Inklusion
1   4

Amerikansk ekspert: Co-teaching skal bruges varieret og med omtanke

'Co-teaching' kan få inklusion til at lykkes og sikre, at eleverne får udbytte af undervisningen. Men det er ikke nok, at to lærere går sammen. De skal være bevidste om, hvilken model de bruger, så de får det bedste frem hos eleverne, siger den amerikanske ekspert Marilyn Friend.

MARILYN FRIEND

Ph.d. Marilyn Friend  er uddannet lærer og speciallærer og har også selv uddannet lærere. Hun er professor emerita i uddannelse fra The Departement of Specialized Education Services på The University of North Carolina og tidligere præsident for The Council of Exceptional Children, der arbejder på at forbedre undervisningen af børn og unge med funktionsnedsættelser og/eller særlige talenter.

Hun har specialiset sig i emner som samarbejde, co-teaching og inkluderende undervisning og har blandt andet skrevet "Co-Teach! A Manual for Creating and Sustaining Effective Classroom Partnerships in Inclusive Schools".

Artiklen fortsætter under banneret

Co-teaching er i sin spæde start i Danmark og ses blandt andet i form af, at speciallærere tilknyttes almenklasser for at styrke inklusionen. I USA har de brugt metoden i en årrække.

Marilyn Friend begyndte selv som klasselærer og uddannede sig siden som speciallærer. Hun skrev sine første artikler om co-teaching i slutningen af 1970'erne, og i dag er hun ekspert på området.

"En almenlærer vil have fokus på at nå igennem pensum med eleverne. Derfor vil hun forsøge at forstå alle elever. Det kan man kalde crowd control", sagde Marilyn Friend, da hun torsdag i sidste uge holdt oplæg om co-teaching for lidt over 100 forskere, PPR-psykologer og lærere i Aarhus.

Dagen inden havde hun talt på et tilsvarende seminar i København. Begge seminarer var arrangeret af Hans Reitzels Forlag og professionshøjskolerne Metropol og Via.

Speciallæreren har fokus på en elev ad gangen

Modsat vil speciallæreren fokuserer på en elev ad gangen.

"Speciallæreren bekymrer sig ikke om, hvorvidt klassen når i mål, men om eleven gør det. Når en elev ikke forstår undervisningen, ser speciallæreren det som sin opgave at få eleven med", sagde Marilyn Friend.

Konstellationen kan også være en lærer og en pædagog, en lærer og en psykolog eller en lærer og en vejleder i for eksempel læsning. Pointen er, at underviserne ikke behøver være ens.

"Det er styrken ved co-teaching, at deltagene kan supplere hinanden med deres fagligheder", sagde Marilyn Friend og refererede til undersøgelser, som dokumenter, at elever med særlige behov gør større faglige fremskridt i klasser med co-teaching end i specialklasser.

"Det er ikke nok at inkludere elever med særlige behov i almenklasser. De skal også vokse af det," sagde hun.

Rotationsmodel indbyder til forskellige arbejdsmetoder

SEKS MODELLER TIL CO-TEACHING

Station teaching

Eleverne deles i tre grupper. De to undervisere tager hver en gruppe, og den tredje arbejder selvstændigt. Undervejs roterer enten elever eller lærere, så lærerne ser alle elever. De to lærere kan undervise i hvert sit emne, og når eleverne arbejder selvstændigt, kan de løse opgaver i forskellige sværhedsgrader.

Rotationen behøver ikke være slavisk. For eksempel kan en fagligt svag elev være to gange hos speciallæreren og springe det selvstændige arbejde over. Eller den dygtige elev kan begynde med at arbejde selvstændigt, komme en tur omkring læreren og arbejde selvstændigt igen.

Parallel teaching

Lærerne underviser hver sin halvdel af klassen, men eleverne roterer ikke. Opdelingen giver den enkelte elev større mulighed for at komme til orde, man kan dele eleverne i niveau og arbejde med materialer i forskellige sværhedsgrader, eller lærerne kan undervise på hver sin måde. De kan også diskutere det samme emne i begge grupper, men fra hver sin synsvinkel og til sidst mødes i plenum.

Alternative teaching

Læreren arbejder med hovedparten af klassen, mens speciallæreren giver en lille gruppe elever en særlig introduktion til det, klassen skal arbejde med. Det er vigtigt at skifte ud den lille gruppe, for ellers går der ikke længe, før eleverne bliver stigmatiseret som klassens dumme børn. Man kan for eksempel bruge modellen til at samle op på undervisningen med elever, som har været syge.

Team teaching

Lærerne laver et fælles oplæg. Hvis det fungerer, instruerer den ene lærer klassen, mens den anden tager elevernes parti og modellerer, hvad de tænker om opgaven. For eksempel: "Nu er jeg forvirret. Hvad er det, du vil have os til?"

Det kræver, at lærerne planlægger, hvem der gør hvad og hvordan. Ellers er der stor risiko for, at lærerne kommer til at lave ekko-undervisning, hvor den ene blot gentager det, kollegaen lige har sagt. Eller endnu værre: De afslutter hinandens sætninger. En anden ulempe ved modellen er, at lærerne træder frem på bekostning af eleverne, som må træde i baggrunden. Derfor skal modellen bruges med omtanke.

One teach - one observe

Det kan være godt at få andre øjne på sin undervisning, så man kan blive en bedre lærer. Men Marilyn Friend har tit set lærere observere en kollegas undervisning uden at tage notater, og så får man ikke de nødvendige data til at udvikle sin praksis ud fra. Der er ellers nok at holde øje med og notere ned om, mener hun: Har læreren øjenkontakt med eleverne? Hvor længe venter hun, før hun lader eleverne svare? Er hun særlig opmærksom på, om elever fra andre sprogområder har forstået, hvad de skal?

One teach - one assist

Den ene lærer underviser, og den anden hjælper eleverne med at være opmærksomme eller truer dem til at være stille. Derfor kaldes modellen også for One teach - one police. Marilyn Friend har hørt elever i de yngste klasser spørge assisterende lærere: "Betaler de dig for det?" Eller: "Hvorfor har du ikke dit eget klasseværelse?"

Når eleverne senere løser opgaver på egen hånd, går den assisterende lærer rundt og hjælper dem. Reelt lærer eleverne at vente på, at der kommer en voksen, frem for at de lærer at arbejde selvstændigt.

Der er forskellige måder at bedrive co-teaching på, og nogle er bedre end andre, betonede Marilyn Friend og gennemgik seks modeller.

For hende er station teaching den mest anbefalelsesværdige. Her deles klassen i tre grupper. De to undervisere tager hver en gruppe, mens den tredje arbejder selvstændigt. Undervejs roterer elever eller lærere.

"Begge lærere arbejder med små grupper og lærer derfor eleverne bedre at kende. Den ene lærer kan undervise i ét emne og den anden i et andet, og fordi eleverne roterer, kommer lærerne til at se alle elever", forklarede Marilyn Friend.

Samtidig kan eleverne i den selvstændige gruppe få opgaver i forskellige sværhedsgrader, eller de kan få opgaver, som kræver, at de samarbejder.

Lærerne kan også variere rotationen, så en fagligt svag elev først er hos klasselæreren og dernæst arbejder med speciallæreren i to rotationer og springer altså det selvstændige arbejde over.

"Mange lærere er bange for, at elever med indlæringsvanskeligheder ikke når pensum, men i station teaching når man det, fordi eleverne kan være to gange hos speciallæreren. På samme måde kan den gennemsnitlige elev blive to gange hos klasselæreren og så arbejde selvstændigt, og den dygtige elev kan arbejde selvstændigt i to rotationer."

Erfarne lærere må ikke have lov at sige nej

Til gengæld fraråder Marilyn Friend one teach - one assist, hvor den ene lærer underviser, mens den anden går rundt og hjælper eleverne med at være opmærksomme eller truer dem til at være stille. Senere hjælper den assisterende lærer eleverne med at løse deres opgaver.

"Eleverne lærer, at skal vente på en voksen, før de kan komme videre, fremfor at de lærer at arbejde uden at få hjælp", sagde hun.

Uanset model behøver co-teaching ikke foregå i alle lektioner.

"Man skal som minimum co-teache i 30 minutter ad gangen, men helst i 45. Det perfekte er 60-90 minutter et par gange om ugen og nogle gange en halv dag", sagde Marilyn Friend.

Hun ser det som naturligt, at co-teaching begynder på frivillig basis, og at lærere selv vælger, hvem de vil i partnerskab med. Men efter cirka tre år bør co-teaching være standardpraksis

"Over tid skal co-teaching være en del af den professionelle opgave, men lad lærere, som er tæt på pension, være i fred. Til gengæld må andre erfarne lærere ikke have lov til at sige nej, for de har både viden og visdom", sagde Marilyn Friend.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
8.708 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
16.546 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
7.114 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julequizzen

Juletrae

Så er det december, og Folkeskolen.dk har sat nogle kasser vin og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en adventsquiz. Der kommer nye spørgsmål hver søndag i advent, så følg med og forøg dine vinderchancer.

Tricks