Lærerliv
2   13

Joakim har aldrig haft det bedre

For to år siden valgte lærer Joakim Normann at forlade folkeskolen og tage et job på 
Herlufsholm Kostskole. En skole, hvor morgensangen foregår i kirken, lærerne arbejder i weekenden, og hvor der er ro til den gode undervisning, føler han.

Joakim Normann venter uden for Herlufsholms kirke en kold decembermorgen. Dagen skal snart synges ind. Han er iklædt en blåstribet skjorte under en lilla pullover - et sæt, som han senere indrømmer er taget frem fra garderoben i anledning af Folkeskolens besøg.

»Normalt går jeg egentlig bare med blå skjorter, og hvis jeg har en lektion i idræt om morgenen og én senere på dagen, kan jeg sagtens finde på at undervise i mit sportstøj i de mellemliggende timer«, siger han.

Artiklen fortsætter under banneret

Herlufsholm Kostskole er et specielt sted. Danmarks ældste kostskole, stiftet i 1565, har i lang tid eksisteret som et lille bysamfund for sig selv. Herlufsholm har både gymnasium og 6.-9. klasse. Mens de fleste gymnasieelever bor på kostskolen, er en stor del af grundskolens elever ganske almindelige dagelever, der tager hjem efter undervisning.

Lidt væk fra den røde hovedbygning løber Susåen. Engang gik Hvidebroen over åen, men den blev revet ned i 1963 af den daværende forstander baron Axel Reedzt-Thott. Nu er der opført en ny bro sponsoreret af firmaer og privatpersoner som en gave til Herlufsholm og som et bindeled mellem Næstved og kostskolen med Næstveds byvåben på den ene side og Herlufsholms våbenskjold på den anden.

Det var den bro, Joakim Normann krydsede i mere end en forstand, da han for to år siden forlod jobbet som folkeskolelærer på Kildemarksskolen for at blive lærer på Herlufsholm.


Værner om fællesskabet

»Min farfar og min far har været undervisere her, så jeg kender stedet fra barnsben«, fortæller Joakim Normann, mens eleverne begynder at indfinde sig i kirken. De har alle skoleuniform på. Lyseblå skjorter og sorte eller grå pullovers og cardigans, mørke bukser eller nederdel for pigernes vedkommende.

»Der er fælles morgensang i kirken hver morgen«, fortæller Joakim Normann. »Det er en af de ting, som eleverne med tiden synes er trivielle, men som de bagefter kommer til at savne«.

For netop traditionerne adskiller Herlufsholm fra mange andre skoler. Ved starten af skoleåret har man fuglefesten, som er en slags »slå katten af tønden«, hvor man skal skyde efter træfugle med bue og pil. Så er der Trolledagen, som markerer grundlæggeren Herluf Trolles fødselsdag, og et blebal, der er en lidet flatterende betegnelse for festen for de yngste. Derudover er der maskebal, julebal, komedier og skuespil samt mange andre baller, foredrag og opvisninger. Alt det skal man være indstillet på, hvis man vil være underviser på Herlufsholm.

»Jeg tror grundlæggende, det handler om fællesskab. Ideen om, at man kan møde gamle herluvianere og huske tilbage på de samme rammer, som er mere end bare at sidde i det samme klasselokale og have undervisning. Traditionerne skaber et fællesskab som modsvar til den individualiseringskultur, der hersker«.


Ro til at undervise

Efter morgensangen viser Joakim Normann vej over i den store skolebygning, der med sit skakternede gulv og mørkebrune træpaneler sender et tydeligt signal om mange årtiers skolehistorie. Joakim Norman, der har linjefag i matematik og idræt, står foran tavlen, og eleverne fra 7.a kommer ind og stiller sig bag stolene.

»Eleverne står altid op, når de kommer ind«, fortæller han. »Det er en god klasse, så jeg tør godt lade dem være alene med deres arbejde. Jeg stoler på, at de laver det, de skal, når jeg vender ryggen til dem«.

Det betyder, ifølge Joakim Normann, at der er ro i elevgruppen, og det kan komme som en overraskelse for både lærere og nye elever:

»Vi har en masse elever fra Jylland, som søger herud, fordi det er attraktivt. Og mange af de yngste, der kommer i 6. klasse, finder hurtigt ud af, at de slet ikke behøver at kæmpe lige så hårdt for deres plads i det sociale hierarki. De skal simpelthen vænne sig til, at der er ro«.

Joakim Normann indrømmer også, at han har været heldig og har fået nogle gode klasser:

»I nogle klasser er der selvfølgelig lidt uro, men når vi hiver vores elever til side og kigger dem i øjnene, så ved de godt, at nok er nok. Det, at man ligesom kan stoppe dem i opløbet, betyder meget. Jeg mindes ikke, at vi har oplevet en klasse, hvor en vikar er trådt ind og er blevet totalt kørt over. Den slags ser man jo fra tid til anden i folkeskolen. Det giver os mulighed for at fokusere mere på det faglige. Det kan først handle om undervisning, når trivslen er på plads, og derfor kan det hurtigere handle om undervisning her«.

Farvel til folkeskolen

Efter at have instrueret eleverne fortæller Joakim Normann om sin beslutning om at forlade folkeskolen. Skiftet til Herlufsholm var begrundet i særligt to ting: Den første var det positive kendskab til skolen og dens elevgruppe. Den anden var en, for mange lærere, velkendt omvæltning:

»Jeg var indskolingslærer på Kildemarksskolen i Næstved, som jeg tror havde en ganske normal elevgruppe, men der var også en tung ende af elever med problemer. Selv om Herlufsholm ikke kun er for eliten, kan man ikke snakke sig uden om, at vi har middelklassen og overklassen. Den sidste tredjedel udebliver«.

»Jeg startede med at undervise i 2011, så jeg kan medregne både inklusion, skolereform, arbejdstidsregler og en omlægning af skolestrukturen i Næstved som ændringer, der har haft den direkte effekt, at jeg er søgt herud. Jeg oplevede, at folkeskolen kom til at handle mindre om undervisning og mere om at efterleve de regler og strukturer, som kom fra den kommunale forvaltning og ministerierne. For at bruge en lidt forceret metafor, så virkede det mere som at slukke en brand end at bygge et hus«.

Læreren ser eleverne fra flere sider

Imens 7.a har frikvarter, finder Joakim Normann en folder frem, hvor alle fritidsaktiviteterne er beskrevet. Alle elever i 6.-8. klasse skal have mindst ét fritidsfag efter skole. Og der er nok at vælge imellem: atletik, badminton, crossfit, fægtning, parkour, rugby, golf, friformning, klaver, solosang, skak, jagttegn, kinesisk, politisk rollespil og lerdueskydning. For at nævne nogle få.

»Det gode ved fritidsaktiviteterne er, at det giver mange af dageleverne mulighed for at være en anden end den rolle, de spiller i klasselokalet. Jeg underviser i fodbold efter skole, og det er fantastisk at se elever, der river sig i håret i matematiktimerne, komme ned på en fodboldbane og være nogle helt andre«.

Men selv om man kunne indvende, at idrætstimerne på normale folkeskoler kan det samme, er der alligevel en forskel, mener Joakim Normann.

»I idrætstimerne i skoletiden er du jo stadig sammen med din klasse og parallelklasse, så hvis du har en bestemt rolle i fagtimerne, er du fastlåst i den samme position i idrætstimerne. Aktiviteterne efter skoletid giver eleverne mulighed for at bryde ud af rollerne«.

Oplevelserne med eleverne i fritiden bekræfter Joakim Normann i, at han har at gøre med hele mennesker:

»Som lærer ved man godt at elever har flere sider, som stikker ud over det, man ser, når man har undervisning, men det er rart faktisk at få det bekræftet og opleve det, når man har fritidsaktiviteter med dem. Klassens klovn har måske pludselig nogle erfaringer med fra klubfodbold, som han kan trække på«.

Det handler om god undervisning

Ud over fodboldtimerne efter skole har Joakim Normann også et særegent weekendskema, der adskiller sig fra det, man kender fra folkeskolen. Men det passer ham fint.

»Vi har lange weekender og korte weekender. Hver anden lørdag er der undervisning, og vi har kun søndagen fri. Den næste uge har man så til gengæld tre dage fri. Op til den lange weekend kan man godt mærke, at man kun har haft én dags restitution. Til gengæld giver den ekstra mandag utroligt meget. Man har mulighed for at forberede resten af ugen i ro og mag eller bare lade batterierne op. Det er en dejlig afvekslende måde at arbejde på«.

Men afvekslende betyder ikke afslappende.

»Det, der slog mig mest, var det store arbejdstempo herude. Jeg havde et billede af, at man havde det godt herude, og nu skal man ikke misforstå mig, men når man tænker på 'at have det godt', sætter man det nogle gange i sammenhæng med at have tid og overskud og masser af ro. Men arbejdstempoet her er faktisk højere, end det var på Kildemarksskolen«.

»I folkeskolen har man også travlt, for der går meget tid med at løse mindre konflikter, småopgaver og netværksmøder. Sådan forholder det sig ikke på Herlufsholm, her bruges tiden til gengæld på foredrag, rejseforberedelser, traditioner, fodboldtræning og sportsturneringer i weekenden«.

Og det er en god måde at have travlt på, synes Joakim Normann:

»Hvis du spørger mig, om jeg har det godt, vil jeg svare: 'Jeg har aldrig haft det bedre'. Jeg har virkelig en følelse af, at rigtig meget af det, jeg laver, handler om god undervisning«.

elite

substantiv, fælleskøn

BØJNING -n, -r, -rne

UDTALE [e′li:d]

OPRINDELSE

fra fransk élite, egentlig »det udvalgte«, afledt af élire, fra latin eligere, »udvælge«

Betydning: gruppe mennesker, som hører til de bedste eller mest privilegerede inden for et bestemt område, for eksempel i kraft af deres evner, uddannelse, magt eller rigdom.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ