Hvis du som lærer bruger forlaget Clio Onlines portaler i din undervisning, vil de fra i dag se anderledes ud. Forlaget skifter navn til bare Clio, logoet ændres - og også selve produktet laves om.

For fremtiden vil forlagets produkter fokusere mere på gennem teknologi at øge elevernes læringsudbytte samt på at fremme de såkaldte 21st century skills som kreativitet, samarbejde og problemløsning.

Det fortæller direktør Jesper Eiby Christoffersen, der kom til forlaget fra Google i april 2018, da de tre oprindelige læreruddannede stiftere valgte at sælge Clio Online.

"Rammerne om skolen er grundlæggende ikke skabt til at fremme de kompetencer som vil blive krævet af vores børn i fremtiden. Rammerne i dag er, at man skal opnå nogle fastlagte læringsmål inden for et fag. Man lærer mod et testresultat frem for at lære mod de kompetencer, der er vigtige i et videnssamfund", siger han.

Digitalt læremiddelforlag solgt: Henter ny direktør i Google

"Man skal virkelig være god og kreativ som lærer, hvis man inden for de rammer samtidig skal kunne lære børnene de kompetencer, vi tror bliver vigtige i fremtiden. Det er der heldigvis mange lærere, der er".

"Men nu prøver vi så hos Clio efter bedste evne at indrette vores læringsteknologi, indhold og tjenester, så vi så vidt muligt fremmer muligheden for at tilegne sig det 21. århundredes kompetencer inden for de nuværende rammer. Mens vi i øvrigt gør, hvad vi kan, for at råbe politikerne op og få dem til at lave de rammer om".

"Vi har grundlæggende stillet os selv spørgsmålet: Hvordan kan vi som virksomhed være med til at give børnene kompetencer som kreativitet, problemløsning og samarbejde? Vi tror på, at børn skal kunne noget andet i fremtiden, end hvad vi selv skulle lære i folkeskolen".

Lærere ikke længere den vigtigste målgruppe

Hvordan kommer lærerne til at mærke det?

"De kommer først og fremmest til at mærke skiftet gradvist i indhold og funktioner. Der er en hverdag, der skal fungere, så vi laver ikke det hele om i dag. Vi vil naturligvis sørge for at tage vores brugere med i hånden hele vejen - og blandt andet er en stor del af vores vision baseret på co-creation med lærere og elever".

"Men på sigt vil der være mere tværfaglighed og flere forløb bygget op omkring for eksempel kreativitet og problemløsning samt fænomenbaseret læring, hvor kompetencer er i centrum - inden for de rammer man kender. Vi går fra at være lærerorienteret til at være læringsorienteret".

Professor: Rent lotteri om danske børn får teknologiforståelse 

Hvorfor skal I som forlag være skoleudviklere? Hvorfor koncentrerer I jer ikke om at lave læremidler og så overlader rammerne til politikerne og didaktikken til lærerne?

"Vi skal ikke lave skole. Vi skal heller ikke undervise. Vi har 50 lærere ansat, så læremidlerne er lavet af didaktikere - tilføjet en komponent, der hedder teknologi. Men vi står ved, at vi som forlag gerne vil tage ansvar for, at vi får uddannet næste generation til at være en del af et lille videnssamfund. Vel at mærke som det samfund kommer til at se ud, ikke som det ser ud nu".

Sådan måler vi videnssamfundets kompetencer 

"Jeg nægter at gå på kompromis med, at næste generation bliver klogere end os. Andet må simpelthen ikke ske. Der tror vi på, at teknologi spiller en kæmperolle i at differentiere undervisningen, så vi får de svage elever med og de stærke bliver udfordret".

"Læringsteknologi kan virke demokratiserende. Men den kan ikke noget i sig selv. Den er neutral. Det er brugen af den, der er det vigtige".

Lærerne skal fokusere på kompetencer

Det er mildest talt omdiskuteret, om teknologien nu også er neutral, eller om den er med til at snige et læringssyn ind i skolen ad bagvejen. Skruer I ikke op for eget syn på, hvordan læring bør foregå?

"Der er helt klart et læringssyn repræsenteret i teknologien. Men det er ikke værdibaseret. Det er hverken godt eller dårligt. Man kan undervise godt og dårligt med teknologi, ligesom man kan med bøger. Men teknologi skaber værdi, hvis det bliver brugt rigtigt".

"Vi bruger rigtig meget tid på at diskutere kunstig intelligens i relation til den menneskelige. Det giver altså i vores øjne meget lidt mening, at lærerne bruger tid på at rette diktat i en fysisk bog, når en maskine kan klare det på stedet - og samtidig give forslag til opgaver, hvor eleven arbejder med de ting, diktaten afslører han har svært ved".

"Lad os bruge teknologi der, hvor det er smart og kan frigøre tid, som læreren kan bruge sammen med børnene".

Han vil frigøre lærernes tid til den avancerede undervisning

"Som lærer skal man nok vænne sig til en ny rolle, hvor det handler mindre om at give børnene viden og mere om at lære dem nogle kompetencer. Det kan teknologien nemlig ikke klare".