Skolenedlæggelser
0   14

Skole og landsby står sammen

»Lukker de skolen, så opstår der bare en friskole – og det ved de godt inde på kommunen«, siger den lokale købmand i Asferg.

Med 621 indbyggere er Asferg en by, man på disse østjyske egne kunne finde på at kalde »bette«. Her ligger en købmand med en lille tankstation på parkeringspladsen. Her er plads til ti biler. Byen har også et træningshus, en børnehave, et plejehjem og en kirke, som er over 900 år gammel.

I byens eneste vejkryds mødes Nørre-, Sønder-, Vester- og Østergade. Lastbilerne, der drøner gennem byen, reguleres alene af hajtænder og camouflerer et øjeblik lyden af bilernes susen fra den nordjyske motorvej to kilometer derfra. Mange af dem er måske på vej mod Randers 13 kilometer væk. Det er altså en by, der på mange måder ligner andre danske landsbyer.

Artiklen fortsætter under banneret

Mange landsbyer har de senere år måttet sige farvel til den lokale folkeskole - især på grund af en presset kommunal økonomi - men på Asferg Skole er der stadig undervisning. Her møder skolens ti lærere hver dag ind klokken 7.20 og begynder undervisningen af omkring 120 elever en halv time senere. Skolen har en enkelt klasse på hver årgang fra 0. til 6. klasse.

Trygheden ved det nære

Asferg Skole ligger på hjørnet af Søndergade og Østergade. Skolen er delt op i to bygninger. Den nye og store del i røde mursten og med fladt tag. Den gamle i lige så røde mursten og med en førstesal. »MCMXIIII« står der i romerske tal på den 103 år gamle bygning.

I et af klasselokalerne sidder 17 elever med hver sin bærbare computer. Skolens 4. klasse har matematik med lærer Ida Stentoft, der også er skolens tillidsrepræsentant. Der er musestille, mens læreren bevæger sig rundt blandt eleverne og hjælper dem med et program, hvor de kan skabe geometriske figurer.

Ida Stentoft er en af to lærere på skolen, som har valgt at bo i Asferg. Hun startede på skolen i firserne, da hun flyttede til byen med sin mand. De fik to sønner, som begge har gået på skolen. I starten havde hun ikke tænkt særligt over, om hun ville undervise på en stor eller lille skole. Siden er hun blevet overbevist om, at hun hører til på en lille skole.

»I dag kan jeg ikke forestille mig at være på en skole med mange elever og en stor personalegruppe. Jeg har brug for trygge rammer og for at kende de mennesker, jeg arbejder med. Jeg ville have det skidt med, at der var personale, jeg ikke snakkede med«, siger Ida Stentoft.

Hun fremhæver nærheden og det velkendte som noget af det mest positive ved en lille skole. Og Ida Stentoft bliver bakket op af elever og lærere på skolen. Jakob på 12 år er næstformand for elevrådet, og han siger:

»Det er trygt og rart at være her. Vi har et godt fællesskab og kan komme til alle, for vi kender alle lærerne og pædagogerne. Jeg har det bedst med at snakke med en lærer, jeg kender. Jeg tror ikke, man kender alle på en stor skole«.

Trivselsundersøgelse: Glade elever

Eleverne hører da også til i den øverste femtedel af landets elever, når det kommer til glade elever. Af Undervisningsministeriets trivselsundersøgelse fra 2015, som Ugebrevet A4 har analyseret, fremgår det, at Asferg Skole ligger som nummer 251 ud af 1.238 skoler, når det kommer til social trivsel. Når det kommer til faglig trivsel, har skolen en placering som nummer 159.

Trivselsundersøgelsen gav et generelt billede af, at elever på små skoler trives bedre end elever på de store. Det var også det, der fik forælder Peter Skoubo til at vælge Asferg Skole til sine tre børn.

»Det, der talte for Asferg Skole, er, at det er en lille skole. Jeg tror, at lærerne har bedre tid til at tage sig af eleverne, når der ikke er så mange, og så tror jeg, at det er nemmere at få styr på mobning. I vores familie har det altid været vigtigere, at der var et godt socialt miljø. Det er vigtigere end fagligheden«, siger han.

På væggen i klasselokalet hænger papirstykker med danske ordsprog og mundheld på. »At have det som blommen i et æg«, står der på et af dem. Skulle der findes en metafor for hverdagen på Asferg Skole, må det være rammende.

Stine Thorhauge er en af Ida Stentofts ni kolleger. Den lille skole har for hende været et bevidst tilvalg. Hun startede sin lærerkarriere på en anden lille skole uden for Randers, men da den lukkede, blev hun flyttet til en større skole. På den havde Stine Thorhauge svært ved at acceptere, at hun ikke kunne navnene på alle børnene.

»Mine kolleger var fantastiske, men det var en helt anden kultur. Jeg havde en oplevelse af, at jeg ikke rigtig var en del af beslutningerne, og det betyder rigtig meget for mig. Det blev for upersonligt for mig«, siger hun.

Naja Kilden er leder på Asferg skole. Hun har tidligere været på store skoler, men har fundet sig godt til rette på den lille skole med omkring 120 elever:

»Jeg holder rigtig meget af den tætte kontakt til børnene, forældrene og personalet. Man bliver hurtigt en del af familien. Da jeg kom til som leder, skulle vi holde julefrokost. Jeg bad personalet om at fortælle mig, hvornår de gerne ville have, at jeg gik hjem. Til det sagde de, at jeg da bare skulle blive, til festen var slut«, siger Naja Kilden, som mener, at det siger meget om både byen og skolen.

Grænsen ikke nået

På lokalarkivet i Asferg er tolv frivillige medarbejdere i gang med at arkivere billeder og dokumenter fra Asferg og omegn. En af dem er pensionist Bodil Nedergaard. Hun har boet mange år i byen, og hendes sønner har gået på skolen i 1980'erne. Hun ved godt, at landsbyskolerne er truet landet over.

»Det ville være en skam, hvis skolen lukkede, for den er jo med til at holde liv i byen. Hvis den lukker, hvorfor skulle børnefamilierne så flytte hertil? Jeg ville nok ikke flytte fra Asferg, hvis skolen lukkede, men jeg ville savne lyden af børn, der leger«, siger hun.

I 2015 viste tal fra Undervisningsministeriet, at der de seneste ti år er blevet 300 færre folkeskoler i Danmark, så der nu er 1.289. Det svarer til et fald på 20 procent. Alene i 2016 blev 63 skoler nedlagt eller lagt sammen med andre skoler. Med faldende elevtal har Asferg Skole flere gange været i skudlinjen.

En elev- og klasseprognose for Randers Kommunes skoler fra 2012 viser, at man forventede, at skolens elevtal på dengang 161 elever vil falde til 106 elever i skoleåret 2025/26. Lige nu er der omkring 120 elever på skolen, der fremhæves som en blandt fire skoler, der procentvis vil miste flest elever. Den lille by kan dog ånde lettet op i hvert fald for en stund. Det vil formand for børne- og skoleudvalget i Randers Kommune Anders Buhl-Christensen (Venstre) gerne garantere:

»Vi rører overhovedet ikke ved noget, der hedder skolelukninger nu og det næste lange stykke tid. Vi vil i stedet fokusere på skoleudvikling. Randers Kommune har været hårdt ramt af fem skolelukninger i fjor. Det er en enormt hård proces, og lukninger giver en masse politisk uro«, siger han.

Randers Kommune er ikke den eneste kommune, der har været hårdt ramt. I 2011 lukkede Tønder Kommune otte ud af 19 skoler. En gruppe forskere fra Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet fulgte kommunen, fra beslutningen blev truffet i 2010 og frem til 2015. Forskernes undersøgelse viste, at der i seks ud af de syv sogn, som oplevede skolelukninger, var befolkningstilbagegang. Det hårdest ramte sogn med en tilbagegang på 10,4 procent.

Borgerne i kommunen gav også udtryk for en bekymring over, at man havde mistet det vigtigste mødested i byen, og at det gik ud over den sociale sammenhængskraft. Børnene blev spredt for alle vinde og blev dermed mindre præget af en lokal identitet. Desuden oplevede borgerne, at der var mindre lokalt engagement. Men det er måske ikke udelukkende skolelukningernes skyld. Skolebestyrelsesformand Kurt Henriksen giver nemlig udtryk for, at det trods den store frivillige opbakning i Asferg er svært at få nye tilflyttere til at deltage i blandt andet foreningslivet. Han er forsigtig med at sige, at Asferg er dømt til landsbydød, hvis skolen lukker:

»Der er ingen tvivl om, at Asferg Skole betyder rigtig meget for byen. Skolen er en utrolig vigtig spiller i vores lille samfund, fordi den er et samlende punkt. Men jeg tror, man skal passe på med at sige, at byen dør, hvis skolen lukker. Det kommer an på borgerne i byen. Og vi må også se realiteten i øjnene og sige, at hvis vi pludselig sidder med en skole med 70-80 elever, er det så ansvarligt at drive skole både økonomisk, socialt og fagligt?« siger han.

I Randers Kommune vil politikerne prøve at forhindre forældre i at flytte deres børn fra små til store skoler. Da Asferg Skole kun har til sjette årgang, skal eleverne skifte til en anden skole i skoledistriktet, når de skal i 7. klasse. Deres egentlige overbygningsskole er Faarup Skole, men flere forældre ønsker at sende deres børn på Spentrup Skole, som ligger et par kilometer længere væk. Da alle forældre ikke kan få det ønske opfyldt, vælger nogle at hive deres børn ud af 4. eller 5. klasse, og det skaber udfordringer i Asferg. Men politikerne i Randers Kommune er ikke klar til at lukke skolen.

»Grænsen er endnu ikke nået for mig. Det handler om at få Asferg Skole til at køre optimalt, sådan at skolen er et tilvalg for forældrene. En konsekvens kunne blive, at vi må ændre det frie skolevalg til først at gælde efter 6. klasse«, siger udvalgsformand Anders Buhl-Christensen, som vurderer, at kommunen kan spare to-tre millioner kroner på at lukke en skole som Asferg Skole.

Stærkt fællesskab

I en stor gymnastiksal i Træningshuset hopper elever fra 4. til 6. klasse over forhindringer og laver gymnastiske spring på en filtmåtte. Her brænder de ældste elever energi af i det store frikvarter to gange om ugen.

Træningshuset er en moderne idrætsbygning med fitnesscenter, gymnastik- og spejlsal. Det ligger kun en fodboldbane fra Asferg Skole. Eleverne har efterladt fodspor i den frostklædte græsplæne, som normalt benyttes af Purhus IF. Skolen har indgået en særlig aftale med idrætsforeningen, som ejer Træningshuset, og projektet er netop blevet bevilget knap 50.000 kroner, så det store frikvarter er fyldt med aktiviteter hver dag og for flere klasser.

Nikoline Elling er udviklingskoordinator for Træningshuset. Hun står blandt andet for kommunikationsarbejde, undervisning i springgymnastik og meget andet - også frikvartersprojektet med skolen. Nå ja, og så er hun også vokset op i Asferg og har gået på skolen indtil starten af nullerne. I dag bor Nikoline Elling i Aalborg og har ikke planer om at flytte til Asferg, fordi hun er bange for, at hun aldrig ville forlade stedet, hvis hun gjorde.

»Det er bestemt ikke, fordi jeg ikke vil være en del af det lille samfund, tværtimod vil jeg finde noget ligesom Asferg et andet sted. Jeg kan bare godt lide, at når jeg har fri, så har jeg fri. Og jeg har en tendens til at blive suget ind, når jeg er her«, siger hun.

Til gengæld holder Nikoline Elling af at arbejde i en by med et stærkt fællesskab.

»Asferg er en by, som står sammen. Det er derfor, Træningshuset står her. Da foreningen voksede sig for stor til skolens gymnastiksal, gik en masse mennesker sammen og sørgede for, at det kunne blive bygget. Hvis man vil noget her, så gør man det bare«, siger hun.

Dot Juhl Dahlerup er forælder til to børn på Asferg Skole. Selvom hun bor i Gassum, som ligger seks kilometer fra Asferg, mærker hun også tydeligt fællesskabet i byen. Til gengæld er hun bange for, at fællesskabet vil lide et knæk, hvis skolen lukker.

»Skolen er samlingspunktet i Asferg. Det er den, der gør, at man får et kendskab til hinanden og møder nogle mennesker med forskellige vinkler på livet. Jeg tror, at Asferg ville komme til at miste lidt af sammenholdet. Det hele hænger jo sammen - hvis man tager et led ud af en kæde, så mangler der noget«, siger hun.


Til kamp for købmanden

Ned ad Vestergade i byens lokale Spar-butik er købmand Hanne Degn på arbejde. Hun ejer butikken sammen med sin mand, og sammen har de også en butik i Ravnkilde - en endnu mindre by med 300 indbyggere 40 kilometer fra Asferg.

LILLE, MEN STÆRK

• Asferg ligger 13 kilometer fra Randers i Østjylland.

• Byens indbyggere kan tælles på 621 fingre.

• Der bor flest i aldersgruppen 60-69 år, nemlig 103 personer.

• Blandt de 20-29-årige er der 33 personer.

• Asferg Skole har eksisteret siden 1914.

• Der går omkring 120 elever på skolen.

• Eleverne holder hver dag ti lærere og fire pædagoger med selskab.

Ligesom med Træningshuset kan byens indbyggere i høj grad takke sig selv for, at de har en købmand. Den har ellers været lukket ned flere gange, men frivillige kræfter fik den op at køre igen. Det gjorde de blandt andet ved at samle penge ind og tage kontakt til Hanne Degn.

»Da min mand og jeg blev kontaktet, blev vi blæst bagover af de frivillige her i byen. De kom med så meget initiativ og gåpåmod, så det var vi bare nødt til at forfølge«, siger hun og fortsætter:

»De første ord, der falder mig ind, når jeg skal beskrive Asferg, er 'sammenhold' og 'ildsjæle'. De ved godt, at det kræver en indsats at bo i sådan en lille by. Man er nødt til at være aktiv for at få tingene til at ske - det kan man se med Træningshuset og i særdeleshed med købmanden. Det er helt fantastisk, hvad man formår«.

Hanne Degn får tit besøg af eleverne fra skolen, som butikken støtter med frugt og vand ved særlige arrangementer. Til hverdag lægger hun ikke mærke til, at skolen har været lukningstruet.

»Jeg mærker det i hvert fald ikke så meget her som i Ravnkilde, hvor en skolelukning har været på tegnebrættet i flere år. Det er en skam, at skolerne lukker, for et eller andet sted er landsbyen og skolen forbundet med hinanden. Hvis først skolen er væk, så går der ikke længe, før købmanden også er«, siger Hanne Degn.


Skolen kan blive for lille

Når skoler lukker landet over, ser man ofte, at en friskole skyder op i stedet. I 2010 blev der anmeldt 65 nye friskoler. 18 af dem erstattede nedlagte skoler, og halvdelen af 39 anmeldte friskoler erstattede nedlagte skoler i 2011. Det er dog ikke alle anmeldte friskoler, der ender med at blive til noget. De seneste par år har friskoler sammenlagt erstattet 15 skoler i 2014 og 2015.

Nikoline Elling fra Træningshuset er ikke i tvivl om, at der kommer en friskole i Asferg, hvis kommunen lukker skolen.

»Hvis det skulle ske, så sidder der nogle mennesker herude, som vil sige: 'Det gør vi bare'. Og det ved de også godt inde i kommunen«, siger hun.

På skolen vil man hellere koncentrere sig om virkeligheden foran sig. I 2010 satte den daværende regering et »skolerejsehold« i verden. Rejseholdet skulle undersøge, hvordan Danmark får en folkeskole i verdensklasse. Resultatet var nedslående for de små skoler, for beskeden var klar: Luk de små skoler. Skoleleder Naja Kilden mener dog, at Asferg Skole stadig har sin berettigelse.

»Jeg er forpligtet over for eleverne, forældrene og ministeriet i forhold til faglighed. På et tidspunkt bliver vi så små, at det bliver en stor udfordring at have linjefagsuddannede lærere til at dække alle fag. Men Asferg er endnu ikke for lille«, siger hun.

ASFERG

Landsbyen Asferg trodser den nationale landsbydød med ti års stabilt indbyggertal. På byens skole trives de 120 elever og ti lærere, men med faldende elevtal ser det ud til, at også denne skole i fremtiden 
skal kæmpe en sej kamp for overlevelse.

Netop manglen på linjefagslærere på en skole med få lærere var et af rejseholdets kritikpunkter. Lige nu er Asferg Skole dækket ind, men Naja Kilden kan også se en anden udfordring:

»En skole kan godt blive for lille, i forhold til at der er noget udvikling og faglighed. Det kan påvirke eleverne socialt, hvis man kun har femten klassekammerater, og man ikke svinger med nogen af dem. Der kan vi ikke prøve at flytte dem over i parallelklassen, for sådan en er der ikke«, siger hun.


Opbakning ser der trods alt ud til at være i kommunen.

»Vi har et motto: Skoler tæt på i nærområdet til de mindste, og når de skal i overbygning, så skal de ud og lære at være voksne. Det er selvfølgelig også vigtigt for de små børn at lære at stå på egne ben, men vi vurderer, at det for de små elever er vigtigere at få nærhed og tryghed fra start af«, siger formand for børne- og skoleudvalget Anders Buhl-Christensen.

I Asferg er der ingen blind tro på, at skolen stadig eksisterer om ti år, men indbyggerne lever videre med forsigtig optimisme. De kæmper mod befolkningstal, som i landsbysamfundene kun ser ud til at gå en vej: nedad. En udvikling, som måske ikke engang ildsjæle kan stoppe, men i Asferg vil de i hvert fald forsøge.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ