Målstyring
49   22

Paneldebat: Hæmmer central styring lærernes dømmekraft?

Er fagprofessionel dømmekraft knyttet til den enkelte lærer? Eller kan forvaltningen styre lærerens professionelle dømmekraft med New Public Management? Repræsentanter fra KL, DLF, BUPL og en forvaltning kunne ikke blive enige på en konference i går.

Danmarks Lærerforening har for længst lagt begrebet metodefrihed på hylden og snakker nu i stedet om metodeansvar.

Sådan lød det fra næstformand Dorte Lange i går på en konference på DPU om, hvorvidt central styring af folkeskole og daginstitutioner hæmmer lærere og pædagoger i at udøve professionelle dømmekraft.

Artiklen fortsætter under banneret

Budskabet fra Dorte Lange var, at lærere skal kunne argumentere for, hvorfor de valg, de træffer, er de rigtige, og de valg skal ske på baggrund af en række faktorer - blandt andet evidens fra forskningen.

Netop forskningens rolle i de fagprofessionelles dømmekraft var et af hovedfokuserne på konferencen.

Med den nuværende udvikling i skolen ville det være det letteste i verden for en fagforening at læne sig tilbage og sige til medlemmerne, at de skulle sørge for at leve op til nogle læringsmål og så holde fri, når de har fri, lød det fra Dorte Lange.

"Men det er ikke den skole, vi gerne vil have. Det er ikke det samfund, vi gerne vil have. God undervisning handler om at styrke den didaktiske trekant mellem lærer, elev og stof", sagde hun.

Og der er ikke en 'one size fits all'-måde at gøre det på, lød det fra Dorte Lange.

"Man kan ikke bare træne det og være god i enhver situation, for som lærer går man i en vis forstand ind i mørke hver dag. Men det er heller ikke noget, man kan, fordi man er et naturtalent. Det kræver uddannelse, men den kan ikke stå alene", sagde hun.

Helt afgørende for lærerens professionelle dømmekraft er det, følge Dorte Lange, at lærerne har mulighed for at samarbejde om at planlægge og evaluere undervisning - og gerne med skoleledelsen som medspiller.

"Men hvad er det, vi ser i skolen nu? Lærerne siger, de ikke har tid til at holde møder, og lærerværelserne står tomme".

Dronningen af konkurrencestaten

Næste oplægsholder var Camilla Ottsen, der har en fortid som skoleleder på Brønshøj Skole og nu er centerchef i Københavns Kommune. Hun mener, at diskussionen er voldsomt polariseret.

"Jeg er blevet kaldt dronningen af konkurrencestaten, og det fortæller lidt om, at stikker man næsen frem i diskussionen om fagprofessionelles dømmekraft, så ryger man hurtigt ind i et politiseret overskriftsklima", sagde hun.

Ifølge Camilla Ottsen har viden meget svært ved at finde vej fra forskning ud i praksis, og derfor bliver der ofte arbejdet meget uprofessionelt i pædagogisk praksis.

"Der findes prima kvalitet derude, men det er overordnet set en meget forskellig praksis, vi ser i skolerne. Det, der er kendetegnende, er, at det er det, hvor praksis ikke kan kvalificeres, at både lærere og elever har det svært", sagde hun.

Og med så meget viden til rådighed undrer det Camilla Ottsen, at det ikke sker i meget højere grad. En af grundene er, mener hun, at lærerne er uvillige til at afgive selvbestemmelse.

"Samarbejde kræver, at man overgiver sig til et fælles valg af systematikker og evaluering, så man kan se, om det, man gør, virker", sagde hun.

"Når jeg snakker med lærere, er de i udgangspunktet kritisk over for data, som de mener er et styringsredskab, men når jeg siger, at data også kan være deres egne observationer, som de genbesøger, så kan de godt lide data. Det databegreb skal vi have bredt ud, men det står dataforskrækkelsen i vejen for", lød det fra Camilla Ottsen. 

Nationale test giver overordnede kurver, som man på nationalt plan kan tage bestik af, men som ikke giver mening i hånden på den enkelte lærer, mener hun, og derfor skal man på skolerne som modspil skabe fællesskaber, der kan snakke om tegn på kvalitet, trivsel og læring.

Planlægning, eksekvering og evaluering af undervisningen skal være et kollektivt ansvar. Det er derigennem, lærernes professionelle dømmekraft skal styrkes og sikres, lød det.

"Det trætter mig, at vi skal blive ved med at diskutere, om vi er ved at lægge lærerne i håndjern og fjernstyre dem. Lærerne har bestemt selv i 100 år, og det er et kæmpe svigt, at vi ikke har givet dem ledelse, systematikker og evalueringskultur, så de kan forklare, hvorfor de træffer de valg, de gør".

Væk fra skyttegravskrigen

Arne Eggert fra KL gjorde i sit oplæg klart, at han mener, at der lige nu er to fastlåste positioner i debatten, man må væk fra.

"På den ene side mener nogle, at professionel dømmekraft ligger iboende i den enkelte lærer eller pædagog, når man er færdig med uddannelsen. Den anden position er en for stor tro på, at man fra forvaltningen via New Public Management kan styre professionel dømmekraft frem", sagde han. 

"Vi er nødt til at komme ind i løsningsrum, hvor data skal forstås som problemidentificeringsredskab - ikke et styrings- eller kontrolværktøj. Det er et redskab for leder og medarbejder til at finde de løsninger, der giver mening i sammenhængen".

Arne Eggert pegede på ansvar, forventningsafstemning og tillid som tre elementer, der er centrale for at fremme den professionelle dømmekraft.

"De tre elementer skal i spil mellem fagprofessinelle, ledelsen og systemet. Men det kræver, at vi får en mere præcis samtale om, hvad der ligger i de tre ord. Ansvar betyder for eksempel også konsekvens, hvis man ikke lever op til det ansvar", sagde han.

På samme måde pegede han på, at samtalen om evidens skal præciseres og systematiseres, så man er på samme side i bogen, når man diskuterer, hvad der er evidens for.

"Det skal formidles, hvad vi ved lige nu, uden man gør sig til dommer over, hvordan de fagprofessionelle skal anvende den viden. Det hander om at gøre den synlig, let tilgængelig og skabe en lokal diskussion om, hvordan den kan bruges", lød det.

Derfor drømmer Arne Eggert om, at man kan definere nogle faglige standarder, der kan være udgangspunkt for samtalen.

"Og det skal være nogen, de faglige niveauer også tager medejerskab over. Så kunne vi måske finde et fælles ståsted at diskutere ud fra", sagde han.

Økonomien spiller en rolle

Den sidste deltager i panelet var Mette Aagaard Larsen, faglig sekretær i pædagogernes fagforening BUPL.

Hun understregede, at diskussionen også foregår med økonomiske hensyn som bagtæppe.

"I mange kommuner oplever man, at økonomien er presset, og derfor drømmer forvaltningen om et 'quick fix' i form af et koncept, der lover guld og grønne skove, og som kan rulles ud over hele området som et væg-til-væg-tæppe", sagde hun.

"Og de ekspempler, der oftest bliver fremhævet som eksemplariske er der, hvor de fagprofessionelle tager allermest rum. For eksempel Strandgårdsskolen. Så i stedet for at indføre overordnet styring for alle, bør man tage fat i problemerne i stedet for at bruge kollektiv straf".

I panelet var der i øvrgit bred anerkendelse af, at man lige nu ser en bevægelse væk fra for eksempel New Public Management, og at konferencen for eksempel er et udtryk for, at der er et ønske på mange niveauer om at styrke den professionelle dømmekraft.

"Jeg er oprigtigt interesseret i at kigge på, om der er opstået styringsfetischisme og overdrevne lokale mål. Vi er i KL ved at undersøge, om der for eksempel er udrullet mange lokale mål for folkeskolereformen ud over dem, der er fastsat fra centralt hold", sagde Arne Eggert.

 "Hvis der er lokal interesse for de folkevalgte kommunalpolitikere i at følge yderligere op, så er det fint, men ikke hvis målene opstår i lukkede rum på forvaltningen".

Populismeanklager

Det fik Camilla Ottsen til at anklage Arne Eggert for at "lefle for folkestemningen".

"Vi er altså nødt til at overgive os til lidt mere stringens. For eksempel er det en underlig snak om læringsplatformene. Det er ikke andet end en digital hylde, hvorfor bliver det også en styringsdiskusion?", lød det fra hende. 

"Det er klart, at KMD har en Big Data-drøm, men hvorfor skal det overskygge hele diskussionen om, at det kan være nødvendigt at arbejde ud for kvantitative og kvalitative handlingsanvisende data som for eksempel elevfravær?".

Arne Eggert påpegede, at det er første gang, han er blevet beskyldt for at lefle for en folkestemning.

"For mig at se handler det om at tydelighed og transperens i forhold til, hvordan der bliver handlet på data", sagde han.

Og den diskussion skal foregå op imod et ideal for skolen som for eksempel formålsparagraffen, mener han.

"Den skal vi tage frem og kigge på og spørge os selv, om hvorfor vi holder skole, og hvordan vi kan bruge data og styringsmekanismer i den kontekst", sagde han.

Fokus på færdigheder kommer til at styre

At der bliver handlet efter et moralsk kompas handler også om politisk ledelse, påpegede Dorte Lange.

"Det er her, man skal have formålsparagraffen, Fælles Mål og professionsidealer for øje. Hvis man udelukkende fra politisk niveau kigger på basale færdigheder, så er det dem, der kommer til at styre i skolen", sagde hun.

Tiden, der er til rådighed i skolen, er begrænset påpegede hun.

"Selvfølgelig er læringsplatformene også en digital hylde for lærerne, men det er også noget, der tager rigtig meget tid - tid, der går fra, at vi kan have ordentlige samtaler med hinanden", sagde hun.

Camilla Ottsen påpegede, at læringsplatforme som så mange andre værktøjer kan bruges til noget godt og noget rædsomt.

"Og der er ikke en skole, der ikke også bygger på værdier, der er bare ingen, der retter sig efter dem. Der er for mange mål i de nye Fælles Mål, men folkeskoleloven er samlet set udmærket. Men den står bare på hylden. Der foregår masser af værdiarbejde ude på skolerne, men lederne følger ikke op på, om de bliver overholdt", sagde hun.

"Det bliver heller ikke fulgt op på, om lærerne for eksempel bruger de kurser, de har været på, i undervisningen. Og det er det vigtigste lige nu. Lad os få noget opfølgning på, om det, vi alle ved, der skal og bør ske, også sker".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ