Lærer- og efteruddannelse
2   698

Lærerstuderende: For mange kommer for let igennem

Læreruddannelsen kæmper videre med et højt frafald. En lærerstuderende fortæller, at omkring en tredjedel af hendes hold var forsvundet inden for et år, og hun er sikker på, at flere vil falde fra. Motivationen forsvinder, når andre kan komme alt for let igennem, fortæller to andre.

Selvom Forsknings- og Uddannelsesministeriet fortæller, at frafaldstallene rettede sig noget op på det andet år med den nye læreruddannelse, fortæller lærerstuderende Karoline Gjørlund, som netop går på uddannelses andet hold, om et meget turbulent første år på læreruddannelsen i Odense, som medført store frustrationer blandt de studerende.  

Karoline Gjørlund var del af den nye læreruddannelses anden årgang i 2014 på uddannelsen i Odense. Og her halvandet år inde i studiet kan hun fortælle om forsinkede skemaer, manglende retningslinjer for eksamener og om mange studerende, der falder fra - også mange af dem, hun mener, var blandt de fagligt dygtigste og mest motiverede.

Artiklen fortsætter under banneret

"Der var utroligt mange, der stoppede i løbet af det første år, og mange af dem var de bedste, og som brændte mest for det. Mit hold var på omkring 32-34 til at starte med. Men vi havde også fem-seks meritstuderende på mit hold, og dem så vi ikke så meget til, så jeg ved ikke, om de er fortsat. Men af de andre er der ti, som er stoppet i min klasse. Og jeg er helt sikker på, at der er flere, som ender med at falde fra", beretter Karoline Gjørlund om tiden som førsteårsstuderende.  

Missede stor del af undervisning pga. forsinkede skemaer

Hun kan berette om et generelt mangelfuldt informationsniveau på studiet, og hun har oplevet, at skemaerne nogle gange har været så forsinkede, at hun først har fået dem tre dage før, hun startede på et nyt modul. 

"Der gik det pludselig fra, at vi havde tre, til at vi havde fem dage om ugen, og det fik vi først at vide tre dage før. Det gjorde det rigtigt svært for mig, når jeg har et barn. Der missede jeg en del af den første undervisning, fordi de var så lang tid om at komme ud med et skema".

Frafald medfører øget arbejdsmængde

Med det høje frafald har Karoline flere gange oplevet, at der er op til flere fra hendes studiegrupper, som er faldet fra. Og det har betydet, at de tilbageværende gruppemedlemmer har stået tilbage med en ekstra arbejdsmængde.

"Det er rigtigt frustrerende i forhold til studiegrupper, fordi rigtigt mange fra mine studiegrupper er faldet fra. Det giver os andre en kæmpe arbejdsbyrde. Og det starter allerede, før de dropper ud, for de går jo med den der tanke om, at 'jeg skal jo alligevel ikke fortsætte', og det går jo udover dem, de skal arbejde sammen med. Det er sket flere gange", fortæller hun.

Hun har det desuden oplevet et svingede fagligt niveau. For hvor det faglige niveau var meget højt på uddannelsens første år, er det på studiets andet år med en ny underviser dalet betydeligt, vurderer hun. De mange elementer påvirket måden, de studerende selv taler om lærerstudiet på.

"Når vi snakker om studiet, er vi altid frustrerede: 'Gider vi det overhovedet længere?'. Jeg har egentlig altid brændt for at blive lærer, men nogen gange kan jeg godt stå i en situation, hvor jeg tænker, om det overhovedet er det her, jeg vil".De mange administrative udfordringer og uklare forventninger til de studerende betyder, at der generelt er en dårlig stemning, når de studerende internt snakker om uddannelsen, fortæller hun.

Uddannelseschef: Forsøger at styrke de studerendes tilknytning til studiet

Uddannelseschef på læreruddannelsen på Fyn Birgitte Nørrelund er bevidst om, at nye bekendtgørelser og studieordninger kan give nogle udfordringer. Men hun fortæller, at der arbejdes meget bevidst med at fastholde de studerende. Sidste år indførte læreruddannelsen et intromodul med præsentation af uddannelsen og de praktiske spørgsmål. De har også 'Stud.puls', hvor de studerende skal svare på spørgsmål om undervisnings-, studiemiljø og trivsel, som resulterer i handleplaner og eventuelle nye tiltag. Uddannelseskoordinator og uddannelseschef besøger desuden alle hold på første årgang, hvor de lytter til de studerendes oplevelser på studiet.

"Fremadrettet taler vi om, at de nye studerende skal arbejde i studiegrupper, hvor studerende hjælper hinanden og er der for hinanden. Disse studiegrupper skal støttes professionelt, så de kommer til at fungere godt. Vi tænker, at det er vigtigt at komme ind i lidt trygge omgivelser de første to år, hvor de lærer at være studerende. Vi arbejder med en struktur, hvor hvert hold har en mentor (en slags klasselærer, red.), der vil tale med alle vores førsteårsstuderende inden november for at lave en miniopfølgning på, hvordan det egentlig går".

"Jeg forventede, at man skulle arbejde hårdt"

Christinna Schröder er på 4. årgang af læreruddannelsen i Aalborg, hvor hun har skiftet mellem den gamle og den nye bekendtgørelse. Hun har oplevet, at cirka en femtedel af hendes hold er faldet fra. Hvis det stod til hende skulle uddannelsen være langt mere effektiv med højere krav, mere feedback og mere praktik. På 3. årgang var hullet på hendes skema så stort, at hun valgte at tage hele didaktikfaget et år for tidligt. Det betyder, at hun i år er fysisk tilstede på uddannelsesstedet en dag om ugen i fire timer.

"Det er tåbeligt og ineffektivt. Jeg ventede, at når man går på en videregående uddannelse, så skal man arbejde hårdt for det. Sådan er det langtfra på læreruddannelsen. Jeg tror på, at lærerne har høje forventninger til os, men det er ikke det, der kommer igennem til os, måske fordi resurserne ikke er der til at give ordentlig feedback".

Med så lidt undervisning har Christinna valgt at være tilkaldevikar på en skole, og det får hun rigtigt meget ud af. Hun mener nemlig også, at der burde være mere praktik på uddannelsen, fordi det er foran klassen, at hun virkelig lærer meget. Hun har ikke selv overvejet at springe fra læreruddannelsen, da hun er meget glad for den undervisning, der er, og for holdstrukturen og studiemiljøet. Men hun så gerne højere og tydeligere krav.

"Jeg synes, der er mange, der slipper for nemt om ved det. Det demotiverer mig selv. For selvfølgelig er det nemt at springe over, hvor gærdet er lavest, når man ikke får nogen credit for det, hvis man lægger ekstra arbejde i det".

Evalueringen er paradoksal

Frustrationerne over manglende feedback deler lærerstuderende Peter Christensen, der er i gang med tredje år på den nye læreruddannelse på Blaagard/KDAS i København. Han synes generelt, at standarden på underviserne og de fleste studerende er høj, men evalueringsformen giver ikke mening.

"Evaluering af elevopgaver skal helst både være procesorienterede og funktionelle. Altså skal vi i vores evaluering være i stand til at vejlede elever mod næste mål og samtidigt kunne tydeliggøre for dem, hvad det skal ende op med. Netop dette, er for mig læreruddannelsens paradoks. For hvordan er det egentlig, vi evalueres på læreruddannelsen? De studieprodukter vi afleverer eller fremlægger skal "bare" godkendes", skriver han i et indlæg på folkeskolen.dk

Han mener, at det ofte bare handler om at være god til at gå til eksamen, fordi det man afleverer i løbet af kurserne ikke tæller med.

"Det er min antagelse, at mange af de dedikerede studerende føler sig overset. Der er ingen 'gulerod' for at lave gode studieopgaver, for de skal aldrig bruges igen! Dette skaber en kultur af ligegyldighed, hvor der bliver flere free-riders og færre ildsjæle. Fokus er på den endelige eksamenskarakter og så er alt andet ligegyldigt".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ