Skolepolitik
0   6

Skoler konkurrerer om eleverne

I Holland skærper skolerne deres profil i kampen om flest mulige elever og penge fra deres skolebestyrelse. Systemet er populært, og lærere nyder friheden til at udvikle deres egne materialer og metoder.

UniC er en udskolingsskole i Utrecht syd for Amsterdam. Her går elever over 12 år på enten en universitetsforberedende linje eller en mere alment orienteret linje. Ifølge skoleleder Merlijn Verstraeten betyder den økonomiske tildelingsmodel - hvor pengene følger eleven - at alle skoler kæmper en hård kamp om at tiltrække flest mulige elever.

»Alle skoler er afhængige af antallet af elever, og det er ikke ualmindeligt, at antallet går op og ned. Nogle gange er det den ene skole, som er trendy, og så er det lige pludselig en anden skole, som forældrene foretrækker«, siger hun.

Artiklen fortsætter under banneret

Da Folkeskolen besøger UniC, er det Merlijn Verstraetens allerførste dag som skoleleder på UniC. Det hele er så nyt, at hun faktisk også stadig er leder på sin gamle skole.

»På min gamle skole har vi klaret os rigtig godt i løbet af de sidste fire år i forhold til at tiltrække elever. Faktisk så godt, at vi har måttet afvise 100 elever i år, fordi vi ikke havde plads. Samtidig har naboskolen mistet omkring 100 på et år, og det er utrolig hårdt for en skole. Det betyder, at skolen skal fyre lærere«.

Ingen skoler er ens

Ud over ny skoleleder har UniC-lærerne fået ti nye lærerkollegaer. I år starter der nemlig 60 flere elever end sidste år. Og selv om pengene for de nye elever først kommer til januar, og det generelt kan være vanskeligt med varierende indtægter, er Merlijn Verstraeten glad for konkurrencen mellem skolerne.

»Den holder os skarpe på vores profil. Vi forsøger at være en meget moderne og innovativ skole, hvor eleverne de første år eksempelvis arbejder med store projekter i stedet for fag. I de år går eleverne heller ikke i traditionelle klasser, men i hold a 75 elever til tre eller fire lærere«, fortæller hun.

Skolen ligger under skolebestyrelsen Nuovo, der varetager ti forskellige skoler med hver sin profil. Ledelse og lærere på UniC er meget tilfredse med samarbejdet med skolebestyrelsen, da de oplever at få meget frie hænder. Ifølge bestyrelsesformand Leon de Wit er det dog ikke alle ti skoler, som har lige frie rammer.

»Jeg kan bedst lide innovative skoler, så de mere traditionelle og konservative giver jeg ikke lige så frie rammer«, lyder det fra Leon de Wit, som fortæller, at han har 20-25 ansatte til at varetage administrative opgaver.

Selv er han oprindeligt uddannet lærer, men har i mange år både haft egen virksomhed og arbejdet med blandt andet infrastruktur. Generelt er flere og flere skolebestyrelser ledet af personer med ledelseserfaring. »Jeg sidder jo med et budget på næsten 400 millioner kroner og med ansvaret for 700 ansatte fordelt på skolerne«.

Ifølge Leon de Wit får en dygtig skolebestyrelse det maksimale ud af statens støttekroner, og han mener, at systemet er meget transparent.

»Vi offentliggør alle vores budgetter, men de er meget overordnede, så det er ikke muligt at se helt ned i detaljer, hvad pengene går til. Så nogle lærere kan godt føle, at de ikke får, hvad de skal have«, fortæller han.

 Lærer: Pas på med at kopiere os

For historielærer på UniC Jelmer Evers er friheden fra skolebestyrelsen helt afgørende: »Jeg elsker at bruge tid på at udvikle planer, materialer og metoder, som passer til mine elever. Det er udfordrende og enormt befordrende for mit arbejde. Det giver mig en faglig stolthed«.

Jelmer Evers står blandt andet bag to bøger og blev i 2012 nomineret til prisen som årets lærer i Holland, og sidste år blev det tilmed til en nominering som verdens bedste lærer.

»Selv om vi gør mange ting godt i Holland, bliver jeg altid bekymret, når jeg hører, at der er nogen, som anbefaler at kopiere vores system. Vi har et system, som fungerer rigtig godt nogle steder. Men det skaber også en stor ulighed, fordi vi er meget afhængige af, om skolebestyrelserne fungerer, og af den demografiske udvikling«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ