Pædagogik
0   14

Hypnoterapi i 7.a: Massage til hjernen får eleverne til at præstere bedre

Hver anden fredag giver AKT-lærer Bente Nielsen 7.a på Grønhøjskolen ved Randers hypnoterapi. De hypnotiske øvelser giver eleverne en stærkere tro på sig selv og gør dem bedre i stand til at lære. Skolens erfaring er, at eleverne præsterer bedre end forventet, når de tager afgangsprøverne i 9. klasse.

»Du begynder med en dyb indånding gennem næsen 
- og puster langsomt ud«.

Artiklen fortsætter under banneret

Eleverne i 7.a ligger på gulvet med lukkede øjne, mens AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel) og børnehaveklasseleder Bente Nielsen taler til dem akkompagneret af bløde harpetoner fra højttalerne. Nogle har taget skoene af, andre har beholdt dem på. Nogle ligger med hænderne foldet på maven, enkelte har vendt sig om på siden.

TANKERNE BAG HYPNOTERAPI

Ingen bliver født med den tro, at de ikke er gode nok. En sådan overbevisning kommer til. For eksempel kan skældud få et barn til at føle sig mindre værd, og det forstærkes, hver gang barnet står i en lignende situation. I værste fald munder det ud i lidelser som eksamensangst, depression, social angst og stress.

Overbevisninger kan bearbejdes ved at »lægge« en ny opfattelse ind i underbevidstheden. Det har forskning på Aalborg Universitet påvist. I et forsøg med 68 senhjerneskadede patienter fik 49 hypnoterapi, mens resten fungerede som kontrolgruppe. Inden projektet havde testpersonerne en IQ på i gennemsnit 81. Da forsøget var slut, var det for de 49 forsøgspersoner steget til 104, mens der ikke var sket forbedringer hos kontrolgruppen. Forskeren bag projektet anslår, at forsøgspersonerne også havde en gennemsnitlig intelligens på 104, inden de fik en hjerneskade.

Kilde: Hypnosehuset Danmark

»Bare slap af og accepter, at din afslapning er grænseløs. Du kan altid slappe endnu mere af og gå meget dybere. Når din krop slapper af, slapper dit sind af og er i stand til at modtage de gavnlige hypnotiske forslag, jeg giver dig«.

Bente Nielsen giver 7.a hypnoterapi i musiklokalet på Grønhøjskolen i Øster Tørslev nordøst for Randers. Først får hun eleverne til at drosle ned. Dernæst fører hun dem med til en vidunderlig ø i Stillehavet, hvor de mærker solen stikke på skuldrene og strandens varme sand mellem tæerne.

Begge 7.-klasser på Grønhøjskolen får hypnoterapi i et treårigt forløb, der skal ruste dem til afgangsprøverne. Indsatsen er en udløber af den succes, skolen havde med en 9.-klasse sidste år.

Her kunne eleverne tilbage i 8. klasse ikke se meningen med at gå i skole. De var urolige og ukoncentrerede og ville bare have det sjovt. Klassens lærere havde svært ved at se dem gå til afgangsprøve, og i slutningen af 8. klasse begyndte eleverne også selv at blive bekymrede.

»Især pigerne fik tudeture og præstationsangst. En kollega havde selv fået hjælp af hypnoterapi, og vi kom til at tale om, at det kunne være et godt redskab til klassen«, fortæller Bente Nielsen.

Hun og kollegaen lod det ikke blive ved ordene. De blev begge uddannet til hypnoterapeut, og Bente Nielsen begyndte at give 9.-klassen hypnoterapi en gang om ugen fra september til maj.

Der faldt ro over klassen

Lærer Charlotte Thomsen var skeptisk, men tog imod tilbuddet om hypnoterapi, fordi der ikke kunne ske noget ved at prøve. Hun mærkede hurtigt en forskel.

»Vi brugte meget tid på at irettesætte eleverne, men nogle af dem begyndte at bruge teknikkerne fra hypnoterapi til at fremkalde den indre ro, der skal til for at sige fra over for klassekammeraterne. Eleverne begyndte også at række hånden op i timerne, og de brød ikke længere ind i talerækken. På et tidspunkt spurgte de til afgangsprøverne, men det kom fra dem selv og ikke fra os«, fortæller Charlotte Thomsen, som også er klasselærer i 7.a.

Hypnoterapi skal ikke have al æren for, at lærerne kunne give klassen større faglige udfordringer, mener Bente Nielsen. Lærerne aftalte, at de skulle undgå at gøre eleverne nervøse ved at fokusere på prøverne. I stedet skulle de tale om læring og undervisning. Lærerne blev også enige om at være tydelige fra timernes start på, hvad eleverne skulle lave, og klassen fik tildelt timer med to lærere på.

Eleverne forvandles ikke til kyllinger

I musiklokalet fører Bente Nielsen 7.a ned ad en lang, smal gang

»Du når til et stort rum med dejligt lys, som får dig til at slappe endnu mere af. Det er et springbræt til udvikling og glæde, og du kan tage imod den læring, du vil, du kan være en god kammerat, og du har mod til at være dig selv. Sådan vil det blive«, siger hun og »vækker« eleverne:
»Åbn dine øjne, tag en dyb indånding, og fyld dig med ny energi«, siger Bente Nielsen, mens eleverne sætter sig op med langsomme bevægelser.
Hun finder ikke på sine scripts ud af det blå. Eleverne har udfyldt et spørgeskema med ønsker for sig selv og klassen. Nogle vil være bedre til fagene, andre vil være mere sikre på sig selv, eller de vil lave deres ting og høre efter i timerne. Også lærerne har afgivet ønsker på klassens vegne. 
Bente Nielsen understreger, at hypnoterapi ikke må forveksles med showhypnose, hvor hypnotisøren får folk til at hoppe rundt som kyllinger.

»Hypnoterapi bygger på mindfulness, som får folk til at slappe af. Men det går et skridt videre og prøver at skabe forandring. En elev, som altid får at vide, at han er et rodehoved, tror, det er rigtigt, men han kan ændre billedet af sig selv ved at lægge en ny tanke ind i sin underbevidsthed«, siger Bente Nielsen og tilføjer, at eleven kun er modtagelig for det, han selv ønsker at forandre.
 

Mærkbare forbedringer til prøven

Når eleverne kommer i 9. klasse, vil Bente Nielsen målrette sine scripts mod afgangsprøverne ved at lade dem handle om at være god til at koncentrere sig, have fokus, føle sig rolig og have let adgang til hukommelsen. Det gav bonus i sidste års 9. klasse, og skoleleder Peter Sabroe satser på, at det også sker i de kommende år, så Grønhøjskolen kan få 1,3 millioner kroner fra Undervisningsministeriets pulje til løft af svage elever.

Her er skolen med, fordi over halvdelen af eleverne gik ud af 9. klasse med under 4 i dansk eller matematik fra 2014 til 2016. Det må højst være 37 procent i 2020. Allerede i 2017 kom skolen ned på 36 procent. Det tæller ikke med i ministeriets pulje, men for Peter Sabroe viser fremgangen, at skolen er på rette kurs.

»Det er ikke alene hypnoterapi, der gør forskellen. Vi gør meget ud af at italesætte, at vi skal være bedre fagligt, men hypnoterapi hjælper eleverne til at fokusere. Det gavner især de svageste elever. Samtidig giver det os et fælles sprog. For eksempel kom en rystende nervøs pige ind til mig, 20 minutter før hun skulle op i dansk. Jeg sagde: 'Hvordan er det lige, du får ro på ved hjælp af hypnoterapi?' Kort efter fik hun 12«, fortæller Peter Sabroe.

Skolelederen var ellers skeptisk, da han blev præsenteret for forslaget om hypnoterapi, for ingen skulle hypnotisere hans elever. Men han lod sig overbevise af to ting:

»Jeg læste om forskning på Aalborg Universitet, som viser gode resultater med hypnoterapi til senhjerneskadede, og jeg fandt ud af, at tandlægehøjskolen bruger det til at behandle tandlægeskræk. Det gav mig troen på, at vi også kan bruge det i folkeskolen, hvor vi møder flere og flere elever med angstproblemer«, siger Peter Sabroe.

Til foråret får de nuværende 9.-klasser et forløb med hypnoterapi. Det samme gør 8.-klasserne, når de står foran afgangsprøverne.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ