Køn
1   15

Billedet af de »svage drenge« er fordrejet

Forestillingen om »de underpræsterende drenge« overskygger vores syn på drenge i skolen. For ikke alle drenge er krævende og svage, og vi skal have et mere nuanceret blik på dem, lyder det fra lærer og kandidat i pædagogik.

I folkeskolen er kønsstereotypen efterhånden blevet, at pigerne er 12-talspiger, mens drengene halter bagefter. Spørger man Kristina Malmer Rasmussen, er dette dog et alt for unuanceret blik, som lærerne skal gøre op med. Hun er uddannet lærer med 11 års undervisningserfaring og har nu skrevet speciale i pædagogik om behovet for at se drenge i folkeskolen som andet end et køn, der klarer sig dårligt.

For hende at se har samfundets ligestillingskamp begunstiget piger med en mere facetteret rolle, end drenge har. Der er ikke sket en tilsvarende revolution i opfattelsen af det »at være dreng«, og Kristina Malmer Rasmussen mener derfor, at skolen - både i sin organisering og i sit metodevalg - kan være tilbøjelig til at opfatte drengene som en homogen gruppe med samme udfordringer og behov.

Artiklen fortsætter under banneret

»Statistisk set er der belæg for at sige, at drenge klarer sig dårligere end piger. Men når vi skal komme med løsninger, ser vi mest de udsatte drenge, og så taber man de dygtige drenge og måske også pigerne«, siger Kristina Malmer Rasmussen og forklarer:

»En stor gruppe drenge klarer sig faktisk rigtig godt og for nogles vedkommende bedre end piger i både sprogfag og matematiske fag. Så er der en lille mellemgruppe, og så er der en undergruppe, som klarer sig skidt. Denne gruppe er så stor og så tung, at hele drengefeltet bliver trukket ned fagligt og gennemsnitligt kommer til at ligge under piger«.


Biologien forklarer ikke alt

Inden for forskningen er der bred enighed om, at biologi og kontekst spiller en rolle for drenges underpræsteren. Drenges hjerner modnes langsommere end pigers, og samtidig er skolen indrettet mere på pigernes præmisser. Men hvis dette er de eneste forklaringer, hvorfor er der så en stor spredning i, hvordan drenge klarer sig? spørger Kristina Malmer Rasmussen retorisk.

»Man skal ikke se drengene som en samlet størrelse. Man skal bryde dem op og se, hvad de hver især har med sig. Det handler om differentiering, og det er vanskeligt, men også vigtigt, for at vi kan få inkluderet alle drenge uanset baggrund«.

I hendes speciale har hun observeret drengene i en 8. klasse i et resursestærkt område i Odense og med kun en enkelt elev med anden etnisk baggrund i klassen. Det kom der tre drengetyper ud af:

• De inkluderede, der fagligt klarer sig godt.

• De accepterede, der klarer sig middelmådigt.

• De marginaliserede, som klarer sig dårligt.

I klassen observerede Kristina Malmer Rasmussen, hvordan drengene efterspurgte forskellig undervisning, og hvordan forskellige faktorer i undervisningen ekskluderede visse drenge. De svage drenge havde det bedst med faste rammer - nærmest »kæft, trit og retning« - hvorimod de dygtige elever fik mere ud af løsere rammer.

»Det er problematisk, når vi siger, at drenge kan lide firkantede rammer. Nogle drenge har godt af dette, mens andre fuldstændig mister gejsten, fordi de ikke får lov til at tænke selv. Vi skal dreje undervisningen, så vi ikke dræber innovationen, men så vi heller ikke taber dem, der har brug for kassetænkningen«, siger hun.

Tænk skolen forfra

Kristina Malmer Rasmussen, der i dag underviser på almen 10. klasse, mener, at en af løsningerne er endnu mere undervisningsdifferentiering. Hun erkender, at det er et stort arbejde.

3 elevtyper

De inkluderede:  Disse drenge klarer sig fagligt over middel. De er fortrolige med folkeskolens formål og forstår at navigere i undervisningen og efter lærernes forventninger. De møder positive forventninger fra lærerne og har tilsyneladende en indforståethed i forhold til lærerne med hensyn til retorik, humor og arbejdsmoral.

De accepterede:  Fagligt ligger disse drenge lige under middel. De er fortrolige med skolens formål og forventninger, men de lader sig let forstyrre, og det får indflydele på deres faglighed. Drengene har en klar forventning om, at læreren tager ansvar for undervisningen. (korrekt tekst indsat efter fejl 5/11, red.)

De marginaliserede:  Fagligt ligger disse drenge under middel. De kan have svært ved at se meningen med undervisningen og føler sig misforstået. Når det sker, trækker de sig fra undervisningen eller obstruerer undervisningen i et forsøg på at kommunikere med læreren. Drengene i denne gruppe har en forventning om autoritet hos læreren. Ofte sker der en miskommunikation mellem denne gruppe og læreren. Eleverne føler, at de beder om hjælp, mens læreren omvendt synes, hun har gjort alt for at hjælpe eleverne.

»Jeg ved godt, at det er ny vin på gamle flasker, men det er ikke desto mindre nødvendigt, hvis vi skal have alle drenge med uanset type eller baggrund«, forklarer Kristina Malmer Rasmussen. Hun køber ikke præmissen om, at folkeskolen kun kan løfte de svage drenge, hvis der er flere resurser.

»Det handler i lige så høj grad om viljen til at tænke på nye måder. Måske tiden er løbet fra den måde, vi tænker drenge og piger på, struktureringen af klasser og den fysiske indretning af skoler«, siger hun og peger på, at det eksempelvis ikke giver mening at tale om drengevenlig pædagogik, hvis der er en stor faglig spredning inden for drengegruppen.

Hendes frygt er, at man med en generalisering om »drengepædagogik« taber både de svage og de dygtige drenge.

»It er til en vis grad udråbt til at være en succes i forhold til at få drengene med i skolen og sikre en høj deltagelse. Jeg kunne se, at de stærke elever kunne shoppe sko og være på Facebook og samtidig bidrage til undervisningen. De kunne navigere på flere niveauer. De marginaliserede gik ind i virtuelle rum og fortabte sig i dem«, fortæller Kristina Malmer Rasmussen.

»Fra lærernes side blev der ikke fulgt op på, om de marginaliserede drenge vendte tilbage til undervisningen, for de holdt sig i ro. Det har ikke været ond vilje fra lærerne, men det er en usynlig konsekvens af, at man siger, at it er godt for drenge. It er godt for nogle drenge«.

Differentiering er én løsning

Lektor på professionshøjskolen University College Lillebælt Lis Rahbek har forsket i, hvordan man kan lave inkluderende læringsmiljøer for drenge. Hun er enig med Kristina Malmer Rasmussen i, at der er et for unuanceret blik på drenge i dag, og at det er noget, der skal tages hånd om. Hun kan også genkende de tre elevtyper, men hun er samtidig bange for at sætte drengene i bås, for det kan paradoksalt nok være med til at slukke det nuancerede blik.

»Der er lige så stor forskel på drenge, som der er på køn. Jeg er enig i, at differentiering er en vigtig vej, så alle børn bliver udfordret og udvikler deres kompetencer. Men det er så komplekst, at der ikke bare er én vej«, forklarer Lis Rahbek.

Hun fortæller, at alle tal peger på, at drenge halter bagefter i forhold til at få en ungdomsuddannelse, og at der er drenge, der er skoletrætte allerede i 3. klasse. En af løsningerne er at tale med drengene, viser hendes forskning.

»Mit bud er, at både drenge og piger skal have mere medbestemmelse. De drenge, jeg har talt med, efterlyste mere konkurrence, mere bevægelse og mere varieret undervisning. Det skal man også lytte til som lærer«.

Hav tillid til drengene

Undervejs i sit speciale opdagede Kristina Malmer Rasmussen dog også, at der var fællesnævnere for både top og bund i drengegruppen. Ved gruppearbejde foretrak drengene at arbejde sammen med piger, og generelt efterlyste alle drengene flere luftepauser.

»Drengene havde et behov for at komme ud og få hovedet blæst igennem. Den eneste mandlige lærer gav ofte eleverne fem minutters luftepause i sine timer. Første gang tænkte jeg - som kvinde og lærer - åh Gud, nu går der et kvarter, inden de kommer ind og er nede igen. Men det viste sig faktisk, at de kom tilbage efter de fem minutter, og de var hurtigt i gang med opgaverne igen. Denne tillid havde de kvindelige lærere ikke«, fortæller Kristina Malmer Rasmussen.

Ifølge Lis Rahbek er det en meget kompleks problemstilling og ikke mindst en stor og svær opgave for lærerne:

»Man skal være en knaldhamrende dygtig lærer for at kunne tilgodese alle børn. Der er ikke ét knipsetag til de her drenge, men vi må i kontakt med dem, lytte til dem og sørge for deltagelsesmuligheder. Hvis vi lytter, vil mange drenge sige, at der skal være mere bevægelse, men det skal være kvalificeret og meningsfuldt. De gider ikke bare løbe rundt om skolen«.

SÅDAN MOTIVERES UDSATTE DRENGE

Lektor Lis Rahbek har følgende råd til at løfte udsatte drenge:

Spørg drengene om, hvad de savner i undervisningen, og lyt til deres ønsker.

Giv dem medbestemmelse og flere valgmuligheder i undervisningen. For eksempel valget mellem tre opgaver.

Sørg for gode deltagelsesmuligheder.

Det er enormt komplekst at gå i skole - de professionelle skal samarbejde om at give drengene de bedste lærings- og trivselsbetingelser.

De professionelle i skolen har i høj grad brug for deres team, så de sammen kan forske i deres egen praksis og udvikle de løsninger, der passer ind i deres kontekst. »Det vigtigste er at se, hvilke muligheder vi kan give drengene - og ikke at se dem som et problem«, understreger Lis Rahbek.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen