Tosprogede
3   11

Hver tiende elev er tosproget: Kun to procent af lærerne har ikkevestlig baggrund

Selvom der kommer flere og flere lærere med ikkevestlig baggrund, afspejler lærerne stadig ikke mangfoldigheden i klasseværelset. Over ti procent af eleverne er tosprogede.

Hver tiende elev, der hver dag træder gennem skoleportene på de danske folkeskoler, er tosproget. De har hyppigst rødder i Tyrkiet, Irak og Somalia, og med de forskelligartede baggrunde bliver klasseværelserne flerkulturelle og mangfoldige ligesom verden uden for skolens mure. Men diversiteten på lærerværelset er en anden. Mens tosprogede elever altså udgør 10,5 procent på skolerne, er det kun 2,39 procent af lærerne, der kan prale af at have en baggrund i et ikkevestligt land.

Andelen af tosprogede lærere er steget gradvist de seneste fem år, og nu er der 1.544, altså 2,39 procent, der rundtomkring på lærerværelserne har en ikkevestlig baggrund. Det fremgår af en analyse, KL's nyhedsbrev Momentum har udarbejdet på baggrund af tal fra KL og Danmarks Statistik. Folkeskolen har fået udtræk af tal, der viser lærernes andel på de 2,39 procent. Hvis lærerværelset skulle afspejle virkeligheden i resten af det danske samfund, skulle tallet være 6,2 - altså den andel, personer med ikkevestlig baggrund udgør af den samlede arbejdsstyrke.

Artiklen fortsætter under banneret

Men hvorfor er lærere med ikkevestlig baggrund så fraværende i den ellers mangfoldige danske folkeskole?

Yasar Cakmak er tidligere skoleleder på Amager Fælled Skole i København og formand for Rådet for Etniske Minoriteter, og han mener, tosprogede elever sidder fast i en forestilling om, hvad de kan og ikke kan blive til, blandt andet fordi de ikke har mange rollemodeller i deres omgangskreds og på skolen.

»En mulig forklaring på, at andelen er så lille, kan være, at tosprogede elever ikke har mødt så mange tosprogede lærere i deres daglige skolemiljøer eller omgangskreds, som de kan identificere sig med, så på den måde kan det få en selvforstærkende effekt. Hvis de eneste ikkevestlige ansatte på skolen, eleverne kender, er rengøringshjælpen, så vil de tosprogede elever muligvis ikke tænke, at lærergerningen kunne blive en naturlig karrierevej for dem«, siger Yasar Cakmak.

Tosprogede får specialroller

Selvom der kommer flere lærere med etnisk minoritetsbaggrund til, mener Lakshmi Sigurdsson, lektor på UCC og censorformand for faget KLM, kristendom, livsoplysning og medborgerskab, at andelen er lille, når man ser det i forhold til andelen af tosprogede elever i folkeskolen og de evner, tosprogede lærere kan bidrage med. Lakshmi Sigurdsson har forsket i, hvad det vil sige at have en mangfoldig skole, og hun mener, at tosprogede lærere besidder en vigtig metakulturel kompetence, der kan have en særlig betydning for tosprogede elever.

»De tosprogede lærere kan fungere som rollemodeller, fordi de har den erfaring, at de har kunnet kombinere den kulturbaggrund og de normer, som de er vokset op med i familien, med et dansk uddannelsessystem og de normer, der hersker her. De kan navigere i flere forskellige kulturelle kontekster, og det er en kompetence, det ville være dumt ikke at bruge som resurse i skolen«, siger Lakshmi Sigurdsson og påpeger altså, at lærerens metakulturelle kompetence skal ses som en evne ud over den faglige dygtighed, som selvfølgelig skal være til stede.

Som tidligere skoleleder på Amager Fælled Skole har Yasar Cakmak selv siddet til ansættelsessamtaler og skullet sortere læreransøgere fra og til. Han mener heller ikke, at »tosproget« er en kompetence i sig selv, og derfor har han altid set bort fra etnicitet og ansat de lærere med de bedste faglige kvalifikationer.

»Jeg synes ikke, vi skal forskelsbehandle. Lærerne skal bedømmes på deres faglighed, og ikke på hvilke sprog de taler, eller hvor de kommer fra. Det er heller ikke fair over for tosprogede lærere, at de bliver sat i en bås, hvis de kun ansættes, fordi de deler noget kulturelt eller sprogligt med nogle af eleverne. Det afgørende skal være matchet mellem skolens behov og ansøgernes kvalifikationer. Men jeg skal ikke udelukke, at man som ansættelsesudvalg ofte kan være tilbøjelig til at ansætte personer, der ligner flertallet af dem, man i forvejen har på arbejdspladsen. Og det er meget ærgerligt, fordi vi på den måde går glip af at få en medarbejdergruppe, der afspejler den mangfoldighed, som folkeskolen og det øvrige samfund har«, siger Yasar Cakmak.

Multikulturel branding

Personer med ikkevestlig baggrund fylder omtrent lige så lidt på lærerseminariet, som de gør på lærerværelset. Omkring 100 lærere med etnisk minoritetsbaggrund bliver hvert år udklækket fra læreruddannelserne, og det er en andel på omkring 2,90 procent. Billedet er dog ikke det samme over hele Danmark. I København er der 30 procent tosprogede på læreruddannelsen Blaagaard/KDAS, som nu er flyttet til Campus Carlsberg. Når de studerende bliver færdige, kan de se frem til et københavnsk lærerværelse, hvor 5,8 procent er tosprogede.

Lakshmi Sigurdsson har været studieleder og underviser på Blaagaard/KDAS. De fleste tosprogede studerende har haft en dansk skolegang og gymnasial uddannelse, og en del vælger læreruddannelsen, fordi de vil gøre en forskel gennem arbejdet som lærer. Tidligere har læreruddannelserne i perioder haft særlig fokus på at tiltrække de tosprogede unge ved for eksempel at brande sig på messer og i reklamemateriale som en multikulturel uddannelse, og det kan være værd at overveje, hvordan det fokus kan tænkes med ind i professionshøjskolernes samlede strategi. For det er vigtigt, at en velfærdsinstitution som folkeskolen afspejler virkeligheden, siger Lakshmi Sigurdsson.

»Mangfoldighed burde være en stor del af både professionshøjskolernes og folkeskolernes strategitænkning, når det kommer til rekruttering og branding, fordi vi skal fremme synet på, at tosprogethed og flerkulturel kompetence er en styrke i en mangfoldig kultur og ikke en mangel. Vi laver markedsføringsplaner for alt muligt, og mangfoldighed bør være en af dem«, siger Lakshmi Sigurdsson.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
370 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen