Vordingborg Kommune
0   23

Hårdt ramt kommune: Nu falder sygefraværet

Siden januar er sygefraværsprocenten for lærere og pædagoger i Vordingborg faldet hver måned ind til august. Nyt samarbejdsklima, en arbejdstidsaftale og nye skoleledere er en del af forklaringen. En tillidsrepræsentant er dog usikker på, om udviklingen holder.

En lærer til flere klasser. Mange specialelever sendt ud i normalklasser på én gang. Mange lærere uden læreruddannelse. Og ingen enighed mellem kommune og lærere om arbejdstidsreglerne.

De seneste ti år har Vordingborgs skoler trukket overskrifter i medierne og været årsag til samråd på Christiansborg. Problemerne har tårnet sig op, men nu ser det ud til, at udviklingen er ved at vende. I januar var der et samlet fravær for skoler og klubber på 9,2 procent. I juli var det nede på 2,4 procent. I august steg det til 3,7 og i september var det på 7,1. Men otte måneder i træk har fraværsprocenten været lavere, end den var i samme måned året før. 

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi har fået opbygget en tillidskultur ledelsesmæssigt til skolelederne, og vi har fået opbygget et stærkt frugtbart samarbejde med DLF. Sådan har det ikke hele tiden været", lyder hans umiddelbare forklaring.Udviklingen glæder skolechef Søren Kokholm, som mener, at en stor del af forklaringen skal findes i, at man har fået genstartet samarbejdet mellem lærere, ledere og forvaltning. 

Nye personer gavner samarbejde

Selv har han været skolechef i Vordingborg i to et halvt år. For et halvt år siden blev Mette Brendstrup Laursen valgt som formand for Faxe-Vordingborg Lærerkreds. Før det var hun fællestillidsrepræsentant i kommunen. Og hun er ikke i tvivl om, at deres interne lydhørhed, respekt for hinanden og ordentlighed betyder meget for udviklingen i Vordingborg: 

"Det er banalt, men det gør selvfølgelig en forskel ned gennem systemet, når vi har et godt samarbejde mellem kommune og kreds", siger Mette Brendstrup. 

Men tillidsrepræsentant på Gåsetårnskolen Nina Hvidbjerg mener, at det er for tidligt at fejre:

"Vi håber alle sammen, at det bliver bedre Men det er for tidligt at kippe med flaget, fordi de tal med faldende sygefravær ikke nødvendigvis bider sig fast. Der er sket noget, men lærerne er stadig maksimalt presset. Jeg tror, fraværsstatistikken meget hurtigt kan ændre sig igen", siger hun.

Siden Søren Kokholm blev skolechef er fem ud af syv skoleledere blevet udskiftet. Skolechefen er sikker på, at det har været gavnligt, at han har været med til at sætte næsten hele holdet, og at der er kommet nye kræfter ind i skoleledergruppen. Men udviklingen er ikke kommet af sig selv.

"Det har været hårdt arbejde. Men der har været åbenhed og anerkendelse af, at der var noget, vi skulle have kigget på med arbejdsmiljøet. Der har været en stærk vilje fra begge sider til at finde hinanden i et frugtbart samarbejde", siger han og fremhæver, at det har været en god hjælp, at Danmarks Lærerforening har hjulpet til med at få fokus på professionel kapital. Det er et samarbejdsværktøj, som Vordingborg i hele perioden har arbejdet med.

 

Professionel kapital 

Værktøjet består af et spørgeskema til at kortlægge den professionelle kapital på skolen. Spørgeskemaet tager udgangspunkt i de landsdækkende kortlægninger af arbejdsmiljøet, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, står for. Det betyder, at skolens resultater på en lang række parametre kan sammenlignes med landstal.

Værktøjet blev udviklet af Gymnasieskolernes Lærerforening i 2015, men kan også anvendes af andre skoler og uddannelsesinstitutioner. Tage Søndergaard Kristensen, tidligere professor i psykisk arbejdsmiljø på NFA, er en af hovedkræfterne bag værktøjet.

DLF tilbyder ligesom det er sket i Vordingborg at gå ud og afdække den professionelle kapital i hele kommuner som et samarbejde mellem kreds og kommuner. Efter afdækningen står DLF for et kursus for skolernes tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og skoleledere. 

For mere information kontakt konsulenterne DLF Carsten Freundt og Marianne Boye.  

"Vi besluttede for halvandet år siden, at vi ville arbejde med professionel kapital for at styrke trivslen og på den måde fokusere på kerneopgaven. Det har været et sindssygt forløb, og det har været medvirkende til det her narrativ, hvor vi har fundet de samarbejdsflader, som har betydet rigtig, rigtig meget", siger han og fortæller, at han netop kommer fra et møde med tillidsrepræsentanter på skolerne, og at han er meget enig i det, som han hørte en tillidsrepræsentant sige, nemlig at: "Vi er gået fra en os-dem-kultur til en vi-kultur". 

Fælles forståelse om arbejdstidsregler

Vordingborglærernes formand Mette Brendstrup Laursen er enig.

"Det her er ikke et quickfix. Det er mange års arbejde på at ændre en samarbejdskultur og at sikre rammerne til at kunne være professionel i sit job", siger Mette Brendstrup. "Derudover har skolerne også lavet en sygefraværsindsats, og man har i kommunen fokus på netop arbejdspladsens ansvar, når en medarbejder bliver syg, både overfor den sygemeldte og de tilbageværende på skolen". 

Hun peger på, at der er kommet et meget tættere samarbejde mellem leder, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant på skolen.

"Man taler åbent om tingene og kan tage  problemerne op, før de bliver  for  store.  Vi ønsker ikke en anonymitetskultur.  Vi er ikke bange for at påtale det vi ikke er gode nok til, for her er der udviklingspotentiale, og her kan vi blive bedre Kodeordet er ordentlighed", siger Mette Brendstrup Laursen. Også hun mener, det har været en stor hjælp, at man i kommunen valgte at arbejde med professionel kapital, hvor man først gennemfører en undersøgelse af forholdene og derefter tager udgangspunkt i de udfordringer, som undersøgelsen peger på.

"Vi har fået  lidt tiltrængt  ro på og kunne fokusere på det vigtige for den enkelte afdeling. Der er ikke kommet alle mulige  og umulige ting indover, blot fordi de er oppe i tiden.  Det har Søren været garant for", siger Mette Brendstrup.

Og så nævner hun også, at den professionsaftale om arbejdstid, som kommunen og kredsen er blevet enige om, er et skridt i den rigtige retning. I aftalen står, at ledelsen skal holde tre samtaler om arbejdstid og opgaver om året med lærerne. 

"Ved at få den hyppige dialog tre gange om året, får man måske fjernet det som gør, at man lærer syv måneder inde i et skoleår bliver syg, fordi man ikke kan lykkes med sine opgaver".

Ny struktur for inklusion tog tid

Men det er ikke kun tillid, fælles forståelse og samarbejde, som har været med til at skabe mere ro i Vordingborg.  Søren Kokholm peger også på, at det har taget tid at tilpasse skolen til den store ændring af skolestrukturen, der skete i 2012, hvor Vordingborg med et slag besluttede at lukke kommunens specialklasser, oprette én specialskole og  inkludere omkring 100 elever i normalundervisningen.

"Man lavede en ny skolestruktur. Det var udfordrende. Men nu har man arbejdet seks år med at få den implementeret. Det betyder meget, at man har fået tiden til at arbejde med det", siger han.

Han er ikke i tvivl om, at nedbringelsen af sygefraværet på skolerne betyder enormt meget for kvaliteten af den undervisning, som eleverne i Vordingborg får. Mindre sygefravær giver simpelthen mere overskud, og håbet er, at det kickstarter en positiv skolespiral.

"På den store klinge betyder det noget for elevernes læring. Når flere er på arbejde, så føler eleverne, at der er kontinuitet i skolen. Når flere er på arbejde, er der færre, der skal løbe stærkere. Det betyder meget for de langtidsfriske. Det gør noget ved teamsamarbejdet, og det betyder også, at når enkelte sygemeldte vender tilbage, er der flere til at tage imod og tage over", sige Søren Kokholm og fremhæver, at mindre sygefravær også betyder bedre økonomi på skolerne.

"Det, at vi har fået nedbragt fraværet, betyder noget både medarbejdermæssigt, økonomisk og trivselsmæssigt", lyder det fra skolechefen.

Mette Brendstrup håber også, at det faldende sygefravær bider sig fast:

"Højt sygefravær er skidt for alle. Det er rigtig skidt for den, der er syg. Det er skidt for teamet, for de mangler personer. De skal løbe hurtigere, løfte ekstra opgaver og læse flere undervisningstimer. Da vores arbejde i klasserne kræver stærke relationer mellem læreren og eleverne, skal disses også sikres, når en kollega bliver syg De skal løbe hurtigere og bygge en masse relationer op. Det tærer på de tilbageværende. Det tærer på økonomien. Det er skidt for eleverne  og deres undervisning", siger Mette Brendstrup, der håber, at udviklingen holder fremadrettet:  "Der er grund til at håbe på, at vi går bedre tider i møde. Der kan ikke undværes nogen - tværtimod kunne vi godt bruge flere lærere på skolerne". 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.331 andre er allerede tilmeldt