke, hvis eleven kun benytter teknologi i dansk.

"Det nytter ikke at se det som et fragmenteret redskab, men lærere kan aldrig få den samme fornemmelse for teknologien som de elever, der bruger den. Derfor giver vores elever hinanden feedback og udveksler erfaringer om deres læsehastigheder, og hvilke notater de tager, så de hele tiden spejler sig i hinanden og lærer af hinandens strategier. På den måde øger vi deres ansvar for at bruge teknologien, når de vender tilbage til deres læringsmiljøer".

Der skal bruges tid på at rette en stil til

Eleverne får forskellige arbejdsskabeloner med sig. Blandt andet deler centret arbejdsprocessen op i før, under og efter for at gøre det mere overskuelige for eleverne, hvad de skal bruge læse- og skriveteknologi til i de forskellige faser.

De tre faser skulle egentlig være lige store, men Frederiks førfase er lille, underfasen er større end en tredjedel, og efterbearbejdningen fylder næsten halvdelen af opgaveforløbet.

"Min førfase er meget lille, for jeg laver få overvejelser ud over, hvornår jeg skal lave opgaven. Men i underfasen giver jeg mig god tid til at fordybe mig. Hvis det er en stil, bruger jeg lang tid på at skrive den, og i efterfasen bruger jeg lang tid på at rette teksten for at sikre, at jeg har fået de rigtige pointer med", fortæller Frederik.

Han får teksten læst op, så han kan høre, om han har en handling, og om teksten er forståelig. Derefter sætter han læsehastigheden ned, så han læser linje for linje. Det gør han for at være sikker på, at ordene er stavet rigtigt, og for at undgå at udsagnsord står i datid i en tekst, der ellers er skrevet i nutid.

"Hvis et ord er stavet forkert, bruger jeg ordforslag og tale til tekst til at rette det", siger han i videoen, hvor han også fortæller, hvordan han går til faglig læsning, og hvordan teknologien hjælper ham til at sætte kommaer, til at holde styr på hans noter og til at gøre dem overskuelige.

Forskellige tekster kræver forskellig læsestrategi

For at gøre eleverne bevidste om, at forskellige tekster kræver forskellig læsestrategi kortlægger kompetencecentret elevernes læsehastighed. Mikael Stensgaard Nielsen illustrerer det med eleven Stine, som kan læse skønlitteratur med 205 ord i minuttet, men i faglig læsning ligger det på 165 ord i minuttet og i nærlæsning, hvor det er vigtigt at høre og forstå alle ord, falder hastigheden til 130 ord i minuttet.

"Læsehastigheden i cd-ord eller appwriter skal tænkes dynamisk, så eleven spørger sig selv: Skal jeg skrue op eller ned i forhold til teksten? Den bevidstgørelse er vigtig, for ellers er der fare for, at eleven bliver hængende i en bestemt læsehastighed", siger konsulenten.

Frederik oplever, at hans læsning har udviklet sig.

"Jeg begyndte med 165 ord i minuttet i både faglig læsning og frilæsning, men nu har jeg bygget mig op til 260 ord i faglig læsning og 320 ord i frilæsning. Det er den højeste hastighed i cd-ord", siger han.

Teknologien har ført til større selvtillid og øget selvværd

Frederik er ikke i tvivl om, at det har gavnet ham at lære at anvende læse- og skriveteknologi.

"Før havde jeg det svært i skolen og kunne ikke lære noget, men teknologien gav mig små sejre. Det gjorde, at jeg gad følge mere med i undervisningen. Det førte til bedre karakterer, og jeg fik større selvtillid. Det har også øget mit sociale selvværd", siger han.

Selv om han havde en computer, inden han begyndte på kompetencecentret, er der en afgørende forskel.

"Jeg har fået mange flere hjælpemidler. Tidligere havde jeg kun cd-ord, men nu har jeg 17 redskaber. Jeg har også lært nye strategier, og jeg har fået vist, hvor vigtigt det er, at jeg bruger læse- og skriveteknologi", sammenfatter Frederik.

Du kan se hele indslaget med Frederik og Mikael Stensgaard Nielsen via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.307 andre er allerede tilmeldt