Didaktik
5   8

Han vil frigøre lærernes tid til den avancerede undervisning

Læringsterrorisme er hans e-læringskoncept blevet kaldt. Men Ulrik Juul Christensen mener, kritikerne har misforstået ham. Han vil give lærerne tid til det, de allerhelst vil.

Vi har et helt basalt problem i uddannelsessystemet. Og det bliver kun værre. Behovet for viden er langt større end det, eleverne har kapacitet til. I indskolingen er det ikke så galt, men allerede på mellemtrinnet snerper det til. Og i udskolingen kæmper lærerne for at nå alle læringsmål og har alt for lidt tid til at nå til den dybere viden og mere kreative undervisning - de såkaldte 21st century skills.

Sådan beskriver Ulrik Juul Christensen situationen, som han forsøger at afhjælpe med læringskonceptet, han har udviklet og videreudviklet gennem de seneste 20 år, Area9.

Artiklen fortsætter under banneret

»Hvis vi ikke havde et resursebegrænset system, så ville det optimale være én lærer per elev. Men det er der ingen, der har råd til. Så i stedet forsøger vi med vores system at gøre den basale indlæring så effektiv som overhovedet muligt, så den tid, læreren har med eleverne, kan bruges på den mere avancerede læring«.

At optimere indlæring

Area9 startede som en ide blandt fire unge danske medicin- og datalogistuderende. De ville forsøge at minimere antallet af fejl på en hospitalsafdeling gennem e-læringsbaseret træning. I et kontor ikke meget større end et kosteskab gik de i gang med at udvikle et program inden for medicinsk simulering, og derfra udviklede det sig videre til adaptive systemer. Disse systemer forklarer, træner, tester og giver feedback til brugeren på et personligt niveau. Det vil sige, at programmet konstant ændrer sig efter brugerens aktiviteter og holder styr på, hvad han eller hun kan, og hvor der er huller, der skal fyldes ud.

Fra lægevidenskab gik de videre til psykologi, biologi, marketing og så videre og bevægede sig både på tværs til forskellige brancher og nedad i uddannelsessystemet fra universitetsniveauet. Nu vil de helt ned på folkeskoleniveau. I Norge blev en del af virksomheden i 2014 solgt til det amerikanske uddannelsesforlag McGraw-Hill Education, og systemet bliver brugt i en række forskellige brancher og på flere tusinde universiteter og highschools.

Ulrik Juul Christensen, som er en af de fire grundlæggere og i dag sidder som direktør for en ny version af virksomheden, Area9 Lyceum, vil gerne introducere konceptet i Danmark. Ikke fordi det er et lukrativt marked - han ved endnu ikke, om det kan løbe rundt med så lille et sprogområde - men fordi det er hans hjemland.

SÅDAN VIRKER AREA9'S PLATFORM

Area9 Lyceums produkt er en digital adaptiv platform med navnet Rhapsode, som skal bruges til at træne eleven og hjælpe eleven videre, hvis læreren er optaget, eller eleven arbejder hjemme.

Platformen indeholder opgaver, som er udviklet til det enkelte område, og hvis det skal fungere i en dansk skole, vil det være opgaver udviklet i Danmark til danske skolefag på det niveau, eleven befinder sig på.

Platformen stiller spørgsmål til eleven for at identificere områder, hvor eleven har brug for hjælp, og for at tydeliggøre læringsmålene. Hjælpen leveres som forskellige læringsresurser tilpasset det, eleven har brug for at lære. Platformen registrerer også, om elevens svar er baseret på gætteri eller faktisk viden.

»De store amerikanske spillere har absolut ingen appetit på det danske marked. Det er et problem for Danmark, som jeg ser det. På sigt bliver vi i Danmark nødt til at være mere ydmyge, for ellers vil vi misse toget på nogle af de vigtige teknologigennembrud, som kræver for store investeringer til, at vi kan løfte dem i Danmark. Man kan heller ikke skrive Microsoft Word eller Adobe InDesign selv«.

Han er dog ikke nervøs for, om hans system kan fungere i Danmark, for det er bygget på dansk pædagogik, og ligesom i alle andre lande vil de bruge nationale kræfter til at designe opgaverne.

Kritik af dansk investering i Area9

I januar i år investerede statens finansieringsfond, Vækstfonden, 190 millioner kroner i Area9 Lyceum. Fondens direktør, Christian Motzfeldt, sagde dengang:

»Vi investerer så stort et beløb i Area9, fordi vi vil understøtte Area9 i at blive et internationalt fyrtårn på området for læringsteknologi, og fordi vi forventer, at uddannelse og læring står over for en revolution i måden, vi alle sammen skal lære på, ved hjælp af kunstig intelligens og anden robotteknologi samt adaptive og personaliserede læringsalgoritmer«.

Men investeringen gav voldsomme reaktioner i den danske uddannelsesdebat. Centerchef på Det Nationale Videncenter for E-læring Michael Lund-Larsen pegede på, at systemerne kun kan give viden og færdigheder baseret på fakta, mens det, der bliver behov for i fremtiden, er 21st century skills, som man ikke kan lære på denne måde. Desuden tvivler han på, at der kan udvikles tilstrækkeligt med danske opgaver til, at det adaptive system kan fungere - jævnfør udfordringerne med de nationale test, hvor man har haft problemer med at lave opgaver nok til de øverste niveauer.

»En slags statsstøttet læringsterrorisme« kaldte ph.d.-stipendiat Brian Degn Mårtensson eksporten af Area9 på folkeskolen.dk. Efter hans opfattelse er it-baserede læringssystemer fordummende og står i modsætning til åndsliberale kundskabsorienterede skolesystemer.

Ulrik Juul Christensen kalder indlægget meget velskrevet. »Det er bare så ærgerligt, at han ikke har brugt tiden på faktisk at sætte sig ind i, hvad det er, vi arbejder med. For vi vil jo netop understøtte den form for undervisning, han ønsker mere af«.

Area9-direktøren er enig i, at eleverne har brug for mere undervisning i de såkaldte 21st century skills. Problemet er bare, at lærerne særligt i udskolinggen overhovedet ikke har tid til at give eleverne det, vi i dag kalder det 21. århundredes færdigheder: samarbejde, kommunikation, kritisk tænkning og kreativitet.

Ulrik Juul Christensen understreger, at det ikke er en kritik af lærerne. Begge hans forældre er gymnasielærere, så han har et ret godt billede af, hvilke udfordringer lærerne står over for.

»Mine forældre er fremragende lærere, og deres elever elsker dem. Men 80 procent af deres tid bliver spildt på ting, hvor de ikke har den store påvirkning af deres elever. Så hele deres impact laver de med 20 procent af deres arbejdsindsats. Det er simpelthen så dumt at bruge fremragende læreres tid på noget, som kunne løses på en anden måde. Tænk, hvis de havde kunnet bruge 100 procent på det, hvor de virkelig kan flytte eleverne? Det ville være godt for både eleverne og lærerne«.

Der bliver brug for flere lærere

Ulrik Juul Christensen mener grundlæggende ikke, at der er nogen konflikt mellem det, lærerne gerne vil, og det, han foreslår.

»Danmark har jo superdygtige lærere. Men der skal være plads til, at de kan bruge det, de kan. Vi påstår ikke, at det er os, der laver den supersofistikerede læring. Vi vil skabe plads til det, som veluddannede, velmenende lærere kan give«.

Han er helt klar over, at kritikerne frygter, at resultatet bliver, at man sparer lærere væk. Han har også hørt andre i e-læringsbranchen sige, at det ikke kan lade sig gøre.

»Gud nåde og trøste den idiot, der bruger det her som et spareredskab til at fyre lærere. Så har de virkelig ikke forstået, hvad det er, vi har brug for i fremtiden. Vi har løbende haft møder med undervisningsministre og politikere på begge sider af det politiske felt for at sige: Lad nu være med at dumme jer. Men der er nogle, der skal sluge en kamel og acceptere, at det ikke er alt, der behøver at være en lærer på. Allerede nu er der nemlig for få lærerresurser til at lære eleverne de svære ting, de får brug for. Og det behov bliver kun større fremover«.

Løfter både bund og top

Ifølge Ulrik Juul Christensen kan hans system påvirke på to forskellige måder. De gode elever bliver meget bedre, fordi de får øget deres viden mere effektivt, de undgår en masse spildtid i undervisningen, hvor de skulle vente på de mindre hurtige, og de kan derfor nå langt højere niveauer.

Blandt de svage elever findes de mest iøjnefaldende resultater hos dem, der ellers ville være faldet fra.

»Dér, hvor kæden falder af, er, når hele elevens kognitive kapacitet bliver brugt til at genkalde sig ting, som ikke er tilgængeligt for ham. Det svarer til forskellen på pitstop i Formel 1, hvor man kan række bagud og gribe den rigtige skruetrækker, og så din bedstefars gamle garage, hvor alt ligger hulter til bulter, og man kan bruge al sin tid på at lede efter sin unbrakonøgle«.

I deres system bliver lille Peter, hver gang han har besvaret et spørgsmål, spurgt, hvor sikker han er på svaret. Hvis han for eksempel øver staveord og staver fem ud af 40 forkert og af de resterende har gættet sig frem til den rigtige stavning på syv. Normalt vil læreren ikke kende svagheden i de syv, så den eneste måde at komme videre på er ved også at gå de 35 igennem igen og dermed spilde tid på de 28, som Peter egentlig havde helt styr på. Men med dette system kan læreren nøjes med at forholde sig til de syv og så de fem, han svarede forkert på. Så i stedet for at skulle træne 40 ord flere gange kan Peter nøjes med at træne de forkerte og dem, han var i tvivl om, og hver gang vil der være færre ord at træne på.

»Det bliver jo mere accentueret, jo sværere læringen er. Hvis du ser den akkumulering over tid, er effekten gigantisk bare ved det her simple håndgreb, som er at holde øje med, hvad han er usikker på. Og vi har en bunke andre greb, vi har fundet frem til via vores forskning. Det handler om at finde ud af, hvad man kan filtrere væk fra repetitionen. Det er et bogholderi, som den enkelte lærer umuligt kan holde i hovedet for 28 elever. Men systemet kan«.

På samme måde træner Area9 vedholdenhed ved konstant at opmuntre eleverne til at holde fast og fortsætte og rose dem for, at de holdt fast, når tiøren falder. Det er konstant positiv feedback, og det er ikke muligt at fejle eller dumpe.

»Det er et af de få steder, hvor det amerikanske skolesystem slår det danske. I Danmark har vi ikke forstået princippet om at genaflevere. Det er et princip, vi arbejder meget med. Hvorfor i alverden skal vi stoppe dem, som stadig er villige til at gøre det bedre? Hvorfor ikke sige: På nuværende tidspunkt er du på et 10-tal, men hvis du bliver ved, får du 12«.

Ulrik Juul Christensen mener, at årsagen skal findes i manglende lærerresurser.

»I det øjeblik vi frisatte lærerresurserne, er jeg 100 procent sikker på, at lærerne hellere ville arbejde med, hvordan eleven kommer videre, end at sidde og sætte røde streger i en blækregning. Vi ved, præcis hvor vi skal hjælpe lærerne, så de får mere tid. Og jeg tror ikke, der er én af dette blads læsere, som ikke hellere ville arbejde med elevernes udvikling end rette staveord«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.370 andre er allerede tilmeldt
Få meget mere om it

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk om it i undervisningen??

Tilmeld dig og få en mail hver anden uge med det nyeste fra netværket.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.