Sundhed
0   468

Vejen til renere skoletoiletter går gennem klasselokalet

Skoler har altid haft en udfordring med at sikre rene toiletter til eleverne. Problemet er ikke blevet mindre med den længere skoledag. I Sorø gør eleverne klasseværelset klar til rengøringsassistenten, så hun får tid til at give toiletterne en ekstra tur i løbet af dagen.

Sådan får eleverne renere toiletter

Hvis I vil skabe bedre toiletforhold for eleverne, kan I:

• lade elever være med til at lave regler for god toiletadfærd

Artiklen fortsætter under banneret

• oprette en toiletpatrulje, som har ansvaret for, at toiletterne er rene

• sørge for, at toiletter og området omkring dem er gjort rent

• sørge for, at der altid er toiletpapir, håndsæbe og mulighed for at tørre hænder

• hjælpe eleverne med de hygiejniske rutiner under toiletbesøg, indtil de er omkring ti år

• vedligeholde toiletterne løbende

• sørge for, at dørene kan låses

• respektere elevernes blufærdighed og sørge for lukkede toiletter

• sætte en dialog i gang med elever og forældre om, hvordan skolen får bedre toiletforhold

• lave en konkurrence om, hvordan drømmetoilettet skal se ud, og derefter indrette det

• sørge for god ventilation

• bruge parfumefri sæbe

• undgå luftfriskere, som indeholder allergifremkaldende og sundhedsskadelige stoffer.

Kilde: Dansk Center for Undervisningsmiljø

Sådan fungerer et miljøteam

• Et miljøteam består af fem elever: To tørrer hylder og borde af, to fejer gulv i klassen og på gangen, og en tømmer skraldespande.

• Arbejdet foregår til høj musik.

• Hvis eleverne mangler klude, skriver de en besked til rengøringsassistenten på en miljøtavle.

• Et miljøteam fungerer i en måned, så eleverne lærer rutinerne så godt at kende, at de hurtigt kan blive færdige.

Rengøringsassistenter, der ikke føler sig respekteret og kan dokumentere det med billeder af toiletter med tis på brættet og lort på gulvet. Forældre, som er utilfredse med skoletoiletterne, og en trivselsmåling, som afslører, at mange elever holder sig hele dagen.

Både børn og voksne havde problemer med skoletoiletterne i Sorø. Men det var en provokation fra den daværende skolechef, der for alvor motiverede lederen af rengøringen til at gøre noget ved det for tre-fire år siden.

»Han sagde, at skoletoiletterne var et problem, jeg ikke kunne løse. Ellers lovede han mig en flaske champagne«, fortæller Giulia Lorenzen, der indtil for nylig var leder af rengøring og teknisk service i den sjællandske kommune.

Hverken skoler eller rengøring havde resurser til at tjekke toiletterne hele tiden. I stedet tænkte Giulia Lorenzen i, hvordan man kunne få eleverne til at bidrage.

»Toiletterne er det område på skolerne, som får den grundigste rengøring hver eneste dag, men hvis en elev kommer ind efter én, som har tisset ved siden af, bliver det en ulækker oplevelse. Et toilet kan kun være så pænt, som eleverne efterlader det«, siger Giulia Lorenzen.

Først fik hun hængt piktogrammer op med gode råd til eleverne om, hvordan man bruger et toilet, der blev lavet sjove instruktionsfilm, og toiletkummerne blev forsynet med skydeskiver. Det hjalp, men det virkelige gennembrud kom, da Giulia Lorenzen sammen med det lokale adfærds- og designbureau Brave fandt på at oprette miljøteam i klasserne.

»Børn vil gerne være med i et fællesskab, så vi har erstattet den traditionelle dukseordning på to elever med et miljøteam på fem elever. Samtidig har vi i alle klasselokaler skiftet den sure kost ud med moderne mobber«, siger adfærdsdesigner Stig Hartmann fra Brave.

Ikke en spareøvelse

De fem elever tørrer borde, hylder og gulve af og tømmer skraldespande, når skoledagen er omme. Det sparer rengøringsassistenten for nogle par minutter i hvert klasseværelse, og det giver hende tid til at soignere toiletterne en gang i løbet af dagen.

»Miljøteamene må ikke føre til besparelser på rengøringen. De skal indføres for at skabe et bedre arbejdsmiljø for både elever, lærere og rengøringsassistenter«, siger Stig Hartmann.

For at miljøteamene kan fungere, skal eleverne vide, hvem de gør rent for, understreger Giulia Lorenzen.

»Rengøringsassistenten er ikke bare hende ude på gangen. Hun er et menneske med et navn, og når hun instruerer eleverne i opgaverne, skaber hun en relation, som får dem til at sige: Vores rengøringsassistent hedder Judith«.

Det hjælper også at sætte billeder på hendes arbejde.

»Hvis hun har ti klasselokaler, og der hvert sted er fem elever, som ikke hænger deres stole op, skal hun hænge 50 stole på plads, før hun kan komme til at gøre rent. Hvis man lader eleverne måle, hvor lang tid det tager, kan de bedre forstå, at de selv skal gøre det«, siger Giulia Lorenzen.

Slut med at krumme tæer

Skoleleder Steen Windfeldt fra Stenlille Skole kunne med det samme se potentialet, da Giulia Lorenzen i 2013 søgte efter en pilotskole til miljøteamene.

»Det vil altid være en udfordring, når 500 elever skal på toilettet i løbet af dagen, og små drenge løber ud for at lege videre, inden de har tisset færdigt. Men vi har helt klart fået renere toiletter. Det håber jeg også, at eleverne synes«, siger han.

Det gør de, siger formanden for elevrådet, Freja Aaskoven.

»Tidligere holdt jeg mig, indtil jeg kom hjem, fordi toiletterne altid flød med papir og tit også med gamle rugbrødsmadder. Gulvet var også altid vådt. Toiletterne var virkelig ulækre. Nu bruger jeg dem. Det synes jeg, at vi skal, når rengøringsdamerne bruger tid på at gøre dem rene. Der vil altid være elever, som ikke kan finde ud af at samle papir op efter sig, men vi prøver at holde toiletterne pæne og rene«, siger Freja Aaskoven, der går i 7.a.

Det er en vigtig synergieffekt, at eleverne nu føler et større ansvar for at efterlade toiletterne i pæn stand, mener Steen Windfeldt.

»Eleverne har et ægte ønske om rene toiletter, men det havde stadig været noget møg, hvis de ikke havde ændret adfærd. Miljøteamene giver os et forum at tale om toiletter i, og det går så godt, at jeg ikke længere krummer tæer, når forældre bruger vores toiletter«, siger han.

I dag er ordningen med miljøteam bredt ud til alle skoler i Sorø Kommune, så Giulia Lorenzen synes, at hun har løst problemet med beskidte toiletter. Alligevel har hun ikke fået sin champagne.

»Skolechefen har forladt kommunen, og jeg har også selv skiftet job. Men jeg ved, hvor han bor«, siger hun.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ