Specialundervisning
0   9

Kolding satser på sine specialskoler

Kolding ønsker at inkludere flere elever i almenundervisningen. Alligevel har kommunen ikke nedlagt specialskoler. På sigt hjælper specialskolerne almen-skolerne til at inkludere flere, mener politikerne.(7/4 kl. 14:39 - artiklen er rettet - se nedenfor)

Politikerne i Kolding går imod strømmen. Mens mange af deres kolleger har beskåret specialskoler for at opfylde den nationale målsætning om, at 96 procent af eleverne skal gå i almenskolen, har den sydøstjyske kommune styrket sine specialskoler.

I sommer blev der rykket rundt på elever og lærere, så elever med for eksempel autisme går i skole sammen på tværs af alder. I alt flyttede næsten 300 elever skole. Dermed har man også samlet personalets kompetencer. Manøvren bunder ikke i, at 96-procentsmålsætningen blev sløjfet i sommer, for allerede i 2012 vedtog byrådet i Kolding strategien »Plads til alle«. Her anerkender politikerne, at »nogle elever har andre kognitive og sociale profiler end de fleste. Men de er ikke specielle af den grund, de kræver blot en mere omfattende indsats«.

Artiklen fortsætter under banneret

»Vi bevarer vores specialskoler for at have et alternativ, hvis det ikke giver mening for den enkelte elev eller for fællesskabet, at eleven er på en almen skole. Jeg har aldrig forstået ideen i 96-procentsmålsætningen. Hvordan kan man sige, hvor mange der kan vinde mere ved at være i almenskolen, når vi taler om forskellige individer«, spørger formand for børne- og uddannelsesudvalget Christian Haugk (Socialdemokratiet) retorisk.

Kolding finansierer sine specialskoler med en central pulje, hvor andre kommuner har indrettet sig, så almenskolen skal betale, når en elev skal på specialskole.

»Vi vil hellere sikre de bedste lærings- og uddannelsesmæssige muligheder for det enkelte barn end lade skoletilbuddet afgøres af gulerodsspekulationer, hvor børn bliver gidsler. Specialskolerne kan i særlig grad beskæftige sig med den enkelte elevs udfordringer, så eleven bliver klar til at begå sig i den almene skole«, siger Christian Haugk.

Når almenskoler selv skal betale, vil de gøre sig mere umage med at inkludere eleven, lyder ideen. (Opdateret 7/4 kl. 14:39: Her stod tidligere, at Kolding har haft en stigning i antallet af elever i specialtilbud - det er ikke korrekt - se nedenfor. red.)Samlet set undervises seks procent af kommunens elever i et specialtilbud. Her ligger det så stabilt.

»Stigningen er alene udtryk for det antal elever, hvor det enten ikke giver mening for dem at være i almenskolen eller ikke giver mening for almenskolen at have dem. Der er tale om mennesker, så behovet for specialundervisning vil altid være dynamisk, men vi arbejder på, at tallet ikke stiger yderligere, blandt andet ved at bruge specialskolerne til rådgivning og sparring i almenskolen«, siger Christian Haugk.

Pengene til specialskolerne er godt givet ud, mener Henrik Larsen, viceskoleleder på Sdr. Bjert Skole og formand for Skolelederforeningen i Kolding.

»God inklusion er også at vide, hvornår børn har så store udfordringer, at de ikke får noget ud af at være i almenskolen. Børn med særlige behov kræver meget af læreren, og den tid går fra de andre i klassen. Det undgår vi med denne model, som er god for både almenskoler og specialskoler. Det er win-win«, siger han.

 

Større flow ind og ud af specialskolerne

Både special- og folkeskoler er forpligtet til at få så mange elever som muligt tilbage i en almen klasse.

»Vi kan ikke inkludere alle i almenskolen, men det er klart, at politikerne vil se resultater på reinklusion. Om fem-ti år vil vi have et meget større flow ind og ud af specialskolerne af elever, som har brug for særlig hjælp i en periode«, siger skoleleder Henrik Lauridsen fra Marielundskolen, som underviser normaltbegavede børn med socio-emotionelle vanskeligheder.

Skolelederen fremhæver, at almenskolerne ikke bare kan sige »ude af øje, ude af sind«, når en elev kommer på specialskole.

»De ved godt, at jeg vender tilbage, når eleven igen er klar til at gå i en almenklasse. Det vil også være svært at holde politikerne fast på kursen, hvis vi bare vokser og vokser«, siger Henrik Lauridsen.

Ved rokaden i sommer blev elever med autisme samlet på Ådalsskolen i Vamdrup, og det har ført til en aftale med Vamdrup Skole om venskabsklasser, fælles konfirmationsforberedelse, indslusning af elever i almenundervisningen og fælles pensum i udskolingen.

»I amternes tid var det for resten af skoletiden, når man kom på specialskole. Sådan er det ikke længere. Vi har styrket inklusionsarbejdet, så modellen bliver ikke en sovepude«, siger skoleleder Mette Møller fra Ådalsskolen.

Modellen giver samtidig specialskolerne et stabilt grundlag at arbejde ud fra.

»Vi har 105 elever og kan derfor ansætte lærere med linjefag i de fag, de skal undervise i, ­så vores elever kan blive så dygtige, som de kan. Samtidig er vi en inkluderende skole. Vores klasser er ganske vist små, men eleverne danner venskaber på kryds og tværs af klasserne. Det kræver, at vi har en vis størrelse, så der er nogle at vælge«, siger Mette Møller.

Politikerne får ros

SPECIALTILBUDDENE I KOLDING

• Ådalsskolen: 
autisme

• Munkevængets Skole: 
tale-læse-klasser, 
AKT-klasse (adfærd, kontakt, trivsel), 
læsekurser og modtageklasser

• Specialcenter Bramdrum: 
ADHD

• Marielundskolen: 
socio-emotionelle vanskeligheder

• Specialcenter Brandkjær: 
udviklingshæmning

• Specialcenter Vonsild: 
udviklingshæmning

• Karen Blixen Skolen: 
generelle indlæringsvanskeligheder

• Vamdrup Skoles specialklasser: 
generelle indlæringsvanskeligheder

• Skanderup-Hjarup Skoles 
specialklasser: 
generelle indlæringsvanskeligheder.

Henrik Lauridsen er stolt af at arbejde i en kommune, som tør se på barnets behov frem for at styre efter et måltal. Han tager gerne selv en del af æren for politikernes mod.

»Jeg var med i en arbejdsgruppe, da strategien 'Plads til alle' skulle formuleres. Vi talte os frem til, at hvis det vælter for en elev, dur det ikke, at hele klassens fællesskab også vælter. Så er man nødt til at tage eleven ud. Den forståelse har vi bidraget med til politikerne«, siger han.

Formanden for Kolding Lærerkreds roser også de lokale politikere for at være lydhøre.

»De lytter til os, så de ved, at det kræver lærere med særlige faglige forudsætninger at undervise disse elever. Holdningen er, at man ikke ekskluderer nogen ved at sende dem på specialskole. De bliver derimod inkluderet i et nyt fællesskab, og politikere og forvaltning har en fælles dagsorden om, at de ikke river noget ned, som fungerer«, siger Anders Petersen.

Det betyder dog ikke, at almenskolerne ikke oplever udfordringer med inklusion.

»Inklusion fylder også meget hos vores lærere, for kommunen har ikke ubegrænsede resurser til specialtilbud. Samtidig bliver specialskolerne presset, fordi de har de elever, som er sværest at håndtere, og de har fået større klasser. Men jeg har ikke hørt en eneste politiker nævne, at man skulle lukke specialskoler«, siger Anders Petersen.

Rettelse

Børne- og Uddannelsesforvaltningen i Kolding gør opmærksom på, at kommunen ikke har haft en stigning på 32 procent i antallet af elever i specialundervisningen.

Misforståelsen skyldes, at kommunen har ændret opgørelsesmetode, siden inklusionsstrategien "Plads til Alle" blev vedtaget i 2012. Dengang blev elever med generelle indlæringsvanskeligheder ikke indregnet. De 432 elever, vi nævner i artiklen i fagbladet Folkeskolen, er altså uden elever med generelle indlæringsvanskeligheder, mens de tæller med i de 570 elever.

Ifølge den opgørelse, kommunen nu har sendt til Folkeskolen, modtog i alt 619 elever i Kolding specialundervisning i skoleåret 12/13 svarende til 6 procent af samtlige elever. I 15-16 var det faldet med 77 til 584 elever svarende til en udskillelsesprocent på 5,81 procent.

Tallene understøtter dermed hovedessensen i artiklen om, at Kolding bruger sine specialskoler til at bringe udskillelsesprocenten ned.

Redaktionen


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.387 andre er allerede tilmeldt