I 2007 havde hver tredje gymnasieelev mindst tre fremmedsprog på deres skoleskema. I dag kan kun fire procent af gymnasieeleverne prale af det samme. Og det bekymrer undervisningsminister Ellen Trane, fortalte hun i dag på en konference om en national sprogstrategi på Nationalmuseet i København. På konforencen var repræsentanter fra blandt andet folkeskoler, universiteter og gymnasier, som skulle diskutere udfordringer og løsninger på sprogområdet.

Udenrigsministeren: Styrkelse af tysk i skolen er nøglen til eksportsucces

Ellen Trane kaldte tallene skræmmende og opfordrede til, at det bliver gjort klart over for de unge, hvad de kan bruge fremmedsprog til.

Og uddannelsesminister Ulla Tørnæs havde et bud, hvad hun mener, fremmedsprog kan bruges til:

"Sprog åbner døre og gør os i stand til at favne og kommunikere med verden udenfor. Med gode kundskaber kan vi blive klogere på vores fag og blive inspireret til andre arbejdsmetoder i andre lande. Markederne bliver større, og vi kan afsætte vores produkt langt uden for landets grænser. Det er bare nemmere at forstå udgangspunkt og værdier, når vi har gode sprogkundskaber, og det er afgørende for at tage del i verden", sagde Ulla Tørnæs.

Fokus på virksomhederne

Især Ulla Tørnæs havde vækst- og virksomhedsbrillerne på til dagens konference. Uddannelsesministeren refererede fra en undersøgelse lavet af Dansk Industri, som viser, at 71 procent af de danske virksomheder, som agerer internationalt, har behov for medarbejdere, der mestrer flere fremmedsprog. Samme undersøgelse viser, at to ud af tre virksomheder oplever vanskeligheder, når de skal forhandle med udenlandske partnere, og 15 procent har mistet handler på grund af manglende sprogkompetencer. Det bekymrer uddannelsesministeren:

"Eskimologi er vigtigt, så vi kan forstå vores rolle i rigsfællesskabet. Vi har brug for klassisk græsk for at forstå vores forhistorie og ophav. Men det er ikke nødvendigvis en kvalitet i sig selv at have et lille optag, og det er ikke nødvendigvis alle fag, der skal eksistere i fremtiden. Vi skal se på, hvad vi har brug for i fremtiden", sagde Ulla Tørnæs.

Spørgsmål og svar - Et bud på en National Sprogstrategi

Kulturel forståelse

De to ministre lagde også vægt på, at for at kunne begå sig i en verden uden for Danmark, er det nødvendigt, at man ikke blot lærer at tale et sprog, så man kan spørge om vej eller bestille en hotdog. Man skal også lære at forstå humoren og kulturen gennem sproget. Og det skal underviserne være med til at sikre.

"Vores ambition om at skabe mere sproglig mangfoldighed lykkes kun, hvis vi alle steder i uddannelsessystemet får uddannet dem, der skal undervise i det. Vi skal vise over for eleverne, at de skal turde begå fejl. Vi skal turde tage den legende tilgang og ikke blive forskrækkede på vores børns vegne. De skal kunne kaste sig ud i det, så de tør bruge det også i arbejdsmæssig sammenhæng", sagde Ellen Trane.

Så er det nu! Penge til styrkelse af tyske sprogkundskaber