Lærer: Meget ubehageligt at være nødt til at holde fast i en elev

Det er enormt grænseoverskridende at stå i situationer, hvor man bliver nødt til at fastholde en elev for at undgå en voldelig situation, fortæller lærer Henny Nielsen, der selv har prøvet det flere gange for at undgå, at hun selv eller elever blev ramt af slag og spark.

Publiceret

HVAD HAR DU OPLEVET?

Er du selv som lærer eller kender du elever, som er kommet iklemme? Hjælp Folkeskolen med at kaste lys over inklusion - del dinpersonlige oplevelse eller send os et tippå inklusion@folkeskolen.dk  eller klik her 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Henny Nielsen er lærer i Silkeborg Kommune, og hun er en af de mange, der har oplevet at blive udsat for vold, imens hun har været på arbejde.

Slag, spark og tilråb som 'du skal dø'.

Det blev Henny Nielsen flere gange udsat for af en elev, der tidligere gik på skolen.

"Det var en elev i 1. klasse, som kunne reagere så voldsomt, at det var med slag og spark og 'du skal dø' og andre voldelige og ubehagelige ting. Det var stærke sager, der kom ud af en lille mands mund", siger hun om flere episoder, hvor eleven sendte slag og spark efter både hende og klassekammeraterne.

"Det var mest børnene, det gik ud over, men når jeg forsøgte at få det stoppet, blev det også vendt mod mig", siger hun og fortæller, at det hver gang var meget grænseoverskridende. Især fordi det indebar, at hun var nødt til at fastholde eleven.

"Det er vældig grænseoverskridende. Men man bliver nødt til at gøre det, for ellers ender det galt. Jeg tror, at alle lærere kender, at hvis nogen et barn bliver så vrede, så bliver man som lærer nødt til at fastholde vedkommende, ind til han eller hun falder ned".

Stiller ekstra krav til at være forberedt

Hun fortæller, at skolen havde et tæt samarbejde med elevens forældre for at arbejde for, at eleven kunne få en så god skolegang som mulig.

"Vi aftalte blandt andet, at gårdvagterne skulle holde ekstra øje med eleven for at tage konflikterne i opløbet. For ellers opstod der hurtigt meget ubehagelige situationer for de andre elever og ham selv. For det var også dybt ubehageligt for ham selv at være helt derude", fortæller hun.

Samtidig satte det også ekstra krav til forberedelsestiden at have eleven i klasse.

"Jeg skulle være topforberedt. Det var vigtigt, at jeg ikke skulle vende ryggen til for meget, og jeg kunne heller ikke lige forlade klassen for at hente noget".

For ikke at efterlade eleven i klassen valgte hun derfor altid at bede eleven om at gå med, hvis hun skulle noget uden for klasselokalet.'

Åh nej, hvad nu?'

"Man er ekstra opmærksom hele tiden, og skulle klassen have vikar, havde jeg altid den der 'åh nej, hvad nu?' Der er hele tiden en bekymring for, at noget går galt".

Henny Nielsen oplever, at hendes skole "er rigtig god til at sørge for, at udfordrede børn kan få en fornuftig skolegang".

"Men vi lægger os også i selen for det. Så nogle gange kan vi godt mærke, at 'puha, nu trænger vi godt nok til, at der kommer en ferie, så vi kan puste ud'".

#Inklusion 1: Vold er en del af Sørens dag i skolen

Lærerne har eksempelvis lavet en aftale med nogle elever om altid at huske at orientere dem i særligt god tid om nye tiltag som nye siddepladser, kommende vikartimer og andre ting, der gør, at dagene ikke ser ud, som de plejer".

"Hvis der sker noget ukendt, har de brug for, at de bliver specielt briefet. For ellers bliver de simpelthen overbelastet og kan ikke være i det".

Powered by Labrador CMS