»Skolen skal politisk afsprittes«

Alexander von Oettingen, prorektor på professionshøjskolen UC Syd.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvilket ideal bør gælde for folkeskolen? 

Da skoleforsker Alexander von Oettingen i efteråret 2016 satte gang i arbejdet med et folkeskoleideal på Lærerforeningens kongres, havde han en central pointe med til de delegerede: Et folkeskoleideal skal forankres i den danske lærerprofession. Det skal ikke låne idealer fra hverken politik, filosofi, videnskab, religion eller udlandet.

Lærerne har en lang tradition for at arbejde i skolen, og derfor skal professionens ideal være funderet i skolepædagogikken. Ikke fordi andre politiske, økonomiske, filosofiske eller religiøse idealer for skolen ikke er vigtige eller legitime, men det er noget andet end professionens ideal, forklarer han.

»Vi står i en politisk hverdag, derfor er der ikke noget at sige til, at der bliver argumenteret politisk. Men vi skal politisk afsprittes, og vi skal have den skolepædagogiske tænkning frem«, siger Alexander von Oettingen. Han er indpisker og pædagogisk stemmegaffel i processen hen imod et folkeskoleideal.

Han mener, at Danmark mangler en skolepædagogisk forskningstradition. I Danmark bliver pædagogik for ofte reduceret til »hvordan gør man«, eller vi forstår pædagogik som daginstitutioner og pædagogers arbejde.

»Vi mangler et blik for, hvad skolen er som en pædagogisk institution. Pædagogik er en erkendelsesform og en forståelsesform, og skolen har en pædagogisk mening. Derfor har vi brug for skolepædagogisk teori for at forklare, hvordan forskellige tider og epoker har forstået skolen. Det har vi slet ikke«, siger Alexander von Oettingen.

Selv om der er en praksiskultur, der indeholder et skoleideal, så er den kultur ikke særligt synlig. Og Alexander von Oettingen peger på, at underskuddet af en skolepædagogisk tradition har ført til en sårbarhed i forhold til udefrakommende koncepter som læringsstile, synlig læring og skolereformen fra Ontario i Canada.

»Når ikke vi har et teoretisk beredskab, der kan filtrere de her ting, griber vi koncepterne uden at have forskning, der beskytter skolen som en pædagogisk, undervisende og dannende institution«, siger han.

Resultatet er, at det bliver andre idéverdeners idealer, som dominerer i skolen. Og netop derfor er det så vigtigt at arbejde med et folkeskoleideal, mener Alexander von Oettingen.

»Hvorfor har vi pædagogisk set brug for en institution, der hedder skole? Fordi vi der skal lære ting, som vi ikke kan lære andre steder. Og i kraft af at vi lærer det, får vi nuanceret og udvidet vores forståelse, tænkning og refleksion. Jeg synes, det er en stor udfordring, for politikerne har stærke argumenter, når de siger: 'Eleverne lærer jo ikke at læse' eller 'Alle skal blive så dygtige, som de kan'. Eller når KL siger: 'Lærerne skal formulere klare standarder for god undervisning'. Lærerne har klare standarder for god undervisning. Det er bare ikke de standarder, som politikerne forventer«, siger Alexander von Oettingen.