Blog
0   23

Så er det nu! Penge til styrkelse af tyske sprogkundskaber

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.


I forbindelse med regeringens Tysklandsstrategi stiller undervisningsministeriet nu en pulje på 3,5 millioner kroner til rådighed for derigennem at styrke tyskundervisningen i grundskolen. I blogindlægget uddybes, hvad der ligger bag, og hvorledes du som tysklærer kan gribe ansøgningen an. God fornøjelse!

I februar udsendte udenrigsministeriet sin Tysklandsstrategi. I forbindelse med strategien blev der stillet tiltag for tyskundervisningen i udsigt.  Nu er det så vidt: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling åbner nu for ansøgningen til en pulje på 3,5 millioner kroner, som skal være med til at styrke sprogkundskaber i tysk. Gennem puljen kan der søges om midler til tre formål: 1. Udveksling af elever og lærere mellem Danmark og Tyskland i fagene tysk, historie og samfundsfag 2. Styrket samarbejde mellem tysklærere på tværs af grundskoler og ungdomsuddannelser i Danmark 3. Bedre udnyttelse af det tyske mindretals sproglige og kulturelle kompetencer. Frem til den 30. november 2016 er det nu muligt at søge om støtte til tysk fra puljen på 3,5 millioner kroner.

Artiklen fortsætter under banneret

Så er det nu! Det er derfor nu, du og dine tyskkolleger skal i gang med overvejelserne. Har I mulighed for at igangsætte eller videreudvikle et samarbejde med en partnerskole i Tyskland? Hvorledes integrerer I i dette samarbejde fagene tysk, historie og samfundsfag. Har I mulighed for at integrere besøg på historiske mindesmærker, når der aflægges besøg her eller i Tyskland? Kan I integrere besøg på virksomheder – måske endog et besøg på en virksomhed, der arbejder sammen med Tyskland eller Danmark? Hvordan er samarbejdet mellem jeres folkeskole og den nærmeste handelsskole eller det nærmeste gymnasium? Er det nu, I skal planlægge brobygningsprojekter sammen? Projekter, der kan fremme folkeskoleelevernes interesse for tysk? Var det en ide at opbygge et samarbejde med det tyske mindretal via det tyske mindretals skoler? Lad jer eventuelt inspirere af denne hjemmeside om det tyske mindretal i Danmark: https://da.wikipedia.org/wiki/Tyske_mindretal_i_Sønderjylland Eller kig på denne hjemmeside og find frem til information om de tyske skoler i Danmark: http://www.kopenhagen.diplo.de/Vertretung/kopenhagen/da/07-ausbildung-sprache/deutsch-lernen/deutsche-schulen-in-daenemark.html

Udgangspunkt i regeringens Tysklandsstrategi  Som det fremgår af ovenstående sættes projekterne i gang med udgangspunkt i regeringens Tysklandsstrategi. Regeringen er interesseret i at udvikle forholdet til Tyskland og samhandelen med landet yderligere og ser med projektet en mulighed for, at danske unge får øjnene op for, at kan man tysk, er mulighederne også store fremadrettet.  Undervisningsminister Ellen Trane Nørby udtaler om projektet i en pressemeddelelse: ”En god sproglig og kulturel ballast er forudsætningen for at pleje og udvikle vores gode forhold til Tyskland. Jeg håber, at puljen kan bidrage til at styrke danske unges sproglige og kulturelle kompetencer og medvirke til, at flere får øjnene op for de mange muligheder, det giver at kunne tale tysk.”  Det er med den korte tidsfrist i tankerne, du som folkeskolelærer skal op på dupperne. Det er nu, du har muligheden for at give din tyskundervisning et boost og få eleverne motiverede for at lære tysk. Elevernes udbytte er ligefrem proportionelt med lærerens engagement. Nu er muligheden for at være engageret der. Udnyt den!

Hvad kan du gøre her og nu? Besøg hjemmesiden http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Viden-og-kompetencer/Forsoeg-og-udvikling/Puljer-til-forsoeg-og-udvikling/Pulje-til-styrkelse-af-tysk Du får her konkret vejledning i, hvem der kan søge, hvilke elever der sigtes mod, hvad der er formål med ansøgningen, hvad der kan søges til, hvordan du ansøger, og hvem du retter ansøgningen til samt anvisning på, hvor du kan få uddybet eventuelle spørgsmål. Viel Glück und viel Spaß!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
2.600 andre er allerede tilmeldt