Folkeskolereform
1   8

Løkke og Riisager: Skoleudspil er ikke et opgør med reformen

Når regeringen lægger op til at forkorte skoledagen, så er det hverken et opgør med skolereformen eller et oplæg til den nært forestående valgkamp. Sådan lød det i dag på et pressemøde, hvor undervisningsministeren også lagde op til at opgøre vikarforbruget på den enkelte skole og gøre det offentligt tilgængeligt.

Når regeringen lægger op til at forkorte skoledagen og skære i den understøttende undervisning, så er der hverken tale om et opgør med folkeskolereformen eller et oplæg til valgkamp.

Artiklen fortsætter under banneret

Det understregede statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Merete Riisager ad flere omgange på et pressemøde på Lillevang Skole i Allerød, hvor de to ministre i dag fremlagde et udspil til at justere på helt centrale elementer i folkeskolereformen.

Med udspillet foreslår regeringen at forkorte elevernes skoledag med 1,8 timer om ugen og at reducere mængden af understøttende undervisning.

"Det er ikke et opgør med folkeskolereformen. Det er en justering af de elementer, der har vist sig ikke at virke efter hensigten", lød det fra Merete Riisager.

"Jeg er undervisningsminister for hele den danske folkeskole. Det er mit ansvar at sørge for, at tingene fungerer, men det er også mit ansvar at lytte til det pædagogiske personale, forældre og elever. Folkeskolen er folkets skole, derfor skal vi lytte til elever, forældre og fagprofessionelle".

Brug af paragraf til forkortning af skoledage er et nødråb

Både statsministeren og undervisningsministeren påpegede gentagende gange, at mange skoler har søgt om at forkorte skoledagen ved hjælp af folkeskolelovens paragraf 16b. En ny undersøgelse viser, at 82 procent af landets kommuner har mindst én skole, der bruger paragraf 16b til at gøre elevernes skoledag kortere mod, at der til gengæld er to voksne i undervisningen i andre timer.

"Den udbredte brug af paragraf 16b er et udtryk for, at nogen vil fortælle os noget. Vi vælger at lytte og justere, så vi faktisk kommer i mål med reformen", sagde Merete Riisager, der var en arg modstander af skolereformen, inden hun blev udnævnt til undervisningsminister.

"Med folkeskolereformen indførte vi en længere og mere varieret skoledag. Reformen skal have tid til at virke, men det skal kombineres med vilje og evne til at justere undervejs, hvor det er nødvendigt", sagde Lars Løkke Rasmussen og tilføjede, at man nu lægger vægt på at få færre timers understøttende undervisning, men med bedre indhold.

"Bytteforholdet mellem mindre understøttende undervisning og flere fagtimer er ikke én til én, så vi får også den effekt, at skoledagen bliver en smule kortere. Dermed lytter vi til dem, der siger, at der er udfordringer med at bruge understøttende undervisning godt nok, og dem der siger, at skoledagen er til den lange side. Udspillet går ud på at forandre og justere for at forbedre".

En justering, ikke et opgør med reformen

Justeringen går ifølge de to ministre ikke ud over hverken elementerne eller intentionerne i skolereformen, og derfor er der ikke tale om et brud med den, mener de. Derfor håber Lars Løkke Rasmussen, at man kan overtale de andre partier bag reformen til at gå med på justeringerne.

"Det er ikke intentionen at skabe blæst om folkeskolen. Intentionen er at justere på rammerne i en reform, jeg tror meget på. Danskerne har krav på, at vi optræder ansvarligt på Christiansborg og løser rigtige menneskers rigtige udfordringer. Derfor ville det skuffe mig fælt, hvis ansvarlige partier ikke har lyst til at møde op til drøftelser med undervisningsministeren", sagde han.

Statsministeren ønskede dog ikke at svare på, om regeringen vil gå til det nært forestående folketingsvalg på udspillet, hvis forligskredsen ikke kan blive enige.

"Vi går altid gerne til valg på vores politik, men hvilke forligsmæssige bindinger, vi har ved et valg, det kigger vi på til den tid. Jeg er slet ikke i valgkampshumør", lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Ingen planer om at fremrykke evaluering

Når der ikke er tale om et opgør med skolereformen, mener de to ministre heller ikke, der er behov for at fremrykke evalueringen af folkeskolereformen, som KL's formand Jacob Bundsgaard har foreslået.

"Det er allerede skrevet 40 rapporter med følgeforskning, og det er tilstrækkeligt til at lave en justering, hvor man i øvrigt bibeholder reformens værktøjer og intentioner", sagde Merete Riisager.

"Eftersom det ikke er et opgør med reformen har vi stadig brug for en grundig evaluering. Men vi skal også reagere på de behov, der er nu og her. Der er brug for en justering med kort aftræk, og vi vil ikke skubbe vores udspil til efter evalueringen", tilføjede Lars Løkke Rasmussen.

Skoler skal kunne rangordnes efter vikarforbrug

Hvis skoledagen forkortes, forlænges den tid eleverne bruges i sfo til gengæld. Det anslås, at der skal tilføres 225 millioner til sfo'erne. Dem mener Merete Riisager, at det er op til kommunerne at finde.

"Det er klart, at kommunerne har ansvaret for at gribe sfo'erne, når man nedsætter skoledagens længde. Det ansvar regner vi med, de tager på sig", lød det fra hende på pressemødet, hvor ministrene også slog fast, at udspillet indeholder initiativer til at nedsætte vikarforbruget i folkeskolen.

"Vikarer kan være nødvendige i tilspidsede situationer som akut sygdom, men som det er i dag, vil man som elev bruge et år med vikar i løbet af et skoleliv, og mere end halvdelen af tiden vil vikaren ikke have en kompetencegivende uddannelse", sagde Merete Riisager.

Undervisningsministeren understregede at indsatsen for at mindske vikarforbruget kræver, at man finder en måde at opgøre de timer, eleverne ikke har deres faste lærer, og at den opgørelse bør være offentlig tilgængelig på skoleniveau.

"Der findes ikke en opgørelse i dag. Vi bliver nødt til at finde en måde at opgøre det på, som ikke fører mere bureaukrati med sig ude på skolerne, og hvor forældrene kan følge med i vikarforbruget på netop deres skole", sagde hun.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ