Inklusion
1   22

Kommuner må til lommerne: Behovet for specialundervisning vokser på ny

Stik imod målet om inklusion og besparelser er flere kommuner begyndt at bevilge ekstra penge til specialundervisning. Tre af kommunerne vil nu undersøge, hvorfor flere elever har behov for specialundervisning.

Før sommerferien gik 55 elever i Odder Kommune i specialklasse. I dette skoleår er tallet vokset til 81. Også Sorø og Aalborg står med flere elever, som har behov for specialundervisning, og kommunerne har ligesom Odder måttet tilføre flere penge til området end budgetteret.

Rundtom i landet er kommunerne begyndt at åbne op for at bruge flere penge på specialundervisning. Det overordnede mål hedder stadig inklusion i den almene undervisning, men flere steder går tendensen nu den modsatte vej.

Artiklen fortsætter under banneret

Siden 2012 har Sorø Kommune reduceret sit budget til specialundervisning fra 65 til 45 millioner koner, men politikerne er gået for vidt med besparelserne.

»Vi forventer et underskud på seks millioner kroner i år og har fået en tillægsbevilling plus tilførsler fra andre konti for at dække det ind. Man kan sige, at det så er lykkedes os at spare 14 af de 20 millioner, vi havde regnet med«, siger fagchef Henrik Madsen fra børne- og familieforvaltningen i Sorø.

I Odder Kommune har politikerne afsat et større beløb til specialundervisning end de 7,1 millioner kroner, forvaltningen foreslog. En ny budgetaftale hæver beløbet til 8,5 millioner i 2018, og de to følgende år tilføres der yderlige 10,6 millioner kroner i alt.

»Der er politisk vilje til at investere, så vi kan vende tilbage til en stabil segregeringsprocent«, siger direktør for børn, unge og kultur Karsten Poulsen.

I Aalborg koster specialundervisningen 25 millioner kroner ekstra i år. De hentes i den eksisterende økonomiske ramme, men i 2018 tilføres de som en ekstrabevilling.

»Pengene går udelukkende til at finansiere ekstra pladser i specialundervisningen«, siger skolechef Jakob Ryttersgaard.


Flere ind og færre ud

Alle tre kommuner har sat sig for at undersøge, hvorfor de har fået flere elever med særlige behov, og ikke mindst hvad de kan gøre for at reducere behovet for specialundervisning.

»Vi har i flere år ligget stabilt med en segregeringsgrad på cirka fire procent. Den markante ændring i dette skoleår skyldes, at en relativt stor andel elever med autisme begynder deres skoleliv i specialklasse. Vi overtager også elever med særlige behov fra privatskoler og har flere tilflyttere end tidligere. Det skal kobles med, at der i sommer ikke gik så mange ud af skolen, som der plejer«, siger Karsten Poulsen fra Odder.

Inklusion bliver et væsentligt omdrejningspunkt i den analyse, kommunen er ved at sætte i værk.

»Vi vil se på, om vi kunne have gjort noget anderledes, for det er primært i slutningen af mellemtrinnet og i udskolingen, at elever med autisme får behov for specialundervisning. Vi vil også undersøge, om vi har elever i specialklasser, som vi delvist kan inkludere«, siger Karsten Poulsen.

Op mod halvdelen af lærerne i den østjyske kommune er blevet efteruddannet i inklusion, og skolerne arbejder med både inklusionsvejledere og co-teaching. Men der er plads til at forbedre arbejdet med tidlig indsats og rettidig opsporing, mener børne- og ungedirektøren.

»Vi skal styrke samarbejdet mellem dagtilbud og skole og have et stærkt øje på børn med udfordringer. Det er et af mine bud på, hvordan vi kan undgå, at så mange elever har brug for et specialtilbud«, siger Karsten Poulsen.

Kredsformand Bent Eriksen fra Skanderborg-Odder Lærerkreds er tilfreds med, at kommunen vil bruge flere penge på området.

»Inklusionskravet forsvinder ikke, for den ekstra bevilling til specialundervisning bliver udfaset. Men politikerne erkender, at de ikke kan stille en masse krav uden at finansiere dem. Der bør blandt andet udarbejdes handleplaner om, hvordan man tackler intentionen om inklusion, men handleplaner gør det ikke alene. Kunsten er at få inklusion til at være en fælles opgave på skolen, så den enkelte lærer ikke står med ansvaret, når der opstår vanskeligheder omkring en inkluderet elev«, siger Bent Eriksen.

Tidlig indsats øger udgiften

I Sorø forklarer fagchef Henrik Madsen stigningen med, at tyngden af specialundervisning er flyttet fra mellemtrin til indskoling.

»Tidligere satte man først ind med de faglige mål senere i skoleforløbet, men de ensidige krav til skolerne om at præstere betyder, at de har fokus på de faglige mål fra dag et. Derfor sætter vi ind med en tidlig indsats allerede i børnehaveklassen, og det fører forhåbentlig til færre udgifter på sigt, men da vi stadig har elever på mellemtrinnet med behov for specialundervisning, kan vi endnu ikke se det i regnskabet«.

Lise Vadsager, formand for Ringsted-Sorø Lærerforening, er knap så optimistisk.

»Selvfølgelig øger en tidlig indsats sandsynligheden for at afhjælpe et barns vanskeligheder, men mange elever har brug for støtte i flere år, for et handicap følger én igennem livet. Men det vil være skønt, hvis Henrik Madsen har ret«, siger kredsformanden.

Som hun ser det, lapper kommunen blot på økonomien til specialundervisning, fordi man nu kan se, at det absolut nødvendige ikke kan holdes inden for budgettet.

»Politikerne har skåret på specialundervisning for at få flere penge til normalområdet, men mange børn magter ikke inklusionen, så det giver bagslag«, siger Lise Vadsager.

Henrik Madsen afviser, at stigningen skyldes, at den sjællandske kommune har haft højere inklusionsmål, end skolerne har været i stand til at indfri.

»Det er en kraftpræstation, at skolerne har kunnet reducere udgifterne til specialundervisning med 14 millioner kroner. Vi har formuleret ti pejlemærker for inklusion, som lærerne er blevet uddannet i, vi har etableret et udrykningsteam, så de kan få hjælp her og nu, og vi har uddannet inklusionsvejledere, så vi har gjort meget for at hjælpe skolerne. Men man kan altid spørge, om vi har gjort nok for den enkelte lærer«, siger Henrik Madsen.

En analyse skal vise, hvordan kommunen kan styrke inklusionen. Fagchefens egen tese er, at man med flere penge til tolærerordninger og deletimer i almenundervisningen kan forebygge behovet for specialundervisning.

»Det vil give lærerne mulighed for at gribe ind hurtigt, men det kræver en investering, og det er en politisk prioritering, om man vil det«, siger Henrik Madsen.

Årsager skal indkredses

I 2011 nedlagde politikerne i Aalborg 150 pladser i specialundervisningen og førte ubeskåret 55 millioner kroner videre til inklusion på almenskolerne. Det førte i første omgang til færre indstillinger til specialundervisning, men siden 2013/14 er der sket en stigning. I dag undervises cirka 700 elever i specialtilbud. Det giver en merudgift på 25 millioner kroner.

For at stoppe den udvikling ville skoleudvalget fra dette skoleår fordele hele kommunens budget til specialundervisning og inklusion direkte til de 50 skoler. Til gengæld skulle skolerne selv betale for elever, som blev visiteret til et specialtilbud. Men det forslag blev stoppet. Modellen mødte så stor modstand fra forældre, lærere og skoleledere, at politikerne forkastede det. I stedet fik forvaltningen til opgave at involvere folkeskolens parter i, hvordan en ny visitationsmodel kunne se ud, fortæller skolechefen.

»Vi har holdt en workshop, hvor 150 ledere, medarbejdere og forældre har fortalt, hvad det er vigtigt at være opmærksom på hos børn med behov for specialtilbud eller inkluderende læringsmiljøer. Dertil har vi besøgt samtlige skoler for at høre om deres udfordringer med at skabe inklusion og for at finde ud af, hvorfor nogle skoler har større behov for at få elever i særlige læringstilbud end andre. Vi vil indkredse årsagerne og sætte perspektiv på, hvordan vi bedst imødekommer børnenes behov for et skoletilbud«, siger Jakob Ryttersgaard.

Aalborgs skolechef har ikke noget entydigt svar på, hvorfor flere elever har behov for specialundervisning. Det har formand for Aalborg Lærerforening Karsten Lynge Simonsen heller ikke. Han peger på, at udviklingen skyldes en blanding af årsager.

»Når man har elever med særlige behov i klassen, skal lærerne tænke dem ind i den måde, de tilrettelægger undervisningen på, men lærernes forberedelsestid slår ikke til. Samtidig er der sket en forandring i mange børns skoleliv i form af mindre struktur i skoledagen, øgede krav om at præstere og flere personaleskift. Det er også blevet sværere at få skoleudsættelse, så børn presses tidligere i skole. Før kunne børnehaveklasselederne lempe sådanne børn ind i skolen, men i dag er det skole fra start af, hvor børnene tidligere brugte det første år på at lære at gå i skole«, siger Karsten Lynge Simonsen.

Plads til forbedringer

Stigningen i antallet af elever i specialtilbud i Aalborg viser, at tiden er inde til at justere de nuværende inklusionsindsatser, mener Jakob Ryttersgaard.

»Vi tror på, at det er muligt at lave forandringer. Det er blandt andet blevet tydeligt for os, at vi skal være bedre til at skabe helhed mellem fællesskabet og det enkelte barn og til at skabe fleksibilitet mellem det almene og det specielle læringsmiljø. Specialskolerne har kompetencer, som almenmiljøet kan have glæde af i kortere eller længere perioder«.

Skolechefen peger på, at overgangene mellem specialtilbud og almenklassen skal kunne tilpasses den enkelte elevs behov.

»I dag kommer elever ofte i specialtilbud for resten af skoletiden, men nogle børn har kun brug for at være der i en periode. Derfor skal vi etablere tværgående samarbejder, så vi kan gå op og ned i indsatsstyrke«, siger Jakob Ryttersgaard.

Der kan være noget at hente i nye metoder, mener den lokale lærerformand, men det løser ikke alt: »Lærerne skal have mere tid til forberedelse, hvis inklusionen skal lykkes, for i dag er det eneste, de kan nå at tænke på, når skoledagen er omme, hvad de skal lave i første time i morgen«, siger Karsten Lynge Simonsen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
8.652 andre er allerede tilmeldt
Vind et weekendophold

Like Folkeskolen på Facebook og deltag i lodtrækningen om et weekendophold for to på et af de skønne Sinatur-hoteller med alt betalt!