Pisa
3   13

Niels Egelund: Pisa har styrket folkeskolen

Selv om Pisa har sine begrænsninger, har de internationale test været med til at skabe en stærkere dansk folkeskole, vurderer tidligere formand for Pisa i Danmark.

Pisa har haft markant betydning for den danske folkeskole, og vi kan takke testene for, at folkeskolen har fået en meget skarpere evalueringskultur. Sådan lyder det fra mr. Pisa i Danmark, professor på Pædagogisk Institut på Aarhus Universitet Niels Egelund. Han var med i Pisa-konsortiet i Danmark fra testenes indførelse i 2000 og var leder fra 2004 til 2012. Og han forlod først helt konsortiet sidste efterår.

Artiklen fortsætter under banneret

Og så er det også ham, der i en OECD-rapport i 2012 vurderede, at Pisa har haft ekstremt stor indflydelse på skolepolitikken i Danmark: »Da den første rapport kom i 2001, var Ulla Tørnæs (Venstre) helt ny undervisningsminister, og det var hendes første ministerpost. Det er derfor klart, at hun rettede sit blik mod resultaterne og sagde, at der skulle gøres noget«.

Pisa førte til bindende mål

Svaret på de middelmådige danske resultater var for første gang at indføre bindende mål i løbet af folkeskolen. »Den forhenværende minister Margrethe Vestager havde indført målene, men under hende var de frivillige«, siger Niels Egelund og genkalder sig Pisa-chokket i 2004:

»Ulla Tørnæs mente, at der nu var brug for at indføre test, så man kunne følge eleverne i løbet af deres skolegang. Det endte med at blive de nationale test, og der kom også krav om elevplaner. Så Pisa har haft stor betydning i Danmark«.

PISA'S AFTRYK PÅ FOLKESKOLEN IFØLGE NIELS EGELUND

• »Klare mål« fra 2001 blev til bindende »Fælles Mål« som følge af reaktionerne på Pisa 2000.

• Ideen om nationale test kom som følge af Pisa 2003. Ministerens umiddelbare reaktion på resultaterne i morgennyhederne. Resultaterne blev lækket fra Tyskland en dag for tidligt.

• Ny formålsparagraf i 2006, der understreger, at det er vigtigt, at folkeskolen giver eleverne faglige kundskaber og færdigheder.

• Globaliseringsrådet kom i 2006 med forslag om blandt andet at gøre børnehaveklassen obligatorisk, hvilket sker fra 2009.

• Pisa 2006 (offentliggjort i december 2007, redaktionen) gav ikke anledning til store ændringer, og det gjorde 2009, 2012 og 2015 heller ikke. Folkeskolereformen fra 2013 har heller ikke et tungt argument i Pisa.

I dag er de danske politikeres interesse for de internationale test stilnet lidt af, mener Niels Egelund: »Man kan kalde det en Pisa-træthed. De første resultater var omgærdet med meget opmærksomhed. Pressen stod i kø, og jeg var i fjernsynet hver eneste gang. Men da Pisa blev offentliggjort sidst, var der ikke ret meget. Jeg kan ikke engang huske, om det var i tv-nyhederne«.

Selv om der løbende har været stor både dansk og international kritik, har det ikke haft nævneværdig betydning for testene, lyder det fra Niels Egelund. Testene er stadig de bedste til at sammenligne på tværs af lande - med de forbehold, man selvfølgelig altid skal tage.

Danmark har rykket sig meget

Ud over at have ført til en styrket evalueringskultur peger Niels Egelund på, at de danske elever gennem tiden har forbedret deres resultater i testene. Faktisk har Danmark forbedret sig mere, end det umiddelbart fremgår af vores placeringer.

»Kigger man på børn med indvandrerbaggrund - og dermed en svag familiebaggrund - er andelen øget markant i den danske folkeskole. I den første Pisa udgjorde de omkring tre-fire procent, mens de nu udgør omkring ti procent. Piller man de elever ud, så man kun regner på de etnisk danske elever, ville vi se en ganske betydelig fremgang over hele linjen. Og det er jo godt«, siger Niels Egelund.

Pisa: Vi har stort fokus på fremtiden

Pisa lytter løbende til synspunkter og kritik af testene og forsøger hele tiden at sikre, at testene passer til en verden, der løbende udvikler sig. Sådan lyder modsvaret fra lederen af Pisa og OECD' kompetenceafdeling, Andreas Schleicher. Han mener desuden, at en del af kritikken gennem tiden har været forfejlet.

»I nogle tilfælde er kritikken baseret på en misforståelse af Pisa. OECD har løbende bestræbt sig på at præcisere testenes mål, design og metodologi samt aktivt at kommunikere om resultaterne og nye udviklinger af Pisa«, siger han i et skriftligt svar til Folkeskolen.

Samtidig understreger Andreas Schleicher, at han ikke ønsker at forholde sig direkte til bogens kritik, da han ikke har haft mulighed for at læse den. Han siger, at Pisa bygger på metoder, der er internationalt anerkendt for at være robuste. Og han siger, at Pisa i den grad er fremtidsorienteret.

»Pisa har en unik værdi i sin fremadskuende dagsorden og relevans for de politiske udfordringer, som uddannelsessystemer møder i dag og i morgen. Det giver landene mulighed for at identificere nye kompetencer, som elever har brug for at udvikle gennem uddannelse, så de kan blive aktive borgere, der kan bygge samfund og økonomier i en verden i hastig forandring«, siger han og peger selv på, at en fremtid med kunstig intelligens vil øge behovet for kreative kompetencer, og at den næste Pisa-test i 2021 vil indeholde en måling af elevernes færdigheder i at tænke kreativt.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ