Åben skole
3   3

Høring: Åben skole kræver systematik

Det er uklart, hvad åben skole skal bruges til. Dagens høring bød på bud både fra politikere, forskere og foreningsfolk. Men det klare budskab fra ministeriets udvalgsarbejde såvel som skolelederne var, at det kræver organisering, tid og resurser.

"Hvorfor skal vi have åben skole? Det skal vi, fordi vi ikke skal have en lukket skole".

Det var det korte budskab fra børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby på en høring om åben skole i dag på Christiansborg, indkaldt af medlemmer af kulturudvalget og børne- og undervisningsudvalget.

Hun mener, at projekterne kan bidrage til, at alle elever kommer ud på en dannelsesrejse, når skolen åbner op og inviterer ind til samarbejde og inviterer sig selv ud i virkeligheden.

"Det, der sker, når skolen kommer ud, er, at eleverne lærer noget, som de ikke lærer i skolen. Ikke fordi det er dårlig undervisning - vi har fremragende undervisning - men fordi de gør sig erfaringer og billeder selv", sagde ministeren.

Artiklen fortsætter under banneret

Hun mener, at skolerne er begyndt at omsætte det til reel praksis.

"De samarbejder, som var svære det første år, begynder at tage form. Man har fundet de nøglepersoner, som skal være tovholdere og får støttet op om dem".

Systematik og kompetenceudvikling

På høringen talte såvel undervisningsministeren og kulturminister Bertel Haarder, fire forskere, som arbejder med åben skole og repræsentanter for foreningslivet. Afdelingschef i Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Arne Eggert fremlagde resultaterne af den erfaringsindsamling, som et udvalg nedsat af de to ministeriet har udført vedrørende åben skole siden foråret.

Hovedanbefalingerne i rapporten 'Øget samspil mellem skole og fritidsliv' sætter fokus på tre ting: Det kræver meget stærkt ledelsesmæssigt fokus både fra skoleledelse og forvaltning, det kræver betydelig organisering, og det kræver en villighed til videndeling på tværs af skoler og kommuner.  

Arne Eggert blev af Mogens Jensen (S) spurgt til barriererne for samarbejdet om åben skole og kunne her sige nogenlunde de modsatte:

"En barriere har været, at i reformens første år skulle skolerne have fokus på så utroligt mange ting. Nummer to er fravær af ledelsesmæssig prioritering og fokusering. Nummer tre er fravær af systematik og transparens i, hvad det er kommunen, vil have. Og nummer fire fravær af at se, at kompetenceudvikling af lederne og lærerne er nødvendig".

En stor opgave for skolelederne

Skoleledernes formand Claus Hjortdal var den, der skulle fremlægge skolernes vinkel på åben skole fra panelet.

Han havde taget fire pointer med fra de tilbagemeldinger, han har fået fra skolerne om åben skole. Den første er, at der er meget stor forskel på kommunernes og skolernes vilkår og muligheder. Det er umuligt at give et samlet billede. Der er geografiske udfordringer, der er stor forskel på, hvordan man understøtter økonomisk fra kommunen og på hvilke kulturelle og fysisk rammer, der findes og gives. Den anden pointe er, at fordi forskelle er så store, så må man for guds skyld heller ikke tro, at der skal udarbejdes en national tilgang.

"Den tredje pointe er, at det er en særlig ledelsesopgave. Ikke bare for den enkelte leder, men hele ledelsesteamet skal inddrages for at det lykkes. Man skal finde motivationen i en travl reformtid - det er en opgave i sig selv. Derudover skal man motivere fra skolen ud mod samfundet for at lave et samarbejde. Man skal også definere samarbejdet - er det enkeltstående besøg eller længerevarende samarbejder. Og endelig er der en opgave i, hvordan vi skaber sammenhængen med målene i folkeskolen", sagde han.

Claus Hjortdal understregede, at det ikke alene er en skolelederopgave, men også en forvaltningsledelsesopgave. Han opfordrede til, at politikerne også finder en simpel transportløsning, så skoler i yderområder kan komme afsted uden at skulle leje en bus til 6.000 kroner.

Og så understregede han, at man skal have opmærksomhed fra politisk såvel som kommunal og ledelsesmæssig side, at det her tager tid - for ledelsen, personalet og også for de frivillige. Ofte kræver det dobbelt lærerudgift, og det er svært at finde.

"Vi ved fra ledelserne, at den forberedelse, som der i forvejen er for lidt af, er blevet bedre organiseret end i de foregående reform-år. Men sådan nogle projekter tager tid. Jeg vil tro, at det er ligesom med efteruddannelse - 40 procent til forberedelse, 20 procent til oplevelsen og 40 til efterarbejdet".

Ingen lærere

Der sad ingen lærerrepræsentanter i panelet på høringen og - i hvert ifølge deltagerlisten - ingen lærere blandt tilhørerne. Eneste repræsentanter var formanden for dramalærerforeningen Mogens Sørensen og medlem af DLF's hovedstyrelse Niels Lynnerup. Han var dog godt tilfreds med, at formand for skolepolitisk udvalg i DLF, Bjørn Hansen har siddet med i udvalget, der har udarbejdet anbefalingerne.

"Jeg er godt tilfreds med de anbefainger, der er kommet i rapporten. Jeg tror det er helt rigtigt, at man fokuserer på at få en fælles vision og på forankringen, så rammerne kan komme i orden og det kan komme til at fungere for lærerne", siger Niels Lynnerup.

Han glædede sig over, at der blev peget på udfordringerne for yderkommunerne.

"Man siger jo typisk, at det er blevet bedre, men åben skole er helt klart et af de områder, der har haft en svær begyndelse i reformen, fordi man har haft så meget andet at fokusere på. Men det er godt, at man kan begynde at se på muighederne. Så står skolelederne bare med en svær opgave, for det er dem, der sammen med kommunen skal sikre, at der er rammerne til, at det kan komme til at fungere".

Opdateret 17.00 (red)


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ