Fælles mål
5   3

Matematikformand: Læringsmål sikrer den røde tråd

De udskældte læringsmål er blevet taget godt imod af mange matematiklærere. Formanden for Matematiklærerforeningen har ikke haft noget imod de mange bindende mål, mens matematikvejleder Troels Stig Christensen glæder sig over, at der bliver løst op.

"Efter at have talt med mange matematiklærere er min opfattelse, at læringsmålene er blevet taget godt imod. Det, at der er kommet progression inden for de enkelte kompetencemål, har været godt. Det har været med til at sætte undervisningen i rammer, hvor fokus er på de matematiske kompetencer", siger Jens Peter Christensen, der er formand for Dansk Matematiklærerforening og lærer på Skørping Skole.

"Derfor er vi faktisk lidt kede af, hvis målene bliver vejledende", siger han.

Der skal også være tid til balancespil

Matematikformandens positive indstilling til læringsmålene hænger sammen med, at det for ham at se har været muligt at kombinere målene som en rød tråd med friheden til også at undervise uden for de ministerielle rammer.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det er ikke kun de Fælles Mål, vi skal undervise i. Der er andre vigtige ting i det at skabe fascinerende undervisning. Som Carsten Cramon (matematiker og foredragsholder, red.) har sagt: 'Vi har ret til som mennesker - som lærere - at hygge os med noget, som man ikke kan bruge til en skid'", siger Jens Peter Christensen i en munter tone.

"Målene skal ikke forstås som et skema, hvor man krydser af. Hvis vi finder noget, der ikke passer ind i færdigheds- og vidensmålene, så kan det være brugbart ene og alene, fordi elever så kan sidde og undres og tænke over noget, som de ikke nødvendigvis bliver målt på", siger han.

Som eksempel nævner matematikformanden spillet Hungry Higgs, hvor eleverne 'spiser' hinandens brikker.

"Der er meget strategi i det spil, men der er også et socialt aspekt, da det også går ud på ikke at blive for grådig, for så har man tabt. Der er masser af matematik, men også dannelse i spillet", siger Jens Peter Christensen og tilføjer, at det selv for de ældste elever kan være sundt at lege sig klogere i matematik.

Læringsmål er ikke udfordringen

Når læringsmålene bliver vejledende, bliver der umiddelbart mere tid til at gå i den retning med undervisningen, som den enkelte lærer vurderer vil passe ind.

"Der er en pointe i, at lærerne nu kan få mere frihed til at inddrage elementer som Hungry Higgs, hvis læringsmålene bliver gjort vejledende", siger Jens Peter Christensen, som dog fastholder, at målene i sig selv ikke er noget problem.

"Der er til gengæld en anden stor udfordring", siger han. Det er nemlig i højere grad manglende tid til forberedelse, der bekymrer lærerne.

"Set ud fra vores synspunkt (Danmarks Matematiklærerforening, red.) er færdigheds- og vidensmål ikke det store problem. Udfordringen er forholdet mellem undervisningstid og forberedelsestid", siger Jens Peter Christensen.

"Det meste ved skolereformen fra 2014 var egentlig meget fint. Fokus på mere spændende og anderledes undervisning har vi slet ikke noget imod, men samtidig med det kom lov 409 og sagde, at vi skal undervise mere, hvilket gør det sværere at implementere så omfattende forandringer, som reformen tilsagde", siger han.

Lærer tror på forbedret undervisning

Matematiklærer gennem 30 år og vejleder i faget de seneste 10 år, Troels Stig Christensen, er ikke enig med sin formand i, at bindende læringsmål har været gode for matematikken.

Han mener, at det er godt for undervisningen og lærernes arbejdsglæde, at der nu er politisk flertal for at gøre de matematiske læringsmål gøres vejledende.

"Nu kan lærere og vejledere sammen tilrettelægge undervisningen, så den tager hensyn til mere abstrakte mål. Det bliver selvfølgelig en større opgave, men også en bedre undervisning", siger han.

Hos Skolen på Duevej på Frederiksberg har en del matematiklærere ifølge Troels Stig Christensen været mindre begejstrede for de bindende mål.

"Målene har ført til, at man underviser mere efter, hvad der skal kunne måles i en test. Den her brug af læringsmål har ikke haft den effekt, man havde håbet på, bl.a. fordi der ikke er opbakning fra lærerne," siger han.

Udover at lærerne kunne have ønsket sig en større grad af involvering i implementeringen af læringsmålene, indskrænker målene også, hvad matematik egentlig er og går ud på, mener Troels Stig Christensen.

"Når læring bliver reduceret til noget, som der kan sættes to streger under, indskrænker det abstraktionsniveauet. Der er faktisk fornuftige ting i de Fælles Mål, nemlig at der direkte står fornuftige ting om, at de matematiske kompetencer skal i spil. Men i Fælles Mål er kompetencer blevet en sum af færdigheder, og det er ikke virkeligheden. Der skal være mere fokus på modelleringskompetencer - at tage udgangspunkt i hverdagen, og så anvende matematik til at føre det tilbage til noget i undervisningen", siger han.

"Man burde i stedet for bindende læringsmål have indført nogle mundtlige prøver, for det kunne have åbnet langt mere op for mundtligheden i matematikken".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.249 andre er allerede tilmeldt