"Tanken om at det skal være én grundfaglighed, som gennemsyrer det hele, er god, men hvis de studerende, som det bliver anført i censorrapporten, er forvirrede til eksamen over, hvilket fag der er i fokus, så har vi et problem”, siger de lærerstuderendes formand Christian Dalby.
Lærerstuderende: Modulopbygning giver udfordringer
At studerende kommer til eksamen i deres undervisningsfag, før de har prøvet faget af i praktikken er en af flere udfordringer ved modulopbygning af læreruddannelsen, mener de lærerstuderendes formand Christian Dalby. Der er stor forskel på, hvor meget undervisning de studerende har haft, når de går til eksamen, og det har stor betydning, hvor langt de er kommet i faget lærerens grundfaglighed, som skal give dem grundlæggende didaktik og pædagogik.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Censorerne har i årets rapport peget på, at studerende på læreruddannelsen kan komme til eksamen uden at have været i praktik i undervisningsfaget. Årsagen er, at den nye læreruddannelse er modulopbygget, så det er et større puslespil at få rækkefølgen af fagene til at gå op med de nu kun tre praktikperioder.
Studerende får eksamen i fag, de ikke har undervist i
"Jeg ved ikke, om det er et problem over hele landet. Moduliseringen er jo en større udfordring på de mindre uddannelsessteder, fordi de der er nødt til at have studerende fra flere årgange samlet på holdene. Men det må være indlysende for enhver, at hvis man går til eksamen i dansk og ikke har været ude i praktik i faget, så er det et problem", siger formand for Lærerstuderendes Landskreds Christian Dalby.
Han er også enig med censorerne i, at det kan give problemer, at de studerende har meget forskellige kompetencer til eksamen.
"Hvis man starter med et 1-årigt undervisningsfag og derfor går til eksamen allerede efter et år, så vil man have haft langt mindre af 'lærerens grundfaglighed', end hvis man begynder med et 2-årigt fag. Har man ikke haft almen didaktik og været i praktik i faget, så har man meget andre forudsætninger".
Lærerens grundfaglighed er fortsat opdelt
Censorerne peger også på, at det store fag lærerens grundfaglighed er svært at eksaminere i, fordi det er sammensat af didaktik, pædagogik, psykologi, dansk som andetsprog og specialundervisning.
Censorer: Eksamen i pædagogik og psykologi er svækket
"Det er klart mit indtryk, at faget kan blive bedre. Tanken om at det skal være én grundfaglighed, som gennemsyrer det hele, er god, men hvis de studerende, som det bliver anført i censorrapporten, er forvirrede til eksamen over, hvilket fag der er i fokus, så har vi et problem", siger Christian Dalby.
Han mener dog, at det hjælper, at man mange steder har skilt dansk som andetsprog ud i en særskilt prøve, efter det blev en mulighed. Han foreslår også, at man kunne have to censorer på, hvis en del af problemet er, at det er svært at skaffe censorer, som kan dække alle kompetencer.
"Som sagt er ideen god, men det er svært at gøre det til en samlet faglighed. Som undervisningen foregår i øjeblikket er det stadig moduler i fagene enkeltvis som i gamle dage. Oversættelse er svær, også for underviserne. Det er en terminologisk proces, og det kræver måske også, at underviserne i de gamle fag arbejder mere sammen på tværs. Vi har brug for at afklare hvad der menes og ønskes med den nye fagopdeling og brug for at hæve blikket for at få puslespillet til at gå op".
