Lektor, Ph.D
Videnskabelig assistent
Ph.d, Konsulent
Abonner på nyt om Pædagogik på kanten i dit personlige nyhedsbrev.
De elever der i folkeskolen tænker på en erhvervsuddannelse, har efter end uddannelse gode muligheder for at komme ud i den store verden bagefter og komme i dialog med unge fra andre verdensdele. Her kunne der rejse sig følgende spørgsmål: Har unge elever på erhvervsuddannelserne i Kenya en mere bæredygtig tankegang end danske erhvervsskole elever? Kan unge fra Danmark blive inspireret af unge i Kenya, når det handler om at se sin egen uddannelse i et mere bæredygtigt perspektiv?
Før var der områder i skolen, hvor mange drenge, der i dag bevæger sig på kanten, kunne udfolde sig og opleve mestring. Men der mangler sådanne muligheder i dag.
De graver guld på heden.
Det nye Fulton-projekt for udsatte unge ser ud til at have gode resultater med en pædagogisk tilgang, der har fokus på relationsarbejde og mesterlære (sidemandsoplæring) - koblet med opfølgning og langtidsplanlægning
Rapport for DPU-projektet "Pædagogik på kanten" er lagt på nettet i dag - den er frit tilgængelig for alle.
Lærer Martin Skogheim er glad for at den norske skole indfører livsmestring som en del af læseplanen fra 1.januar 2020. Han er allerede begynt at bruke flow som metode i sin undervisning på den skole, "Nordpolen", han arbejder på i Oslo
Motivation, Bevægelse og Læring (MBL), samt Motivation, Bevægelse og Udvikling (MBU, Ung) er hjørnesten på Vejen Ungdomsskole, hvor vi tilbyder unge et helhedsorienteret forløb med plads til læring, fordybelse og glæde!
Intensiv læring handler i sin essens om mestring og gode relationer
Initiativet Back on Track skal arbejde med indsatser, der hjælper eleverne til at indgå i sociale relationer og styrke deres fællesskabsfølelse. Dette fokus relaterer sig til den forskningsmæssige evidens, der viser, at unge i stærke faglige og sociale fællesskaber er bedre rustet til at lære.
DPU indgår i følgeforskning til Fultons indsats med at bringe unge på sporet igen - det bliver spændende at følge skibet de kommende år
Digital dannelse er som forventet i centrum på de amerikanske p-tech-skoler. Men nogle af elementerne heri er meget overraskende
Kendt dansk-amerikaner fra samfundets bund blev gang på gang reddet af de basale gode kundskaber og færdigheder, han havde fået med sig fra den danske folkeskole
De nye amerikanske p-tech skoler, der primært er oprettet i belastede områder, har opnået (foreløbige) imponerende resultater, men de har en næsten glemt dansk forløber, nemlig de såkaldte t-klasser (7.-10. kl.) som vi havde i perioden 1959-75.
Vi kender alle ingredienserne, og selv om opskriften på p-tech gryderetten virker ny, har vi faktisk tilbudt den herhjemme i form af de såkaldte t-klasser tilbage i 1959-75.
Vi har såkaldte ghetto- og integrationsproblemer og mangler samtidig håndværkere, teknikere og IT-folk. Måske kan p-tech skolemodellen løse begge problemer?
Siden 2017 har skoleskibet Fulton sejlet igen. Det sker i et samarbejde mellem Esbjerg Kommune og Lauritzen-fonden med et nyt pædagogisk tilbud målrettet udsatte unge. DPU skal lave følgeforskning til projektet.
Danske undervisere og et dansk konsulentfirma stod sammen med Børnefonden bag et pilotforløb, hvor omkring 60 togolesiske lærere fra erhvervs- og tekniske skoler, stod for en række workshops, der bygger på gode danske pædagogiske erfaringer. Hele forskningsrapporten kan downloades på: http://ebooks.au.dk/index.php/aul/catalog/book/246
I mange lande i Afrika er der en intention om at arbejde elevcentreret med sin undervisning. Ofte ender det i praksis med at være lærercentreret instruktion. Det vil være én af de største udfordringer i det fælles projekt mellem Børnefonden og IMPLEMENT, der i en uges workshop arbejdede med lærere på erhvervsskolerne i Togo, Vestafrika.
På et kursusforløb for lærere på erhvervsskoler i det nordlige Togo i Vestafrika, var timekeeping et vigtigt omdrejningspunkt. Men er der forskel på dansk og afrikansk tid?
Børnefonden og Implements pilotprojekt i Togo, hvor man vil styrke erhversskolerne i den nordlige del af landet er både et geo-kulturelt forsøg og et forsøg på at prioritere uddannelsespolitikken anderledes i det fattige land.
