Som noget nyt underviser Søgårdsskolen i Gentofte 13 normalt begavede børn med socio-emotionelle vanskeligheder. Funktionsnedsættelsen betyder, at de ikke kan være sammen med de andre elever på skolens hovedmatrikel, så de holder til på en selvstændig adresse. Men ellers har skolen en bred målgruppe med blandt andre børn med generelle indlæringsvanskeligheder, diagnoser inden for autismespektret og lettere fysiske handicap.

Hver sjette specialskole har fået flere elever

"Det er vigtigt for os, at fællesskabet bliver så godt som muligt for den enkelte, så børnene får flere relationer. Det er ikke sikkert, at to børn med autisme vil være bedste venner. Det kan være, at en med autisme og en med en anden funktionsnedsættelser har det godt sammen. Derfor åbner vi bevidst for mangfoldighed, så vores børn ikke kun oplever en bestemt målgruppe. Det ville de gøre, hvis de var i et meget specifikt tilbud", siger skoleleder Knud Nordentoft.

Elevtallet steg med 35 hen over sommeren 16

Skolen har med årene fået lettere ved at arbejde med mangfoldighed. I efteråret 2007 havde skolen 87 elever. I dag er tallet næsten dobbelt så højt, nemlig 158 elever, hvoraf 25 kommer fra andre kommuner.

Alene hen over sommeren sidste år steg elevtallet med 35. Det hænger sammen med, at skolen er blevet udvidet med en tilbygning på 400 kvadratmeter til udskolingen og med kompetencecenteret Søstjernen på en anden matrikel. Det er her, eleverne med socio-emotionelle vanskeligheder går. De er en blanding af skolestartere og enkelte elever, som er taget hjem fra en privatskole uden for kommunen.

Stabilt elevtal giver lærere tryghed i ansættelsen

"Vi havde et lille fald i elevtallet i 2015, fordi vi først kunne udvide i 2016. Derfor tog vi ikke nye børn ind udefra, for så ville vi presse de fysiske rammer", fortæller Knud Nordentoft.

Udvidelse hænger sammen med kommunens nærhedsprincip

Tilbygningen er udtryk for, at der er en god dialog mellem skolebestyrelsen, skoleledelsen og kommunen inklusiv politikerne, tilføjer han.

"Vi fortalte, at vi havde brug for flere kvadratmeter, for vi er meget opmærksomme på, at vi ikke skal være en meget specifik specialskole, som for eksempel kun er for elever med autisme. Vi er optaget af have gode og brede kompetencer", siger skolelederen.

Tilgang giver heldagsskole større mulighed for at motivere eleverne

Udvidelsen hænger også sammen med, at Gentofte Kommune prioriterer nærhedsprincippet og derfor vil tilbyde specialundervisning tæt på bopælen. Kommunen har dog kun hjemtaget enkelte elever til Søstjernen.

"Når det går godt, vil kommunen ikke afbryde et udenbys tilbud. Men vi sender ikke så mange skolestartere ud af kommunen som tidligere", siger Knud Nordentoft.

Udvidelse fører til flere kompetencer blandt personalet

At Søgårdsskolen er i vækst betyder, at skolen kan udvikle sig.

"Da vi steg med 40 elever i sommer, ansatte vi syv lærere og seks pædagoger. Det giver os flere strenge at spille på, når vi får nye kompetencer ind i huset. Væksten giver os også mulighed for at sammensætte børnegrupperne anderledes. Vi har ikke 1., 2., 3. klasse og så videre. Vi sætter eleverne sammen efter deres læringsbehov. Vi har for eksempel oprettet en gruppe i indskolingen for elever med et lavere funktionsniveau, end vi nogensinde har haft. Derfor har vi ansat personale fra stærkt specialiserede specialskoler", fortæller Knud Nordentoft.

Specialskole med øget tilgang vil gerne have færre elever

Eleverne går ikke nødvendigvis i samme klasse i ti år. De skifter klasse, så den passer til deres udvikling.

Væksten bunder ikke i mislykket inklusion

Gentofte Kommune har respekt for, at kvaliteten skal være i orden, så den presser ikke flere elever ind, end Søgårdsskolen kan rumme.

"Vi har drøftet grænsen for, hvor store vi kan blive i forhold til de nye bygninger. Vi skal kunne være her både kvadratmeter- og personmæssigt, og jeg er sikker på, at vi får mere plads, hvis vi igen skal have flere elever", siger Knud Nordentoft.

Kolding satser på sine specialskoler

Han er godt klar over, at det kan være snublende nært for udenforstående at konkludere, at skolens vækst må skyldes mislykket inklusion. Men det er ikke tilfældet.

"Gentofte har en af de højeste inklusionsprocenter i landet. Desuden viser mine observationer igennem mange år som leder i kommunen, at man fra politisk side ønsker en lærerig, udfordrende og meningsfyldt skole med fællesskabet som omdrejningspunkt. Tanken om at nedlægge specialskolen har jeg ikke hørt i nogen overvejelser overhovedet", siger skolelederen.

Det giver ikke mening, at alle børn skal presses ind i almenskolen, mener han.

"Pejlemærket er, at skolerne skal tilbyde børnene mulighed for at deltage. Derfor eksisterer Søgårdsskolen", siger Knud Nordentoft.

Et menneskeliv er alt for værdifuldt til at sætte på prøve

Med sin vægt på mangfoldighed og fællesskab er Knud Nordentoft opmærksom på, at en almen skole kan tilbyde en endnu større diversitet af elever.

Egelund: Antallet af børn med store vanskeligheder stiger

"Vi udsluser to til fire elever om året, og både vi og modtageskolerne gør os umage for at få det til at lykkes. Det sker i god dialog med forældrene. Vi er med indover, så længe det giver mening, og så trækker vi os ud. Det må aldrig blive sådan, at vi holder på vores elever. Vi skal udvikle dem til at kunne deltage og begå sig, og vi har heldigvis aldrig fået elever tilbage, fordi det ikke gik. Det er vigtigt, at det lykkes".

Skole blev selvstændig for at øge inklusionen

Derfor siger skolen nej og fraråder, når forældre spørger, om deres barn kan komme på prøve i en almenklasse.

"Intet menneske og slet ikke børn og unge skal udsættes for at komme på prøve. Men vi har praktikordninger, som vi evaluerer, og så kan eleven måske få en praktik mere. Der er et værdispring i de to begreber. Et menneskeliv er alt for værdifuldt til at sætte på prøve", siger Knud Nordentoft.