Folkeskolen skal kigge indad og se skolens rolle i, at en stor gruppe af drenge præsterer lavt. Social baggrund, etnicitet og geografiske forskelle har betydning, men det har skolen og især lærernes relation til drengene også, fortæller Pia Frederiksen. Hun er lektor på professionshøjskolen University College Nordjylland og har skrevet ph.d. om den måde, de »vanskelige« drenge definerer deres køn på, og hvordan det kan have en negativ betydning for deres læringsadfærd og forhold til skolen.

»De her drenge kommer i opposition til skolen. Når de definerer deres kønsidentitet, så trækker de ofte på en stærk udgave af traditionel maskulin identitet, hvor det, der betyder noget, er kropslige kompetencer, at klare sig godt i sport, være selvstændig og socialt dominerende«, forklarer Pia Frederiksen. »De boglige færdigheder er ikke nødvendigvis et succeskriterium for dem. Tværtimod er det ofte forbundet med femininitet at være skoleinteresseret«.

Typisk kommer denne gruppe drenge fra hjem med en uddannelsesmæssigt svag baggrund, hvor boglige færdigheder ikke nødvendigvis har høj prioritet. Oftest har drengene også selv problemer fagligt.

»De har udviklet denne her strategi som kompensation for blandt andet en fagligt lav selvtillid. Hvis man ikke kan klare sig godt fagligt, så kan man udvikle nogle andre succeskriterier og nedtone vigtigheden af skolen«, forklarer Pia Frederiksen.

Billedet af de »svage drenge« er fordrejet

Lærerne skal dyrke relationerne

Der findes ingen snuptagsløsninger til at få vendt drengenes faglige motivation, men Pia Frederiksen peger på, at lærernes tilgang til de »vanskelige« drenge både kan forstærke og lindre deres vægring mod faglighed.

»Lærerne kan nemt komme til at forstærke den her opposition i forhold til skolen, hvis der er meget negativ feedback og restriktiv holdning til de her drenge«, siger hun. Ifølge forskeren sker det ikke af ond vilje fra lærernes side, men fordi drengenes læringsadfærd kan blive for udfordrende i forhold til at gennemføre undervisningen.

»Hvis drengenes holdning skal brydes, skal der være nogle lærere, der forstår de her drenge, og som vil dem i stedet for at definere dem som et stort problem, som man helst vil af med. Det at kunne nå eleverne er et vigtigt omdrejningspunkt«, forklarer Pia Frederiksen og understreger, at lærerne også skal være klar til at give ekstra faglig støtte.

»Som udgangspunkt dækker drengenes adfærd over en svag faglighed, og der må lærerne stilladsere dem og tage udgangspunkt i, hvor de er fagligt. Men jeg ved også, at det har lærerne svært ved med 27 elever i klassen«, siger Pia Frederiksen og understreger, at niveaudeling ikke nødvendigvis er vejen frem:

»Drengene siger entydigt, at de hader at blive delt op i A- og B-hold. Hvis man vælger at gøre det som lærer, skal man være skarp på, hvordan man italesætter og griber det an«.