Forskning

Den største barriere er kassetænkning, siger Frans Ørsted Andersen om sin tanke om lade tuborforløbslæreren følge sine elever ind i erhvervsskolen.

Nyt lærerjob: Byg bro mellem overbygning og erhvervsuddannelse

Lektor Frans Ørsted Andersen, som har fulgt deltagere i Løkkefondens Drengeakademiet i flere år, konkluderer, at de intensive læringsforløb virker, hvis man kan følge op på resultaterne videre i skole og uddannelse. Og han har også en ide til hvordan.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nye lærere, omgivelser og rammer i en kort, men koncentreret, undervisningsperiode har vist sig at være virkningsfuldt for mange elever, som har svært ved at leve op til de faglige krav i skolen. For et år siden gennemførte Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning en opsamling af forskningen på området og kunne konkludere, at der generelt kan dokumenteres markante faglige fremskridt ved brugen af de intensive læringsforløb, også kaldet turboforløb.

På dette vidensgrundlag valgte regeringen og satspuljepartierne at afsætte 20,8 millioner til at integrere turboforløbene i folkeskolen. Frans Ørsted Andersen er lektor på DPU, Aarhus Universitet. Han har i længere tid forsket i intensive læringsforløb og har netop været med til at udarbejde en forskningsrapport, som har fulgt flere deltagere i Løkkefondens sommercamp Drengeakademiet i flere år efter campen.

Konklusionen er klar: Den intensive læringsmodel fungerer, hvis der altså bliver fulgt op, når eleverne vender tilbage til grundskolen. Ellers risikerer man at tabe de gode resultater på gulvet.

"Der mangler stadig forskning på området, men vi ved én ting: Hvis der skal være en langtidseffekt af turboforløbene, så skal de skoler, der tager over, kunne følge op. Noget af det der kunne være spændendeat se forsøg med, ville være, hvis folkeskolelærerne fra turboforløbene kunne følge deres elevgrupper videre ind i erhvervsskolerne", siger Frans Ørsted.

Drenge på træningslejr i læsning og regning - og livsmod

Et opgør med kassetænkningen.

Frans Ørsted mener, at skolesystemet er plaget af en kassetænkning, som man med fordel kunne løsne op for i arbejdet med fagligt udfordrede unge. En af grundene til at turboforløbene virker er, at lærerne får tid og resurser til at kunne fungere som mentorer for de elever, der ofte har brug for en mere omhyggelig vejledning.

"Nære relationer har en effekt. Det er vigtigt at de unge har en rollemodel. En man i flere år har en nær relation til så eleverne kan lære nye vaner for hvordan man kan begå sig i uddannelsessystemet. Der er for eksempel mange elever på erhvervsskolerne der mangler arbejdsdisciplin og mister lærepladser, fordi de ikke kan stå op til tiden"

På nuværende tidspunkt er det i forvejen ofte lærere i overbygningen, som underviser i turboforløbene. Frans Ørsted foreslår, at disse lærere også for lov til at følge deres elever fra turboforløbene ind i erhvervsskolesammenhæng, for dermed at skabe konsistens for de udfordrede elever og forhindre, at de gode oplevelser fra de intensive læringsforløb fastholdes gennem vedholdende samarbejde mellem skolerne.

"Mange af fagene på erhvervsskolerne fx dansk og matematik er jo de samme, som vi har i grundskolen, så jeg ser ikke noget problem i den faglige dækning. Den største barriere er den nuværende kassetænkning". 

Powered by Labrador CMS