Forskning
0   32

Forskere til lærere: Lad os udvide elevernes ordforråd

Alt for mange elever i den danske folkeskole ved ikke, hvad centrale begreber betyder. Et nyt forskningsprojekt prøver at rette op på det.

Nogle af dansklærerne i Høje-Taastrup Kommune fik en flyvende start i dette skoleår. I ugen op til skolestart var de nemlig på kursus med en håndfuld forskere fra Center for Læseforskning ved Københavns Universitet. Emne var ordforråd.

Elevernes ordforråd på mellemtrinnet er for lille, generelt set, og mange elever har derfor svært ved at læse faglige tekster i de forskellige skolefag.

Det betyder, at alt for mange bliver hægtet mere eller mindre af i resten af deres skoleforløb, og det giver dem problemer i deres videre uddannelsesforløb.

Men det prøver et forskerteam nu at gøre noget ved i samarbejde med lærere fra mellemtrinnet, og startskuddet var altså et ugelangt kursus, hvor lærerne blev undervist af forskerne i forskellige undervisningsmetoder, der skal ende med at give eleverne et bedre og større ordforråd.

Artiklen fortsætter under banneret

Meningen er så, at lærerne skal afprøve disse undervisningsmetoder i deres undervisning i deres klasser, og forskerne vil derpå teste, om metoderne har virket. Er elevernes ordforråd faktisk blevet større?

Et forskningsprojekt om ordforråd

Projektet skal resultere i et undervisningsprogram på 24 lektioner, der kan booste elevernes ordforråd på mellemtrinnet, og som kan bruges af lærere på mellemtrinnet i hele landet.

Hvad går projektet ud på mere konkret?

"Når eleverne sidder og læser en tekst for sig selv, støder de ofte på ord, som de ikke ved, hvad betyder, og målet med projektet er at finde frem til nogle redskaber, som lærerne kan give til eleverne, som så kan bruge dem, når de læser tekster på egen hånd", siger Anne-Mette Veber Nielsen, som er en af forskerne, der står bag projektet.

Uforståelige ord

Når børn støder på ord, som de ikke umiddelbart forstår, kan de komme ind i ordet og dets betydning ved at bryde det op i orddele, og det er netop dén læsestrategi, som lærerne skal træne eleverne i, siger Anne-Mette Veber Nielsen. Det kaldes 'morfologisk opmærksomhed'.

Og der er også en anden læsestrategi, som læreren skal forsøge at lære eleverne, nemlig: Hvad får jeg at vide om det ord, jeg ikke umiddelbart kender, i det, der ellers står i teksten? Er der hints til, hvad ordet betyder, i resten af teksten?

Hvis eleverne får disse to strategier ind under huden, er de godt kørende læsemæssigt og har bedre forudsætninger for også at lære fysik og engelsk og matematik og så videre, lyder filosofien i projektet.

På kursus

På kurset, som lærerne - der er dansklærere på mellemtrinnet på Sengeløse Skole, Fløng Skole, Mølleholm Skole og Charlotteskolen - deltog i, fik de "viden om: Hvordan viser jeg som lærer de to strategier for eleverne? Ja, det gør jeg som lærer ved at ræsonnere højt for eleverne", fortæller Anne-Mette Veber Nielsen. (rettet 25.08.2016, 09.19, red.)

Sagt på en anden måde: Læreren demonstrerer for eleverne, hvordan man kan gå fra en formodning om, hvad det ukendte ord betyder, til, hvad det rent faktisk betyder.

"Og det skal læreren altså gøre højt for eleverne, så læreren bliver en model for eleverne", siger Anne-Mette Veber Nielsen.

Eleverne skal med andre ord lære at tænke logisk. Det er en slags akademisk skoling.

Succeskriteriet

Hvis eleverne på egen hånd kan ræsonnere sig frem til, hvad et ukendt ord betyder, når de har været igennem undervisningsforløbet, der er berammet til 24 lektioner, er operationen lykkedes, og projektet en succes.

Lærere og forskere hjælper hinanden

Eleverne og lærerne er altså på den ene side forsøgskaniner for forskerne, men de er også selv medforskere og medskabere, for de er med til at udvikle og designe 24-lektioners-programmet.

"Det er et unikt forskningsprojekt, for lærerne har selv indflydelse på det, vi når frem til", siger Anne-Mette Veber Nielsen.

"Vi kom i kursusugen med vores bud på, hvordan undervisningen i klasselokalet kunne skrues sammen, og lærerne kikkede så på det med lærerekspertens øjne og arbejdede videre med det i løbet af ugen og gav kommentarer", fortæller siger Anne-Mette Veber Nielsen.

I øjeblikket sidder forskerne og arbejder med de input, som de har fået fra lærerne, og i oktober vil forskerne præsentere et undervisningsforløb for lærerne, som de så skal afprøve i fire uger i november.

Eleverne skal testes før og efter forløbet

Forskerne vil teste eleverne i de klasser, der er med, inden de 24 lektioner går i gang, og igen lige efter at forløbet er slut.

"Vi vil registrere, om der er fremgang i resultaterne i de ting, de er blevet trænet i - altså test af morfologisk opmærksom og stavetest. Og vigtigst: Er de blevet bedre til at lære nye ords stavemåde og nye ords betydning, når de sidder og læser på egen hånd?", fortæller Anne-Mette Veber Nielsen.

"Ordforråd har stor betydning for, hvor godt vi forstå det, vi læser. Og meget af den nye viden, vi tilegner os, får vi gennem læsning. Derfor er det afgørende, at vi har en god forståelse af det, vi læser", forklarer hun og fortsætter:

"Vi må altså øge elevernes ordforråd, og den vigtigste kilde til ordforråd er de tekster, vi læser, fordi tekster, vi læser, er meget mere nuancerede end det talte sprog. Så livet igennem øger vi vores ordforråd gennem læste tester". 

Pilotprojekt

Projektet på de fire skoler her i efteråret er kun et første skridt. Når forskerne har analyseret resultaterne af elevernes test, og også interviewet de medvirkende lærere, vil de justere forløbet, og så køre hele processen igennem igen i større skala på andre skoler i Høje-Taastrup Kommune i 2017.

Og i 2018 vil der efter planen ligge et endeligt undervisningsprogram klar, som kan gøre lærere rundt om i landet bedre til at lære eleverne, hvordan de selv kan øge deres ordforråd.

Projektet er finansieret af A.P. Møller Fonden, som har doneret i alt én milliard kroner til Danmarks folkeskoler.

Forskningsartikel i udenlandsk tidsskrift

Forskerne regner desuden med at publicere en artikel om projektet i et internationalt forskningstidsskrift. Det særlige ved projektet - og det undervisningsforløb og efteruddannelseskursusforløb, der kommer ud af det - er, at det både er forsknings- og erfaringsbaseret.

Michael Ziegler er begejstret

Når det lige blev Høje-Taastrup Kommune, skyldes det, at forskerne tilfældigvis kendte en læsevejleder i kommunen i forvejen. Og politikerne var hurtigt med på ideen.

"Eleverne bliver simpelthen bedre til matematik, geografi og engelsk, når de udvider deres ordforråd, ved vi fra eksperterne - så vi ser det her som en mulighed for at give vores skoler et kvalitetsløft", siger Kurt Scheelsbeck, der er formand for Institutions- og Skoleudvalget i kommunen.

Også borgmesteren, Michael Ziegler, er begejstret.

 "Vi er ambitiøse på vores børns og unges vegne i Høje-Taastrup. Derfor har vi valgt at involvere os i dette ambitiøse forskningsprojekt med nogle af Danmarks dygtigste eksperter, som vi glæder os til at mærke resultaterne af", siger han.


 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.505 andre er allerede tilmeldt