Inklusion
1   14

Mere manpower kan løse problemet

Lærernes arbejdsvilkår fremmer eksklusionen af børn med særlige behov, siger inklusionsforsker. En mulig løsning hedder co-teaching, en anden mere tid til forberedelse.

Så længe én lærer skal undervise op mod 28 elever, kan det ikke lade sig gøre at løse opgaven med inklusion. Sådan siger lektor Lotte Hedegaard-Sørensen, forsker i inklusion og eksklusion på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet.

»Min forskning viser tydeligt, at når en lærer træder ind i lokalet til alle de elever, så fokuserer hun på at undervise hele klassen i sit fag. Det får en hel masse til at falde fra, og nogle forlader ligefrem lokalet«, siger Lotte Hedegaard-Sørensen.

Artiklen fortsætter under banneret

Lærerens fokus på faget forstærkes af konkurrencestatens jagt på effektiviseringer, tilføjer hun.

»Når vi lægger elevernes resultater ud på hjemmesider, retter lærerne deres blik mod faget og i mindre grad på de specialpædagogiske opgaver. Samtidig har vi inkluderet flere og flere elever, og det sætter lærerne i et krydspres. Men vi har løsningen: Co-teaching, hvor lærere, pædagoger og resursepersoner planlægger, udfører og evaluerer undervisningen sammen. Det virker: Eleverne lærer mere og trives bedre, så jeg kan ikke forstå, hvorfor vi ikke bruger den løsning«.

Sorø er en af de kommuner, som har måttet øge bevillingen til specialundervisning, og formanden for Ringsted-Sorø Lærerkreds, Lise Vadsager, er enig i, at co-teaching kan være en vej til inklusion.

»Det er ikke nok, at en vejleder sidder på et møde og siger, hvordan læreren skal gøre i klassen. Lærere er ikke tryllekunstnere, så hjælpen skal være i klassen. Så kan lærere rigtig meget med inklusion«, siger hun.

Også Odder Kommune har netop vedtaget at tilføre flere penge til specialundervisningsområdet, og i Skanderborg-Odder Lærerkreds lyder co-teaching som musik i formandens ører.

»Når lærere skal have løst et problem, har de brug for at sparre med en, som kan se professionelt på problemet. Det kan være en pædagog, men det kan også være fysiklæreren eller en anden lærerkollega, som ved, hvad der skal til«, siger Bent Eriksen.

I Aalborg Lærerforening ser formand Kasten Lynge Simonsen dog kun co-teaching som en del af løsningen på kommunens stigende udgifter til specialundervisning.

»Jeg er realist, og det vil være for dyrt for kommunen med to lærere i alle timer. Men der kan være timer og fag, hvor det kan være en løsning. Co-teaching er en metode, mere forberedelsestid er en anden, og en forkortet skoledag en tredje vej til øget inklusion«, siger Karsten Lynge Simonsen.

Fokus på lærernes arbejdsvilkår

I Skolelederforeningen er formand Claus Hjortdal med på, at børn med særlige behov kræver manpower.

»Vi kan hverken rationalisere eller digitalisere os ud af problemet, for det handler om det enkelte barn. Det mangler politikerne forståelse for. Vi har en højrefløj, som vil slanke den offentlige sektor og give skattelettelser, men der er skåret ned på alt, så skolerne har ingen løse tolærertimer, og der står heller ikke 300.000 kroner på en konto til en ekstra pædagog. Det bider sig voldsomt i halen, for når man ikke magter opgaven, griber man til den sidste løsning og segregerer eleven«, siger skoleledernes formand.

Han ser dog et lille lys forude: »Nogle kommuner er begyndt at erkende, at det ikke hænger sammen, og bevilger flere penge frem for at skælde ud på skolerne. Man er nødt til at gå ind i problemstillingen«.

På DPU er Lotte Hedegaard-Sørensen mindre optimistisk. Hun er sikker på, at flere kommuner bliver nødt til at øge bevillingerne til specialundervisning, fordi de netop ikke investerer i teamsamarbejdet og etablerer tolærerordninger og resursepersoner omkring lærerne.

»Jeg er oprigtigt bekymret for, at vi igen kommer til at udskille op mod ti procent af eleverne, fordi de betingelser, vi giver lærerne, fremmer eksklusion. De kan umuligt nå rundt om de børn og deres behov, og det er vi nødt til at sige højt«.

Formanden for børne- og kulturcheferne, Jan Henriksen, giver dog ikke op. Han peger på, at kommunerne og skolerne kan finde inspiration i den rapport, som regeringens inklusionseftersyn kom med i 2016.

»Eftersynet viser, at der er et uudnyttet potentiale for inklusion, og den sammenhængende skoledag giver en optimal ramme til arbejdet. Men vi har skemalagt understøttende undervisning, lektiehjælp og bevægelse uden først at tage en snak om, hvordan vi kan bruge elementerne til at skabe et inkluderende læringsmiljø. Dér kan vi gøre noget«, siger børne- og kulturchefernes formand.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
8.652 andre er allerede tilmeldt
Vind et weekendophold

Like Folkeskolen på Facebook og deltag i lodtrækningen om et weekendophold for to på et af de skønne Sinatur-hoteller med alt betalt!