Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

(16.357 følger) Se alle medlemmer
Dansk
0   10

Censorer: 
Uddannelsen til dansklærer er forringet

De nye dansklærere er ikke gode nok. Faglæreridentiteten og danskfagligheden i læreruddannelsen er under pres, mener formanden for danskcensorerne. En nyuddannet dansklærer fortæller, at hun kun har haft faget i et år.

Næste generation af dansklærere får ikke den samme uddannelseskvalitet som for bare få år siden. Det mener formanden for censorkorpset i dansk på læreruddannelsen, Niels Mølgaard. Trods fremskridt på det seneste er det hans vurdering, at kvaliteten er faldet siden den seneste reform af læreruddannelsen trådte i kraft i 2013:

"Indholdet i danskfagets discipliner er blevet udvandet, og det hele er meget almendidaktisk fokuseret. Jeg synes f.eks. det er beskæmmende, at det at læse hele værker og romaner stort set er væk i læreruddannelsen", siger Niels Mølgaard.

Artiklen fortsætter under banneret

Hans censorkollega Helge Christiansen har i en blog på folkeskolen.dk givet udtryk for den samme bekymring. Han skriver bl.a. at "betagelsen af den teknologiske udvikling fører undertiden til mekanisk anvendelse af læringsportaler og en overdimensioneret repræsentation af multimedier, mens grundig tekstanalyse, arbejde med sprogets nuancer og korrekthed, det skønlitterære arbejdes mange muligheder og faget set i et historisk perspektiv forsømmes".

Niels Mølgaard frygter, at de nyuddannede dansklærere ikke vil identificere sig med deres fag, men i højere grad kun med deres profession. Det mener han er bekymrende, fordi han frygter, at de nyansatte vil brænde alt for hurtigt ud:

"Danskfaglæreridentiteten er under pres. Fokus er rettet mod det alment pædagogiske og det at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen. Den del går forrygende godt, men problemet er, at hvis man skraber lidt længere ned i den forskningsbaserede viden i fagets discipliner, så kniber det. Så vi er bekymrede for, om de her lærere bliver langtidsholdbare", siger censorformanden.

Den udlægning af danskfaget er formanden for læreruddannelsens ledernetværk, uddannelseschef på UCC Lis Madsen, langt fra enig i.

"Selvfølgelig er det vigtigt, at de studerende kan deres fag, men det er sandelig også vigtigt, at de kan undervise i det. Det er ikke et universitetsfag, hvor man ved enormt meget om sprog og litteratur, men ikke ved noget om, hvordan man omsætter det i praksis", siger hun.

 

Nyuddannet: Få og overfladiske lektioner

Censorformanden får dog opbakning fra en af de lærere, der for nylig har været igennem uddannelsen. Tina Weiland Mortensen blev færdiguddannet sidste sommer og underviser i dag i blandt andet dansk på Lind Skole ved Herning. Hun kunne kalde sig dansklærer efter bare ét års undervisning:

"Jeg var målløs over hvor nemt det er at blive dansklærer. Jeg havde kun otte lektioner om ugen. Der var selvfølgelig gruppearbejde og individuel læsning derudover, men selvom jeg arbejdede 8-15 tre dage om ugen, så kunne jeg sagtens nå at læse og være med på studiet", siger Tina Weiland Mortensen.

De meget få lektioner, Tina Weiland Mortensen og hendes medstuderende havde på læreruddannelsen, er ifølge hende en af hovedårsagerne til, at kvaliteten er for lav. Det skyldes blandt andet at undervisningen var for overfladisk:

"Der var konsensus i klassen om, at man ikke måtte stille spørgsmål til underviseren. Stiller man spørgsmål, så afbryder man, og så når vi ikke igennem powerpointet. Der er mange ting, jeg ikke har fået med, både fagligt og i forhold til elevmødet. Det kunne man have brugt meget mere tid på. Underviserne var motiverede og ville gerne, men de kunne ikke, fordi de skulle have skudt alle pointerne af på så kort tid", fortæller Tina Weiland Mortensen om tiden på læreruddannelsen.

Igennem alle sine studieår arbejdede hun som lærervikar på en lokal folkeskole. Den erfaring er ifølge hende afgørende for, at hun i dag er tryg ved at stå bag kateteret:

"Hvis jeg ikke havde været vikar i de fire år, så havde jeg haft store udfordringer som nyuddannet lærer. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan andre kommer igennem det", siger Tina Weiland Mortensen.

Dansk fylder mindre end tidligere

Selvom censorkorpset kritiserer kvaliteten af dansklæreruddannelsen, så understreger Niels Mølgaard samtidig, at præmisserne taget i betragtning, så går det "vældig fint". Tidligere var danskfaget normeret til 72 ects-point, mens normeringen i dag er op til den enkelte professionshøjskole. Den skal dog minimum være 40 ects-point, hvilket ifølge Danske Professionshøjskoler gør sig gældende på de fleste institutioner. Det betyder, at antallet af lektioner, de dansklærerstuderende modtager næsten er halveret. Det bekymrer Niels Mølgaard:

"Faget er jo ikke skrumpet ind i de samme år, snarere omvendt. Nu arbejder vi jo også med multimodale tekster og en række andre områder, som vi ikke gjorde tidligere", siger han.

Lis Madsen kan godt genkende kritikken af dansklæreruddannelsens omfang, men gør det klart, at det ikke er uddannelsesstederne, der bærer det ansvar:

"I vores nationale faggruppe er der massiv bekymring og kritik af, at faget er blevet mindre. Men det er et politisk valg. På den nye læreruddannelse har de studerende typisk tre undervisningsfag fremfor to, som de havde tidligere. Det er klart at det betyder, at fagene er mere presset på timetallet".

Med den nye læreruddannelse skal de studerende ikke længere mestre danskfaget på alle skolens trin. De skal i stedet specialisere sig, så de enten uddanner sig til at undervise i dansk i indskolingen og mellemtrinnet eller på mellemtrinnet og i udskolingen. Samtidig kan de studerende vælge at tage ekstra moduler udover de obligatoriske.

Kritik af samlet karakter

Med reformen af læreruddannelsen blev også den afsluttende mundtlige og skriftlige eksamen i danskfaget lagt sammen, så de studerende fremover får en samlet karakter. Netop den ændring møder meget hård kritik fra både censorer og ledere:

"Det er dybt problematisk, at man får en samlet karakter. Censorkorpset peger på, at de studerendes retssikkerhed er tvivlsom i den form for karaktergivning", siger Niels Mølgaard.

Han bliver bakket op af Lis Madsen, der også gerne så, at de studerende fik to karakterer:

"Jeg synes det kunne give god mening, at der var en karakter både i det skriftlige og det mundtlige. Men det gør ikke uddannelsen dårligere, der er bare færre nuancer", siger Lis Madsen.

Samtidig understreger hun, at det er et krav, at de studerende skal have et tilstrækkeligt højt niveau i begge discipliner, for at kunne bestå eksamen:

"Retter man sig efter det, så skal de studerende som minimum ville kunne bestå en selvstændig skriftlig prøve. På den måde sikrer man, at lærerne kan begå sig i den danske folkeskole", siger Lis Madsen.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ