Vi gør det jo kun i de tilfælde, hvor det er forsvarligt i forhold til det, lovgivningen kræver", siger Esben Dyekjær.

Hørsholm skal redegøre for droppede modtageklasser

Undervisningsministeriet beder nu Hørsholm Kommune om at redegøre for den såkaldte Hørsholm-model, hvor flygtningebørn starter i almindelige skoleklasser. Vi holder os inden for lovens rammer, siger Esben Dyekjær (K).

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Flere kommuner er den senere tid blevet inspireret af Hørsholm-modellen, men kommunen bliver nu bedt om at redegøre for modellen. Når et nyankommet flygtningebarn skal i skole i Hørsholm, starter barnet ikke i en modtageklasse. I stedet bliver han eller hun elev i en almindelig folkeskoleklasse og modtager basisundervisning i dansk i timer før den almene undervisning.

Folkeskolen.dk har de seneste uger forsøgt at få ministeriets svar på, hvordan den model passer med lovens krav om modtageklasser med maksimalt 12 elever per klasse - og med det nye, omdiskuterede lovforslag, om særlige undervisningstilbud for flygtninge uden for folkeskolen. Og nu lyder meldingen fra Undervisningsministeriet altså, at Hørsholm Kommune skal give en redegørelse for, hvordan kommunen selv mener, at ordningen holder sig inden for gældende lovgivning.

Hørsholm: Flygtningebørn i klasserne kommer alle til gode

Gode tilbagemeldinger

I februar stillede daværende socialdemokrat Pernille Schnoor (nu Alternativet) et spørgsmål til undervisningsminister Ellen Trane, hvor hun beder om ministerens holdning til, at kommunerne er nødt til at oprette et stort antal modtageklasser, og at nogle kommuner arbejder på at inkludere flygtningebørn direkte i folkeskoleklasserne.

Ellen Trane skriver i sit svar, at det er skolens ledere, der skal vurdere, om et barn har brug for sprogstøtte, og hvordan den skal gives. Det er ministerens svar til Pernille Schnoor, der ligger til grund for, at man i Børne- og Skoleudvalget i Hørsholm Kommune mener, at man holder sig inden for gældende regler.

"Vi holder os inden for lovens rammer, fordi det er op til den enkelte skoleleders vurdering, om eleverne kan deltage i den almene undervisning, og så er det også deres opgave at sikre, at de tosprogede elever får den fornødne basisundervisning, der skal til, for at kunne deltage i undervisningen", siger medlem i Børne- og Skoleudvalget Esben Dyekjær.

England afskaffede modtageklasser for 30 år siden

Og kommunen har kun fået positive tilbagemeldinger fra skolelederne.

"Skolelederne siger, at de kan stå inde for det, som kræves ifølge lovgivningen. Og vi gør det jo kun i de tilfælde, hvor det er forsvarligt i forhold til det, lovgivningen kræver", siger Esben Dyekjær.

Hørsholm Kommune skal give svar i slutningen af maj.