Hvilket ideal bør gælde for folkeskolen?

Arbejdet med at definere et pædagogisk funderet 
folkeskoleideal er i fuld gang. En lærer, to forskere og 
lærernes formand giver deres bud på, hvorfor lærerne 
har brug for deres helt eget ideal for folkeskolen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

• Danmark skal have en god folkeskole, der til hver en tid er befolkningens første valg af skole. Det er det overordnede mål for Danmarks Lærerforenings (DLF) arbejde med at formulere et skoleideal.

• Drøftelserne og formuleringen af et folkeskoleideal skal være med til at forstærke den vigtige dialog blandt lærerne om pædagogikken, fagligheden og skolepolitikken og styrke lærernes argumentation for didaktiske valg.

• Et folkeskoleideal skal også bidrage til at styrke lærernes professionelle stemme i debatten om skolens udvikling.

• Arbejdet med et folkeskoleideal begyndte på Danmarks Lærerforenings kongres i 2016. Siden er det blevet diskuteret på seminarer, på kredsenes generalforsamlinger og i de forpligtende kredssamarbejder. Arbejdet er forankret i en arbejdsgruppe med deltagelse af lærere, kreds- og hovedstyrelsesmedlemmer, skoleledere og lærerstuderende.

• Til kongressen i oktober 2017 fremlægges de elementer, man er blevet enige om, der skal indgå i et folkeskoleideal.

• Frem til kongressen i 2018 skal folkeskoleidealet endeligt formuleres.

Bondo: »Der sker voldsomme ting med folkeskolen 
i de her år« Komischke-Konnerup: »Vi mangler et pædagogisk perspektiv på skole« Tysk professor: »Skolen kan ikke løse samfundets problemer«  Lærer: »Der er ikke nogen, der lytter til os« von Oettingen: »Skolen skal politisk afsprittes«