"Vi blev taget som gidsel i, at man ville have en masse teknik ud i skolen op til en valgkamp, men har vendt udviklingen", sagde lærer i Rødovre Kommune Bruno Barbalho fra talerstolen på Christiansborg

Ny rapport: Teknologi giver bedre undervisning - hvis didaktikken kommer først

Der er gevinster at hente, hvis man indkøber teknologi, der passer ind i den undervisning, man gerne vil lave. Det er budskabet i nyt erfaringskatalog fra undervisere og forskere. Ved en konference på Christiansborg løftede en ekspert sløret for ny forskning, der viser positive effekter af at digitalisere undervisningen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Mange kommuner har det med at indkøbe værktøjerne, inden de har identificeret problemet. Så står man dér med 200 hammere og finder ud af, at man skal have afhøvlet gulvet. Sådan var det også hos os. Vi købte en masse maskiner, og så måtte vi tilpasse undervisningen til dem".

Sådan lød det fra lærer Bruno Barbalho fra Hendriksholm Skole i Rødovre Kommune, da han i går var på talerstolen i Fællessalen på Christiansborg.

Her havde Danmarks Lærerforening, Gynmasieskolernes Lærerforening og Dansk Magisterforening indkaldt til konference, hvor de offentliggjorde en ny rapport, de tre foreninger i samarbejde har udarbejdet om brugen af it i undervisningen.

It virker - hvis man bruger det klogt 

Rapporten er ikke en forskningsrapport, understregede DLF-formand Anders Bondo Christensen fra talerstolen. Den er et katalog over gode eksempler fra underviserhverdagen i grundskolen, ungdomsuddannelser og universiteterne og er udarbejdet af et panel af praktikere og forskere på området.

Konklusionen lyder: "Det er ikke teknikken, men underviseren, der er det gennemgående træk og forudsætningen for, at digitalisering kan skabe værdi i undervisningen", og at det kræver undervisere, der "er klædt tilstrækkelig på til at vælge, udfordre, tilpasse, anvende og evaluere digitale læremidler og digitalt understøttede didaktiske og pædagogiske praksisser".

Bruno Barbalho var en af praktikerne i panelet, og ifølge ham anses Rødovre Kommune nu som en pionér på it-området i folkeskolen, men starten var svær.

"Derfor fortæller vi nu også kommuner, der henter inspiration hos os, at de skal undersøge deres problemer og vælge de rigtige maskiner til at løse dem. Vi blev taget som gidsel i, at man ville have en masse teknik ud i skolen op til en valgkamp".

Kæmpe teknologisk eksperimentarium åbnet for Rødovre-elever 

"Det er vilkårene. Men vi har formået at vende udviklingen ved selv at tage styringen i samarbejde med forældrene og med kompetent ledelse i ryggen. Maskiner er sjove at lege med, men det giver først mening i undervisningen, når de didaktiske tanker kommer før teknikken", sagde han.

Noget it virker i noget undervisning

Thomas Illum Hansen er forskningschef ved UCL og har siddet i panelet som en af eksperterne på området. I Nationalt Videncenter for Læremidler, hvor Thomas Illum Hansen er en del af ledelsen, er man i øjeblikket i gang med en kortlægning, der kigger på effekten af digitalisering af undervisningen.

Her er den foreløbige konklusion, at der er positive effekter af it i undervisningen, hvis den tænkes ind i den didaktik og den kultur, der i forvejen er i klasseværelset. Men:

"Vi snakker oftest om det potentielle potentiale, når snakken går på teknologi i folkeskolen. Det giver en risiko for, at man drømmer om et potentiale, som der endnu ikke er noget belæg for kan indfris", sagde han i sit oplæg.

Ph.d.-studerende: Ingen evidens for, at it i undervisningen virker 

Undersøgelser, der har analyseret teknologianvendelse bredt i grundskolen, er nået frem til, at der ikke kan spores en sammenhæng mellem investering og brug i teknologi i undervisningen og bedre faglige præstationer, understregede Thomas Illum Hansen.

I den igangværende kortlægning kigger man i stedet samlet resultaterne fra undersøgelser, hvor en specifik teknologi er blevet brugt i en specifik didaktisk sammenhæng.

"I stedet for at stille spørgsmålet 'virker it i undervisningen?', kigger vi på forskning, der i stedet stiller spørgsmålene: Hvad virker, hvorfor, for hvem, med henblik på hvad og under hvilke omstændigheder?"

Overvejende positive effekter

De foreløbige resultater af sammenfatningen af cirka 500 studier, der er relevante i en dansk kontekst, viser, at langt de fleste didaktiske, digitale læremidler har en neutral effekt på undervisningsudbyttet, men at der også findes nogle, der har stærk positiv effekt.

"Og nu skal vi så til at kigge på, hvad der gør den positive forskel enten i læremidlet eller den kontekst, det bliver brugt i", sagde Thomas Illum Hansen.

Udover de didaktiske digitale læremidler undersøger kortlægningen effekten af hardware, digitale redskaber og materialer som film og digitale tekster. På en af de slides, Thomas Illum Hansen illustrerede sit oplæg med, fremgik det, at mens søjlen ud for neutral effekt er størst, så er der langt flere på positivsiden end på negativsiden.

Lærersamarbejde er vigtigst for god it-brug i undervisningen

"Der er tale om foreløbige resultater, men vi vil sige det på den måde, at interaktion mellem didaktik og teknologi, det giver en god chance for positive effekter", sagde han.

"Men der er ikke noget, der tyder på, at digitalisering i sig selv er en god måde at udvikle skolen eller fagene på".

Læs mere

Rapporten 'Digitalisering og kvalitet iundervisningen'