"Da jeg var på jeres alder, gik jeg rundt og sagde 'hvad gloer du på?' til folk på gaden", fortæller 23-årige Mariam Hassanain, som delte sin bog 'Tør du drømme' ud til fra 8.x.

Kunsten at turde drømme

Tør du drømme? Det spørgsmål skulle eleverne i 8.x på Peder Lykke Skolen forholde sig til, da Mariam Hassanain var forbi for at fortælle om sin egen transformation fra ulykkelig og utilpasset til i dag at have mod på livet.

Publiceret
Eleverne følger grundigt med, imens Mariam fortæller om, hvordan det var at være på elevernes alder.
Alle eleverne fik udleveret en bog, som Mariam har skrevet om en række unge, der har fulgt deres drøm.
Under oplægget bliver eleverne sat til at skrive deres drømme ned i en såkaldt disneyopgave.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg overlevede - jeg levede ikke", stemmelejet er alvorligt, men hverken dirrende eller sorgmodigt.

"Min indre stemme sagde, at jeg var ubrugelig. Mest at alt havde jeg lyst til at dø. Og der var ingen, der vidste, at jeg gik rundt med alvorlige selvmordstanker".

Ordene kommer fra 23-årige Mariam Hassanain. Iklædt en sort T-shirt med spørgsmålet 'Tør du drømme' bliver der ikke lagt fingre imellem, når hun fortæller, hvordan det var at være Mariam, da hun selv var på alder med eleverne fra 8.x på Peder Lykke Skolen på Amager.

"Jeg sad altid på bagerste række, og jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at gemme mig. Jeg turde ikke noget, som havde med skolen at gøre. Så når mine forældre var med mig til skolehjemsamtale, fik de altid at vide, at jeg var for stille. Lærerne ville gerne have mig til psykolog eller i specialklasse", fortæller Mariam, imens elevernes blikke intenst følger de ord, der tilsammen bliver til en fortælling om en tid, som Mariam helst ønsker slettet fra hukommelsen.

"Jeg var aldrig blevet mekaniker uden den frie fagskole"

Og så alligevel ikke. For i dag står mindet som et klart bevis på, at det er muligt at komme ud på den anden side, når tilværelsen gør mere ondt, end hvad godt er. Og så kan hun samtidig nu bruge sin fortælling til at følge sin egen drøm. For hun har altid selv drømt om at være noget for andre. Og det er nu blevet til, at hendes egen fortælling skal hjælpe andre på vej til at tro på sig selv.

Modet til at drømme blev vendepunktet

Det er klassens dansk- og engelsklærer Sascha Kalvhøj Larsen, som har inviteret Mariam på besøg. Sammen med klassen har hun igennem efteråret kørt et forløb, der har taget hul på, at eleverne snart skal gøre sig tanker om, at fremtiden byder på et uddannelsesvalg. Og derfor så Sascha det som en oplagt mulighed til at få besøg af en, som kan sætte ord og ansigt på de dilemmaer, som man som elev i 8. klasse kan gå og døje med.

"Det er så vigtigt at kunne drømme. For det åbner for, at man bliver opmærksom på, at man kan nå hen til sine mål på mange måder. Når nu nogen af jer siger, at I godt kan lide at hjælpe mennesker, så kan man jo gøre det på mange måder. Det hele handler ikke om, at I skal kigge I jeres karakterhæfte og så ud fra det gøre jer tanker om, hvad I vil", fortæller Mariam.

Alt for mange glemmer at drømme og mærke efter indeni, mener Mariam. I stedet vælger de at gøre som deres nærmeste, eller det der lyder mest fornuftigt på papiret, fortæller hun.

"Det hele handler om, at man skal i gymnasiet, man skal på universitet. Men nej! Det er altså ikke sjovt at stå som en 30-årig ingeniør og finde ud af, at det faktisk ikke var det, man gerne ville".

Selv drømte Mariam om at bygge et børnehjem i Afrika, da hun var på eleverne alder - en drøm, hun stadig har.

"Jeg kunne ikke stoppe med at græde"

For Mariam blev starten på en flugt fra sin indre stemme et møde med en person, der lærte hende at turde drømme.

"Hun spurgte, hvordan har du det? Og så svarede jeg bare 'fint'? Og så spurgte hun igen 'Hvordan har du det helt rigtigt?' Og så begyndte jeg bare at græde, græde og græde. Jeg kunne ikke stoppe med at græde", fortæller hun om vendepunktet i sit liv.

Mariam fortalte vedkommende om sin drøm at bygge et børnehjem i Afrika. Det blev første gang, at Mariam fik at vide, at hun havde en smuk drøm, og at den var mulig. Og det er den følelse, hun ønsker at give videre til eleverne, som derfor på skift bliver bedt om at læse deres drømme højt akkompagneret af klapsavler fra klassekammeraterne.

Elev: Jeg vil være racerkører

Da Mariam forlader klassen efter halvanden time, er 8.x ikke i tvivl om, at de har fået noget ud af tiden med Mariam.

"Det er inspireret at høre hendes historie om, hvor vigtigt det er at drømme. Vi drømmer jo alle sammen, og jeg drømmer mest om at gøre mine forældre stolte", lyder det fra Laura fra klassen.

Umiddelbart har hun planer om at blive pædagog som sin mor, men egentlig kunne hun også godt tanke sig at blive makeup-artist eller racerkører. Job, hun ikke har set som reelle muligheder, men som hun synes kunne være rigtigt sjove.

"Og min mor har faktisk fundet et sted, hvor jeg kan komme i praktik som makeup-artist, så det er en god måde at prøve, om det kan være noget for mig", fortæller hun.

Lærer: Det handler om at så små frø hele tiden

Lærer Sascha Kalvhøj Larsen er ikke i tvivl om, at eleverne har fået noget ud af dagen. Og selvom hun ikke tror, at eleverne nu bare er klædt på til at følge enhver drøm, så tror hun på, at dagen alligevel har gjort en forskel.

"Det handler hele tiden om at så frø. For jo oftere eleverne får fortalt, at det er vigtigt at følge sin drøm, desto mere sidder det fast. Og så er det rigtigt godt at have en ude, som kan komme og sætte ord på nogle af de ting, som vi som lærere forsøger at fortælle eleverne", siger Sascha Kalvhøj Larsen og fortsætter:

"Når man går i 8. klasse, er man bare generelt lidt grundforvirret. Og det betyder blandt andet, at mange automatisk eksempelvis vælger at gå i gymnasiet, fordi det gjorde deres forældre. Eleverne er jo alle sammen blevet parathedsvurderet i år, og det er første gang, at de rigtigt bliver ramt af, at der er en fremtid efter folkeskoleskolen. Og her tror jeg, at det er rigtigt vigtigt, at eleverne har en kerneperson, som skal støtte dem til at følge deres drømme". 

Ministeriet: 27 procent er ikke klar til en ungdomsuddannelse