Skolepolitik
0   0

Formand for de hollandske kommuner: Vi ønsker ikke ansvaret for skolen

I Holland ligger skolen direkte under staten, og spørger man kommunerne er det den bedste model.

I Danmark har gymnasierne siden 2007 været selvejende under staten. Og står det til venstre-centrum tænketanken Cevea burde folkeskolen være det samme.

Anbefalingen bygger blandt andet på erfaringer fra Holland, hvor alle grundskoler er placeret direkte under staten.

Artiklen fortsætter under banneret

Det betyder, at de hollandske kommuner typisk ikke har andet ansvar end at sørge for midler til at opføre nye skolebygninger. Og det er en god model, lyder det fra formanden for den hollandske pendant til KL Jan van Zanen.

"Vi ønsker ikke at stå for styringen eller finansieringen af skolerne", lyder det korte svar fra Jan van Zanen, der er formand for sammenslutningen af Hollands 388 kommuner, VGN. Han uddyber:

 "I Holland er der udbredt enighed om parlamentets centrale rolle i forhold til styringen og finansieringen af skolerne. Ifølge loven kan kommunerne godt vælge at spille en aktiv rolle i forhold til de offentlige skoler, som udgør en tredjedel af vores skoler. Men de fleste kommuner vælger ikke at gøre det", fortæller han.

I Holland får skolernes bestyrelser tildelt penge direkte fra staten via et taxametersystem, hvor skolen får et beløb per elev.

Formand: Vi sørger for energivenlige bygninger

Generelt er det hollandske skolesystem karakteriset ved at bestå af en meget begrænset politisk styring af skolerne, hvorfor skolerne har en meget autonom rolle i forhold til, hvordan og hvad de lærer deres elever.

Og selvom kommunerne ikke ønsker muligheden for en større styring af folkeskolen, har kommunerne alligevel ønsker på skolernes vegne, lyder det fra Jan van Zanen.

"Vi er mere bekymret for lærernes lønninger, håndteringen af elever med særlige behov, at lære flygtninge hollandsk og at gøre bygningerne mere energieffektive".

Læs Folkeskolens store reportage om det hollandske skolesystem i bladet, som udkommer i morgen eller via de røde links i artiklen.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ