Fransk
6   765

Skriftlig prøvedag: Amputeret ikke at kunne tale elevernes sag

Hele ugen har stået på skriftlige prøver, og for første gang er lærerne i år ikke med til at bedømme deres egne elever. Det er en tom følelse ikke at følge eleverne helt til dørs og ikke at kunne tale deres sag, lyder det fra fransklærer Gro Caspersen.

I dag var turen kommet til fransk. Og her var Gro Caspersens elever fra Nymarkskolen i Svendborg oppe til eksamen indtil kl. 12. Da folkeskolen.dk fanger hende kort efter, at eleverne har forladt prøvelokalet, har hun endnu ikke selv set prøveopgaverne. Men hun har nået at snakke med flere af eleverne.

Fra i år skal hun og resten at lærerne ikke selv være med til at bedømme deres elever, og det er lidt af en flad fornemmelse, fortæller Gro Caspersen.

"Det er rigtigt ærgerligt, at man ikke får lov til følge dem igennem hele processen og på den måde helt afslutte dem. Det føles tomt og lidt amputeret. For jeg har ikke mulighed for at tale deres sag. Det er en mærkelig følelse", siger hun.

Håber censor ser igennem fingre med misforståelse

Artiklen fortsætter under banneret

En af pigerne fra klassen har fortalt, at hun misforstod fristilsdelen, så hun har skrevet noget andet, end opgaven gik ud på.

"Hun troede, at man skulle skrive som om, man besøgte den pige, som er beskrevet i opgaveteksten, men det var meningen, at man skulle skrive som om, man var pigen. Det er rigtig ærgerligt, for hun har ellers skrevet en tekst, som er rigtig fin".

"Jeg håber, at man ser igennem fingrene med det. Nu hvor jeg ikke har mulighed for at komme med tilføjelser, kan jeg ikke selv pege på de gode ting. Men det regner jeg med, at censor gør. Det gør man tit. Men det handler om, hvor tæt censor holder sig til bedømmelseskriterierne. For et kriterium er jo, at man skal besvare opgaven, og det har man ikke, når man misforstår den", siger hun.

Hun fortæller, at pigen ikke var alene om at have svært ved at forstå, hvad fristilsopgaven gik ud på, da den var bygget anderledes op, end prøverne fra de tidligere år. Til gengæld er der generel enighed blandt klassen om, at både 'lytte og læse-' og 'sprog og sprogbrugs-delen' var lettere, end de er vant til.

 Svært med færre timer

Med reformen får eleverne tysk og fransk fra 5. klasse, mens der så er taget én time om ugen i udskolingen. Derfor har de elever, som allerede var i udskolingen, eller som netop tog springet over i udskolingen ved introduktionen af reformen haft færre timer, end klasser som Gro Caspersen tidligere har haft. Og det har bestemt godt kunne mærkes.

"Vi har haft en time mindre i 8.-9. klasse. Før havde vi fire timer om ugen, men nu har vi tre. Det, synes jeg, har været udfordrende. Man har kunnet mærke det på, at man har travlt, og der er nogle ting, man ikke kan få automatiseret på samme måde, fordi man hurtigt skal videre. Og så giver det ikke ligeså gode muligheder for at lave øvelser, hvor eleverne skal gå rundt og snakke med hinanden, fordi vi skal igennem teksterne, som vi skal opgive til prøven".

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
788 andre er allerede tilmeldt