Naturfag
0   8

Projekt om inklusion i naturfag: Fanger mange, men ikke alle kan inkluderes

En gruppe lærere og pædagoger i Albertslund har arbejdet et år med projekt om inklusion og praksisfællesskab i naturfag. Den legende form har fanget mange elever blandt andet de skoletrætte, men konklusionen er, at ikke alle elever kan inkluderes.

De skoletrætte elever og nogle af de fagligt meget svage elever har haft glæde af projektet om inklusion, praksisfællesskab og co-teaching. Børn i autismespektret har haft store udfordringer, de fagligt stærke har fungeret fint i projektet, og det har fanget nogle elever med koncentrationsbesvær, men ikke alle. Det er tydeligt, at den anderledes arbejdsform ikke hjælper til at inkludere alle elever. Der er elever i folkeskolen, der ikke er inkluderet.

Artiklen fortsætter under banneret

 

Sådan fortæller en lærer, en pædagog og en skoleleder fra projektet.

Inklusion i naturfag

Fire folkeskoler, en klub og en gruppeordning i Albertslund har arbejdet med projektet inklusion, praksisfællesskaber og co-teaching i dette skoleår. Projektet har fået støtte af Undervisningsministeriet på lidt over 1 million kroner. De involverede skoler er Egelundskolen, Herstedøster, Herstedlund og Herstedvester. Det er forskellige klassetrin primært i udskolingen, der har deltaget. Der har faktisk været seks forskellige projekter i det store fælles projekt. En pædagog har arbejdet fuld tid med koordinering af projektet.

Deltagerne skriver en rapport om projektet til Undervisningsministeriet og en slags antologi med praksisforslag til Albertslund Kommune.

I Albertslund Kommune har naturfagslærerne et netværk, der mødes seks gange om året i to timer, og netværksideen er blevet styrket af projektet. For nu har lærere og pædagoger arbejdet mere jævnbyrdigt sammen og kunnet bruge hinandens styrker i arbejdet. De har observeret hinanden og lært hinanden bedre at kende.

Projektet har kørt meget forskelligt på de fire involverede folkeskoler og givet mange erfaringer. For eksempel har lærere og pædagoger haft stor glæde af elevernes feedback efter hvert undervisningsforløb, men uden ekstra resurser fremover bliver det svært at bruge ekstra tid på evaluering og feedback til eleverne.

Lærere, pædagoger og ledere deltog i naturfagskonferencen Big Bang i april og holdt oplæg om projektet. 

Mester eller lærling

De pædagogiske mål for projektet var blandt andet at styrke inkluderende miljøer i naturfagene gennem elevorganisering i praksisfællesskaber. Det betyder, at eleverne har været delt op i faste grupper. De har haft en fælles opgave, skullet arbejde undersøgende eller bygge en model. Ideen er, at alle skal være aktive og finde på løsningsmuligheder.

Eleverne er blevet tildelt en rolle som enten mester eller lærling.

"Mesteren skal ikke være lærer, men vedkommende skal sikre, at alle har en opgave at udføre. Mesteren skal have overblikket, men skal ikke selv udføre opgaven. Mesteren har ansvar for at hjælpe lærlingene og være den bærende faktor", forklarer Jonas Karmann fra Egelundskolen. Han underviser i fysik/kemi og biologi.

Lærlingene skal deltage aktivt i gruppearbejdet, respektere gruppefordelingen og bidrage med ideer og ændringer til arbejdet.

"En henter udstyr, en noterer forsøgets gang - der er opgaver til alle. Alle kan noget, hente søm eller hamre søm. Vi forsøgte at strukturere grupperne, sådan at alle roller var udfyldt", siger Flemming Kjær, der er pædagog på Herstedøster Skole og blandt andet arbejder i gruppeordning.

De fortæller, at de undervejs måtte ændre nogle elevers rolle - både fra lærling til mester og omvendt.

"Man kan godt være mester uden at være supergod fagligt. Hvis man er god til at have overblikket for eksempel", forklarer Jonas Karmann.

Han fortæller, at eleverne kom med tilbagemeldinger som: "Det var svært at være mester i dag, fordi jeg egentlig skulle være lærer for én" eller: "Jeg var lærling, men mester var ikke god nok til ….". Alle de tilbagemeldinger, som eleverne kom med, fik et svar fra lærer eller pædagog bagefter. 

Alle fagligheder i spil

Projektet har involveret lærere, ledere og pædagoger ved skolerne og skal også munde ud i en rapport til Undervisningsministeriet og en slags antologi med ideer som Albertslund Kommune udgiver. Skrivearbejdet er ikke færdigt endnu, for undervejs er der sket udskiftninger af de involverede på grund af nyt arbejde, sygdom, barsel og pension.

"Vi besluttede, at vi planlagde alt i fællesskab. Der skulle ikke være radiatorpædagoger, vi skulle bruge hinandens fagligheder bedst muligt", siger Jonas Karmann.

De fortæller, at det har været vigtigt, at der har været fortrolighed mellem samarbejdsparterne. Gruppen var på kursus i co-teaching i begyndelsen af projektet. Under projektet har både lærere og pædagoger haft forberedelsestid. Pædagog Josephine Hartmann har været 100 procent frikøbt til projektet.

"Jeg samarbejdede med Josephine. Hun observerede min undervisning i begyndelsen af projektet. Bagefter kunne hun fortælle, at noget havde virket rigtig godt på eleverne, men at jeg på et tidspunkt "tabte" fem elever. Hun spurgte, om jeg var klar over det, og hun kunne uddybe, hvorfor de faldt fra. Hun var ikke inde i det rent naturfaglige, men hun kunne se, hvordan elevgrupperne kørte, og hvor problemerne var", siger Jonas Karmann. 

Svært for nogle elever

Alle de involverede klasser er almenklasser, men i Albertslund Kommune har man klasser, der omtales som inklusionsklasser. Det betyder, at der er inkluderede elever i de klasser, og at der er tilført ekstra resurser i form af tolærer-ordning eller pædagog i nogle timer.

Flemming Kjær arbejder som pædagog i gruppeordningen på Herstedøster Skole og deltog i projektet.

"Jeg kunne genkende problematikkerne og udfordringerne fra specialklasserne også selv om børnene måske ikke har diagnoser. Det var svært for eleverne i autismespektret, fordi de jo netop har udfordringer med sociale spilleregler og relationer. Nogle af tiltagene kunne godt fungere for et barn med ADHD, hvis der var en struktur, barnet kunne bruge, men nogle blev kastet ud på for dybt vand ind imellem", siger Flemming Kjær.

Han forklarer, at i specialklasser med elever med koncentrationsproblemer bruger man ofte belønning, og at barnet kan gå ud af klassen i en periode og så komme tilbage efter en pause. Det kunne være svært for arbejdet i projektet, men også nødvendigt for de børn.

Jonas Karmann fortæller, at man til gengæld oplevede, at den ændrede arbejdsstruktur virkede godt for de skoletrætte elever. De kunne lide den undersøgende og mere legende tilgang, og de talte slet ikke om at kede sig i timerne. De deltog mere end normalt. Også nogle af de fagligt udfordrede elever havde glæde af samarbejdsformen med klassekammeraterne.

"Vi kan sammenfatte, at det klart fungerer bedre, når alle voksne arbejder på lige fod, for eksempel når pædagogerne har en aktiv rolle i timerne, og vi har fået udvidet vores netværk - vores samarbejde mellem skole og klubber. Men vi har ikke fået inkluderet alle børn i Albertslund i naturfagstimerne", siger han.

Elever dannede molekyler

I forbindelse med co-teaching har arbejdet i klasserne ind imellem været opdelt i tre stationer. Her har læreren undervist på en station, pædagogen har stået for en station og på den tredje har eleverne arbejdet selvstændigt.

Noget af undervisningen har været formet som vendespil, hvor eleverne skulle finde de par, der passede sammen indenfor noget naturfagligt. En anden form har været et fagbegrebsspil. Her trak en elev et kort, hvor der for eksempel stod elektromagnet, og eleven skulle så forklare, hvad det var, uden at bruge ordet. De andre i gruppen skulle ud fra forklaringerne komme frem til det rigtige ord.

Spillene kan handle om alle emner indenfor naturfagene.

"Eleverne har også selv været elektroner og protoner. Der var en dag, hvor de fleste i klassen havde styr på ion-dannelse men en mindre gruppe ikke forstod det. Pædagogen tog gruppen med et andet sted og repeterede. Eleverne fik udleveret et molekyle og skulle så gå sammen og danne dette molekyle", siger Jonas Karmann.

Grupper har brugt GPS og målt højdekurver i Vejleådalen, tegnet højdekurver og arbejdet med at trække oplysninger ud til brug for deres arbejde. Eller eleverne har fået en række kort med rigtige og forkerte elementer til at forklare gribereglen om elektromagnetisme. De skulle så sammensætte de rigtige kort til gribereglen.

Mange udfordrede elever

"Inklusion er et langt og sejt træk, og det betyder meget at få flere øjne på eleverne", siger udskolingsleder på Egelundskolen, Lone Brinkman Jensen.

Hun fortæller om en elev, der socialt er inkluderet i sin klasse og har gode kammerater. Men netop med pædagogens øjne på arbejdet i klassen blev det tydeligt, at eleven faktisk ikke fik noget fagligt ud af at være med i klassen. Her er der blevet sat et møde op for at udrede problematikken og måske finde et bedre tilbud til eleven.

De tre fortæller, at de ofte i naturfag oplever at have en stor gruppe, der fagligt klarer sig rigtig godt. Der er næsten ingen mellemgruppe, og så er der en gruppe af elever, der fagligt er meget svage. De har også elever, der socialt har store udfordringer og ligger lavt socio-økonomisk. Derfor bruger skolerne resurser på tolærer-ordninger og holddeling. Nogle af skolerne har også ret høje klassekvotienter.

De har elever med et meget lille ordforråd og store læsevanskeligheder, også selv om de ikke er ordblinde.

"Projektet med praksisfællesskaber og co-teaching ligger fint i spænd med det, vi tidligere har arbejdet med her. Vi har arbejdet med elevernes kompetencer og arbejdsform, og vi kan se, at mange elever har gavn af det. Det øgede fokus på kompetencer og det tværfaglige sker dog på bekostning af det fag-faglige. Mange af eleverne klarer sig rigtig godt i den nye naturfagsprøve, men de klarer sig ikke så godt i de lodtrukne prøver i færdighedsviden", siger Jonas Karmann.

"Men en elev med svagt sprog kan blomstre op, når man går en tur hen til søen og ser på smådyr. Så får barnet pludselig nogle oplevelser, det ikke plejer at få og kan faktisk huske, hvad nogle af dyrene hedder bagefter. Så projektet her har ikke ekskluderet nogle, vi må bare konkludere, at det heller ikke kan løfte alt, og at der er børn, der ikke kan inkluderes i undervisningen", siger Flemming Kjær.

Ingen af eleverne har i deres feedback undervejs klaget over at det faglige niveau var lavt eller, at de ikke har lært noget, siger de tre. Nogle af eleverne har beklaget sig over, at de skulle være i faste grupper i så lang tid. 

Svært uden ekstra tid

De tre fortæller, at de gerne vil fortsætte med nogle af elementerne fra projektet.

Flemming Kjær fremhæver, at det har været interessant at se, at man kan fange nogle af de fagligt allersvageste elever med en anden undervisningsform.

Jonas Karmann vil gerne fortsætte arbejdet med praksisfællesskaber, fast evaluering hver gang og også gerne co-teaching, hvis der er resurser til tolærer-ordning.

"Men uden ekstra tid kan jeg ikke klare at lave fast evaluering efter hvert undervisningsforløb og give eleverne feedback også".

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.369 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.143 andre er allerede tilmeldt