Projektitis
2   32

Riisager til kommunerne: Skru ned for projektmageriet

Lad være med at prøve på at opfinde den dybe tallerken. Sådan lyder den klare opfordring fra undervisningsministeren til kommunerne. Hun mener, der er gået kommunalt projektmageri i reformen.

"Projektmageriet har taget overhånd".

Sådan siger undervisningsminister Merete Riisager til folkeskolen.dk i et interview efter, at Folkeskolen i løbet de seneste uger har haft fokus på, at kommuner har lagt et stort antal projekter ned over skolen oven i skolernes arbejde med at få hånd om implementeringen af folkeskolereformen.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi skal have mindre projektmageri, og derfor må kommunerne simpelthen skrue ned og lade være med at finde på nyt", lyder opfordringen fra Merete Riisager, som hæfter sig ved, at skolen får pålagt opgaver fra mange niveauer.

"Politikere og embedsmænd både på Christiansborg og i kommunerne blander sig for meget i skolehverdagen. Alt for mange af de greb, som bliver lagt ned over skolerne er af indholdsmæssig eller procesmæssig karakter".

Projekter er pædagogiske loops

Lærernes formand Anders Bondo Christensen har både kritiseret projekterne for at være spild af tid, og at flere af de store projekter stort set er de samme som tidligere projekter blot i nye klæder. Det er ministeren enige i.

"Der er sådan nogle hvirvelvinde, hvor der kommer nye pædagogiske greb hele tiden. Man siger, at det er det nyeste nye, men pudsigt nok har man set det mange gange før. Så det er pædagogiske loops, hvor man aftapper noget, man har set før", siger hun.

Ifølge skal politikere og forvaltningen ud af klasselokalerne, så det er skolerne selv, der finder de pædagogiske løsninger.

"Det er enormt spændende og fristende med sådan nogle pædagogiske indsatser, men man må søge sig et job som pædagogisk konsulent eller blive lærer, hvis det er det, man har kig på".

"Man må ikke forsøge at lave pædagogiske greb fra det politiske- eller embedsmandsskrivebord, som er ude af trit med den virkelighed, som er ude på skolerne".

Minister: Reformen bør ikke føre en masse projekter med sig

Folkeskolens undersøgelse

Fagbladet  Folkeskolens undersøgelse viser, at næsten alle kommuner har mindst ét projekt til alle kommunens skoler, og hver tredje har tre eller flere. Og i næsten halvdelen af kommunerne har kommunalpolitikerne vedtaget egne mål for skolen. Undersøgelsen bygger på svar fra 62 ud af 98 skolechefer. 

I Folkeskolens undersøgelse svarer især de lokale lærerkredse, som repræsenterer lærerne ude i de enkelte kommuner, at det især af mængden af projekter, som fører til, at de bliver en belastning i stedet for en gevinst. 

Både forskere, skoledere og lærerkredse har berettet om, at det særligt af folkeskolereformen, som har ført mange projekter med sig.

Lægger reformen op til, at man skal sætte en masse projekter i gang?

"Det mener jeg bestemt ikke, at den gør. Så den bør ikke føre til denne her bølge af projektmageri. Det kan godt være, at det er sådan, at det bliver opfattet ude i kommunerne. Men jeg mener ikke, at man bør fortolke reformen sådan".

"Formålet med reformen er, at eleverne skal blive dygtige, uanset hvilket hjem de kommer fra. Og de skal trives. Og så er der selvfølgelig de værktøjer, der ligger i reformen, som allerede var kendte i skolen med bevægelse og åben skole. Det er det hele, og det bør ikke lægge op til en mangfoldighed af pædagogiske greb", lyder det fra Merete Riisager.

Hvad kan du gøre som minister for, at der ikke bliver sat for mange projekter i gang?

"For det første kan jeg gøre klart for kommunerne, at det er blevet for meget, og at det er meget vigtigt, at de fokuserer på kerneopgaven. Og det er også det, jeg forsøger at gøre, når jeg selv lægger nogle greb nedover skolen", siger hun nævner ministeriets to egne projekter, som henholdsvis giver 50 skoler lov til kortere skoledage, mes 102 andre skoler får del i en præmiepulje, hvis de formår at løfte elevernes afgangskarakterer i dansk og matematik.

Skolelederne skal have ansvaret for reformmål

Formændene for Skolelederforeningen og for Danmarks Lærerforening sagde i sidste uge, at politikerne aldrig før har været så langt nede i skolen, når de laver politik. Sådan bør det ikke være, mener ministeren, som vil have ledelsesansvaret ud til skolelederne.

"Jeg vil opfordre til, at kommunerne koncentrerer sig om at lede skolerne igennem skoleledelsen i stedet for selv at ville helt ud i klasselokalet. Det er sådan set skoleledelserne, der skal holdes ansvarlige for, hvordan eleverne klarer sig i forhold til reformens overordnede mål".

Ministeren mener desuden, at følgeforskningen viser, at skolerne endnu klarer sig for dårligt i forhold til reformens mål om mere bevægelse og åben skole. Derfor skal kommunerne i højere grad holde skolelederne op på, om de kommer i mål med det.

"Så ville vi se en helt anden progression på de ting", lyder det fra Merete Riisager.

Obligatoriske projekter kan være en god løsning

Både Radikale, Enhedslisten og Anders Bondo Christensen har sagt, at kommunerne helt skal droppe projekter, der er obligatoriske for alle kommunens skoler. Hvad mener du?

"Jeg synes, de kan være problematiske. Men man kan sige, at hvis en kommune kan se, at et problem er gennemgående, så er der ikke noget i vejen for, at man siger, at vi skal lave en fælles indsats på skolerne, og så tager vi fat i alle skoleledere og sætter os ned med dem og laver en fornuftig slagplan".

"Det man ikke skal gøre er at forsøge at lave pædagogiske greb enten fra det politiske skrivebord eller embedsmandsskrivebordet, som er ude af trit med den virkelighed, som er ude på skolerne. Det er vigtigt".

Skolelederformand Claus Hjortdal sagde i sidste uge, at han er imod, at udviklingen af skolen sker igennem puljepenge. For indsatserne holder kun så længe, puljepenge rækker, lød begrundelsen fra Claus Hjortdal.

Skal man lade være med at bruge puljepenge som skoleudviklingsredskab?

"Det kommer så sandelig an på, hvad formålet er. Den skolepulje, som regeringen har lavet, handler om skolens primære opgave; nemlig at eleverne får et basalt niveau i dansk og matematik. Det er fuldstændig kernestof, uanset om der er en pulje eller ej. Så er det brandhamrende vigtigt".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ