It
3   10

Sådan måler vi videnssamfundets kompetencer

Kan man give en konkret bedømmelse af, hvor gode elever er til at samarbejde og hvor innovative de er? Ja, mener Microsofts research director Maria Langworthy.

FAKTA: DE SEKS NØGLER

SAMARBEJDE:

1. Eleverne arbejder alene med opgaven

2. Eleverne arbejder i par eller i grupper

3. Eleverne har fælles ansvar for at løse opgaven

4. Eleverne har fælles ansvar og skal træffe væsentlige beslutninger sammen

5. Eleverne har fælles ansvar, skal træffe væsentlige beslutninger sammen og er indbyrdes afhængige

 

IT OG LÆRING:

1. Eleverne har ikke mulighed for at bruge it

2. Eleverne bruger it til at udføre færdigheder eller gengive information

3. Eleverne bruger it til at skabe ny viden

4. Eleverne bruger it til at skabe ny viden, der ikke kunne skabes uden it.

5. Eleverne bruger it til at skabe ny viden, der ikke kunne skabes uden it og laver et produkt, der kan bruges i den virkelige verden.

 

PROBLEMLØSNING OG INNOVATION:

1. Eleverne bruger en løsning, de kender i forvejen

2. Eleverne skal løse et problem, der ikke er et problem fra den virkelige verden.

3. Eleverne løser et problem fra den virkelige verden, men skal ikke finde en innovativ løsning. Løsningen deles ikke med nogen uden for skolen.

4. Eleverne finder en innovativ løsning på et problem fra den virkelige verden. Eleverne udfører selv ideen eller deler den med nogen fra den virkelige verden

 

KOMMUNIKATION:

1. Eleverne kommunikerer ikke omfattende eller multimodalt.

2. Eleverne kommunikerer omfattende eller multimodalt.

3. Eleverne skal forklare deres ideer eller understøtte en tese med facts eller rette kommunikationen mod en bestemt gruppe.

4. Eleverne skal forklare deres ideer eller understøtte en tese med facts og rette kommunikationen mod en bestemt gruppe.

 

VIDENSKONSTRUKTION:

1. Eleverne gengiver kun oplysninger, de kender i forvejen.

2. Eleverne får ny viden ved at fortolke eller analysere.

3. At få ny viden er den største del af opgaven.

4. At få nu viden er den største del af opgaven, og den ny viden skal bruges til at løse andre opgaver.

5. At få ny viden er den største del af opgaven, og den ny viden skal bruges i en ny sammenhæng og kan bruges i flere fag.

 

SELVEVALUERING:

1. Opgaven er ikke langvarig, og eleverne kender ikke målet på forhånd.

2. Opgaven er langvarig, og eleverne kender læringsmål og kriterier til at opfylde dem på forhånd.

3. Opgaven er langvarig, eleverne kender læringsmål og kriterier til at opfylde dem på forhånd og skal selv planlægge deres arbejde.

4. Opgaven er langvarig, eleverne kender læringsmål og kriterier til at opfylde dem på forhånd og skal selv planlægge deres arbejde samt har mulighed for at få feedback og revidere opgaven på baggrund af feedback undervejs.

Kilde: 21skills.dk

"I Danmark har I en lang tradition for en holistisk pædagogisk kultur, hvor man har arbejdet med ting som samarbejde og innovation. Men det er aldrig blevet en del af det, man vurderer gennem test og karakterer".

"Jeg har snakket med flere i Danmark, der siger, at deres lærere elsker at arbejde med at udvikle elevernes videnssamfundskompetencer, men at det er svært at gøre, fordi det ikke er en del af det, lærere og skoler bliver bedømt på fra ministerielt hold".

Ordene falder fra Maria Langworthy, resarch director i Microsoft, umiddelbart inden hun skal på scenen til konferencen '21st Century Learning Skills - hvordan måles fremtidens kompetencer?' i Microsoft Danmarks hovedkvarter i Lyngby.

I går var hun i Tyskland, og i morgen står den på Finland. Alle stederne er hun ude for at sælge budskabet om, at det 21. århundredes kompetencer som samarbejde, innovation og andre egenskaber, der er vigtige for at kunne begå sig i videnssamfundet, kan måles og vejes.

Artiklen fortsætter under banneret

Det kan de ved hjælp af en metode, hvor man ved hjælp af såkaldte elevnøgler vurderer en læringsaktivitet og elevernes arbejde med den efter et skema.


Samarbejde sat på formel

Når det kommer til samarbjede, har skemaet fire lag. I første lag er øvelser, hvor elever skal arbejde i par eller grupper. I andet lag finder man aktiviteter, hvor eleverne også har fælles ansvar.

I tredje lag er aktiviteter, der også kræver, at eleverne træffer væsentlige beslutninger sammmen. Og skal man helt op i fjerde lag, så skal læringsaktiviteten også kræve, at eleverne er indbyrdes afhængige i arbejdet med opgaven.

På den undgår man, at en vurdering af samarbejdet i en læringsaktivitet bliver en overordnet, diffus vurdering og i stedet bliver en konkret vurdering af, hvilket niveau samarbejdet er på.

"Det er egentlig meget simpelt, men det handler om at nedbyde noget så komplekst som samarbejde til elementer på en måde, så det kan indgå i kvalitative vurderinger", siger Maria Langworthy, der håber, at man dermed kan skabe et fælles sprog til vurdering af komplekse kompetencer:

"Dermed kan det forhåbentlig også blive legitimt at arbejde med i et skolevæsen, der i stigende grad lægger vægt på mål. Vi hører bredt i hele verden, at den største barriere for at arbejde med vidensamfundskompetencer er, at de ikke er en del af det, man bliver målt på".

Maria Langworhty mener ikke, det er så meget anderledes, end den måde man i årtier har vurderet elevers skriftlige arbejde. Der har man også altid vurderet elevernes kreativitet, hvor 'flydende' sproget er, og andre parametre, der ikke handler om håndfaste ting som korrekt stavning og grammatik.

"Hvis man accepterer, at lærerne har været i stand til at vurdere skriftlige arbejder på en god måde i mange, mange år, så kan det også lade sig gøre at overføre koncepterne til at vurdere det 21. århundredes kompetencer", siger hun.

"Man kan debattere, om vi har fanget essensen af kategorien, eller om hierarkiet inden for kategorien er rigtig, men den grundlæggende proces er pålidelig".

Metoden bruges blandt andet på den nye linje Future Classroom Teacher på læreruddannelsen på UCC Carlsberg, der har som mål at uddanne lærere med særlige kompetencer i forhold til at bruge teknologier i undervisningen.

Er nødt til at kunne påvise læring

Metoden er vokset ud af projektet Innovative Teaching and Learning, som Microsoft har gennemført i samarbejde med skolevæsner i otte forskellige lande.

Men skal man forstå Microsofts bevæggrunde skal man gå helt tilbage til et projekt, Microsoft-stifteren Bill Gates søsatte i 2001: Partners In Learning.

Det kostede 250 millioner dollars, og målet var at oplære en million lærere verden over i at bruge computere i undervisningen.

"Men man fandt hurtigt ud af, at bare fordi man lærer lærere at bruge computere, er det ikke ensbetydende med, at de kan bruge dem i en undervisningskontekst på en måde, så det også fører til øget læring for eleverne", forklarer Maria Langworthy.

"Og Microsoft ville på den lange bane få svært ved at sælge teknologi til skolerne, hvis ikke vi kunne påvise, at det rent faktisk også har en effekt på elevernes læring". 

Maria Langworthy kom ind i billedet i Microsoft for syv år siden, da der skulle følges op på Partners In Learning-programmet. Hun anbefalede, at der skulle følges op med et program i samarbejde med skolevæsnerne i otte lande, der skulle tage udgangspunkt i, hvilke spørgsmål de så som mest presserende at få svar på.

"Og de svarede samstemmende: 'Hvordan ændrer vi vores uddannelsessystem, så vores unge bliver bedre forberedt på videnssamfundet?'", siger hun.

Det blev grundlaget for Innovative Teaching and Research-projektet, der kørte fra 2009 til 2012 med Maria Langworthy som global director.

Resultatet blev de førnævnte metoder til at vurdere seks af de 21. århundredes kompetencer: Samarbejde, kommunikation, selvevaluering, it og læring, problemløsning og innovation samt videnskonstruktion.

"Lærerne i projektet fra Singapore til Senegal tog dem med hjem og arbejde videre med dem, og nu dukker de op over det hele. Projektet har vokset sig meget, meget stort", siger Maria Langworthy.

For alle skyld - også Microsofts

Men hvad er egentlig Microsofts interesse i at lære hele skoleverden - i bogstavlig forstand - at arbejde systematisk med videnssamfundskompetencer?

Er det for at sælge computere? Er det et altruistisk projekt? Er det for at sikre kompetent arbejdskraft i fremtiden? Er det for at vise socialt ansvar?

Ifølge Maria Langworthy er der ikke noget klart svar på det spørgsmål.

"Vores nye direktør er meget optaget af ideen om data og dataanalyse som en drivende kraft for læring. Han er optaget af, at Microsoft skal spille en rolle som bindeled mellem skolen og den moderne arbejdsplads", siger hun.

"Vi ser, at det er svært at finde vej op i middelklassen verden over. Vi føler, vi har en rolle at spille i forhold til at sørge for, at alle har en chance for at få del i den økonomiske fremgang", siger hun og understreger, at der naturligvis også er egne interesser i spil for it-giganten.

"Vi har brug for kompetent arbejdskraft i fremtiden. Vi har brug for, at videnssamfundet bruger vores produkter på en måde, der er til gavn for alle".

"Endelig er der en anerkendelse af, at vi som firma og samfund er nødt til at vende blikket væk fra tankegangen om, at vi skal bruge it til at øge produktiviteten i skolerne. Investering i teknologi må og skal vurderes i forhold til læringsudbytte".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.752 andre er allerede tilmeldt