Bachelorprojekt Fælles mål
1   135

Bachelorer: Læringsmålstyret undervisning virker - i teorien

Der er for lidt tid til læringsmålstyring. Det resulterer i manual- og tjekliste-undervisning, hvor elevernes almene dannelse kommer i klemme, mener Bjarke Braa og Sara Lorenz.

Er det uddannelse til dygtighed eller dannelse til borger, der skal stå øverst på skolens dagsorden, spørger Bjarke Braa og Sara Lorenz med reference til Hans Jørgen Kristensens bog Didaktik og Pædagogik. Skal lærerne undervise og give eleverne kundskaber, eller skal eleverne selv arbejde aktivt for at lære? Eller skal vi bruge kostbar tid på evaluering i stedet for at bruge tiden til undervisning? Skal vi 'fodre eller måle grisen', spurgte Hans Jørgen Kristensen - og kaldte det selv for "umulige spørgsmål". Fordi der kun kan gives enten-eller-svar.

Enten-eller - både-og?

"Ikke desto mindre er det den slags spørgsmål, der har lagt grobund for den undren, vi tager udgangspunkt i i vores bachelorprojekt", siger Bjarke Braa og Sara Lorenz. Er der plads til både målstyret undervisning og dannelse i den moderne folkeskole, eller bliver det til et enten-eller-spørgsmål? Kan det overhovedet rent praktisk lade sig gøre både at arbejde med elevernes almene dannelse og læringsmålstyret undervisning, eller bliver vi tvunget til aktivt at tage nogle valg og hermed også nogle fravalg, spørger de i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Esbjerg University College Syd.

I projektet problemformulering siger de: Vi oplever en divergens mellem læringsmålstyret undervisning og elevens almene dannelse. Vi ønsker derfor at undersøge, om man kan arbejde med læringsmålstyret undervisning, så der tages hensyn til elevernes almene dannelse eller aspekter heraf.

Artiklen fortsætter under banneret

Mål for læring

Med folkeskolereformen ses en intention om, at børn skal lære mest muligt. Og med forenklede Fælles Mål sendes et klart signal om, hvad eleverne skal lære og nå, inden de forlader skolen. Læringsmålstyret undervisning, som det defineres i Undervisningsministeriet og på emu.dk, angiver et skift fra hvad der ofte har været undervisningens form og indhold til mål for læring, som er essensen af målstyret undervisning, siger de.

Kategorial dannelse

"Vi har valgt at lægge os fast på Wolfgang Klafkis definition kategorial dannelse, da dannelsesbegrebet er meget diffust - ethvert menneske har sin egen opfattelse af begrebets betydning. Men da ikke to mennesker er ens, vil deres opfattelser heller ikke være det. Men for at man kan diskutere eller arbejde med noget, er man først nødt til at have det italesat. Italesættelsen er det helt nødvendige fælles afsæt, en fælles "grundkanon" så at sige, så man undgår misforståelser og at tale forbi hinanden", skriver Bjarke Braa og Sara Lorenz.

Kategorial dannelse opnås ved, at barnet tilegner sig kategorier, hvorigennem det kan forstå det samfund og den kultur, det lever i, siger Klafki og taler om den dobbelte åbning: "Barnet åbner sig for verden, og verden åbner sig for barnet. Al forståelse indebærer tydning. At tyde er at kategorisere, og det, man ikke kan kategorisere, er utydeligt, uforståeligt. Forståelse er kategorial, og da dannelse er forståelse, er dannelse kategorial. Undervisningens formål er at hjælpe børnene til gennem erfaringer at kategorisere fænomener på en for dem stadig mere hensigtsmæssig måde, så at de kommer til at forstå mere og mere bedre og bedre. Den kategoriale dannelse bygger på det eksemplariske princip. At noget er eksemplarisk, betyder, at det er forbilledligt og derfor et vigtigt kriterium for udvælgelse af undervisningsindhold".

For lidt tid - for meget manual

Bjarke Braa og Sara Lorenz analyserer og diskuterer Undervisningsministeriets vejledning og den såkaldte relationsmodel.  "Ifølge vejledningen om læringsmålstyret undervisning skal læreren undervejs i undervisningsforløbet drøfte undervisningsmålene og dermed 'kriterierne for målopfyldelse', for at støtte den enkelte elev i sin læreproces. John Hattie lægger i forbindelse med 'målstyret læring' vægt på 'kriterier for målopfyldelse." Det er vigtigt, at eleverne bliver aktivt involverede i udformningen af 'kriterier for målopfyldelse' og forpligter sig på dem. Det skal læreren hjælpe eleverne med. Målstyret læring forudsætter nemlig, ifølge Hattie, at læreren ved, hvad der er hensigten med lektionen(erne) og samtidigt sikrer sig, at eleverne også har denne viden. At eleverne er aktivt involverede i udformningen af kriterier, er forbundet med 'viden om endestationen', at vide hvornår man er nået frem", skriver de.

Men kan det overhovedet kan lade sig gøre inden for lærerens forberedelsestid og den enkelte lektion? spørger de efter analysen, spørger de og advare mod, at konsekvensen bliver øget anvendelse af 'manualiserede undervisningsprogrammer' og 'standard-tjeklister'.  

"Den struktur, læringsmålstyret undervisning lægger op til, kan ligeledes påvirke den måde læreren vælger at arbejdet i forbindelse med at nå målene. For eksempel ved at udvælge en bestemt del af stoffet, der skal arbejdes med, da det vurderes som det mest vigtigste, for at den tilsigtede læring finder sted, frem for at arbejde med stoffet i sin helhed. Stoffet skal danne udgangspunkt for inddragelsen af eleverne. Indholdet skal give mening for eleverne, da motivation og mening hænger sammen. Ifølge Svend Brinkmann er det "at motivere nogen til noget at præsentere noget i en meningsfuld sammenhæng, det vil sige at give dem gode, meningsfulde grunde til, at de skal gøre noget bestemt". Ved at udvælge en bestemt del af stoffet er der alvorlig risiko for, at læreren kommer til at undervise ud fra forståelsen af "teaching to the test". "Endvidere vil sådan en tilgang fuldstændig tilsidesætte dannelsen i processen med at lære stoffet og kan samtidig modvirke elevernes evne til kritisk tænkning og at kunne se noget i sin helhed", skriver Bjarke Braa og Sara Lorenz.

De har interviewet fire fagpersoner: En indskolingslærer, som har arbejdet som lærer i 16 år og underviser i dansk og kristendomskundskab. Hun er læsevejleder og specialundervisningslærer. En efterskolelærer, som har arbejdet som lærer i to år og underviser i matematik og naturfag. En udskolingslærer, som har arbejdet som lærer i 12 år og underviser i kristendomskundskab, samfundsfag, historie, idræt, dansk, geografi og innovation og en formand for en skolebestyrelse. Ind- og udskolingslærerne er begge pålagt at arbejde målstyret med metoden "målpilen" da de begge er ansat af Esbjerg kommune.  

Under arbejdet er de kommet frem til to overordnede problematikker i arbejdet med læringsmålstyret undervisning, når aspekter af elevernes almene dannelse skal varetages:

"- Læringsmålstyret undervisning, som det lægges op til fra Undervisningsministeriet, giver risiko for, at lærerne på grund af or lidt tid til forberedelse kan komme til ensidigt at styre undervisningen ud fra læringsmål, feedback og evaluering. Det kan resultere i nedprioritering af andre vigtige undervisningsmæssige og sociale aspekter, og hermed elevernes almene dannelse. Dog er der dannelse indlejret i Fælles Mål".

" - Eleverne skal inddrages, så er de med til at udforme individuelle mål, for da det er en del af dannelsesprocessen, for eksempel dannelsen af den "demokratiske medborger". Eleverne skal inddrages i planlægning af undervisningen og mål, blandt andet være med til at udforme individuelle mål, da det er en del af dannelsesprocessen, for eksempel dannelsen af den "demokratiske medborger".

Det virker - i teorien

I vores empiriske undersøgelse, har vi først og fremmest fundet ud af, at arbejdet med læringsmålstyret undervisning, som det er tænkt fra Undervisningsministeriets side, ud fra relationsmodellen og som det bliver praktiseret på skolerne, er en meget tidskrævende og omfangsrig proces. Metoden i sit fulde omfang, kan ikke lade sig gøre rent forberedelsesmæssigt med vedtagelsen af lov 409, siger Bjarke Braa og Sara Lorenz.

Man skal ikke ukritisk bruge læringsmålstyret undervisning som metode, men det betyder ikke, at der ikke skal arbejdes målstyring, mener de. "Som al didaktisk teori skal det bruges, hvor det giver mening. Her vil vi henlede opmærksomheden på Lotte Hedegaards term situeret professionalisme. Læreren må foretage et skøn", siger de.

Og så der skal findes mere tid til lærerne forberedelse, "for at alle nødvendige elementer er inkorporeret og man kan gennemføre en kvalificeret undervisning, som tilgodeser alle elever", siger de.

"Vi ser en klar divergens mellem læringsmålstyret undervisning og elevernes almene dannelse i praksis. Det bliver bekræftet i vores undersøgelse, da respondenterne tillægger arbejdet med den direkte målbare undervisning større betydning end arbejdet med de dannende aspekter".

"Læringsmålstyret undervisning har potentiale for at varetage aspekter af elevernes alsidige udvikling, som er den term, der bliver brugt i folkeskolens formålsparagraf, som forbindes med almen dannelse. Gennem vores arbejde med teori, kan vi konkludere, at det godt kan lade sig gøre at arbejde læringsmålstyret og samtidig arbejde med elevernes almene dannelse, teoretisk set", skriver Bjarke Braa og Sara Lorenz.

Det er muligt at koble dannelsesmæssige aspekter til arbejdet med faglige mål, men det kræver, at man arbejdes tværfagligt med de rette kompetencer, så eleverne oplever mening med arbejdet, mener de: "Inddragelse af eleverne i arbejdet med mål og evaluering er nødvendigt for at kunne fremme de demokratiske processer i klassen. Dannelse henviser nemlig til kompetencer og egenskaber, der er knyttet til en forestilling om det handlingskompetente individ og samfundsborger".

Se hele deres professionsbachelorprojekt: 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.269 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.022 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.258 andre er allerede tilmeldt