Studerende fra 27 uddannelser har sluttet sig sammen for at protestere mod besparelserne. De demonstrerer 29. oktober. I dag uddelte de små pakker korn til alle medlemmer af uddannelsesudvalget og undervisningsudvalget.

Uddannelses-minister: Intet problem at spare to procent på læreruddannelsen

Vi har fuld tillid til, at uddannelsernes ledelser kan finde besparelser på en god måde, lød det fra både undervisningsministeren og uddannelsesministeren, da de i dag var kaldt i samråd for at svare på kritikken om grønthøsterbesparelser på uddannelsesområdet. De studerende uddelte korn i protest mod ministerens udtalelser om kornfede uddannelser.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Selvfølgelig har det konsekvenser. Men der er ingen, der skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op", sådan sagde uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) til Politiken, da regeringens besparelser på to procent for uddannelsesområdet blev meldt ud i slutningen af august.

Regeringens spareplaner graver hul på 300 mio. i læreruddannelsen 

I dag var han og børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) kaldt i samråd for at forklare, hvor de mener, at der kan spares, hvilke uddannelser der er kornfede og om de kan garantere, at det ikke vil gå ud over kvaliteten på fx læreruddannelser, gymnasier og erhvervsuddannelser.

Esben Lunde Larsen valgte i første omgang at ignorere Jacob Marks (SF) spørgsmål til det kornfede, men svarede efter flere gentagelser:

"Der er selvfølgelig aldrig nogle af jer, der har oplevet, at jeres udtalelser er taget ud af sammenhæng. Jeg kan sige for mit vedkommende, at jeg sagde det med et glimt i øjet. Men jeg mener, at der er institutioner, der kan implementere det her område. Og jeg deler undervisningsministerens betragtning om, at der er nogle som har mere på bogen end andre, og det vil være nemmere for dem". 

Tillid til at ledelserne kan finde pengene 

Ellen Trane Nørby understregede, at uddannelse fortsat er en kerneydelse, som regeringen prioriterer. Men der er et begrænset økonomisk råderum, og derfor må der effektiviseres.

"Det er altid en god ide at vende pengene og se, om man kan bruge dem på en anden måde. Vi har investeret massivt i at sikre, at unge får en uddannelse. Vi kan se, at siden 2008 er udgifterne til uddannelse på vores område øget med 29 procent. Det er sket, fordi vi har prioriteret uddannelse. Men uddannelserne skal se på, hvordan de kan effektivisere. Og jeg har tillid til, at dygtige ledelser og undervisere kan løse opgaven samtidig med at de sikrere kvalitet i uddannelsen og sikre at Danmark fortsat har en høj position i konkurrencen med andre lande".

Flere penge til hhx, færre til stx

Ingen garantier 

Esben Lunde Larsen fortalte, at udgifterne til uddannelse på hans område er steget med 37 procent. Her påpegede Marianne Jelved (R) dog, at årsagen til de stigende udgifter er, at antallet af unge, der får en uddannelse, er steget - ikke at man har givet flere penge til uddannelserne.

Ingen af de to ministre ville give garantier for, at kvaliteten på uddannelserne fastholdes eller at der ikke bliver lukket uddannelser.

"Jeg ved, at ingen føler sig polstret eller har lyst til at skære ned. Og det er ikke vores intention at besparelserne skal medføre kvalitetsforringelser. Men man kan altså godt understøtte kvalitet uden, at det koster penge. En af muligheden er at hanke op i de studerendes indsats - når en undersøgelse viser, at hver fjerde studerende møder uforberedte op til undervisning, så kan de jo helt gratis få mere ud af undervisningen bare ved at forberede sig. Og det er uddannelsesstedernes ansvar", sagde uddannelsesministeren. 

Store forventninger til læreruddannelsen 

Pernille Schnoor (S) spurgte direkte til læreruddannelserne. Hun pegede på det stigende antal ansøgere til læreruddannelserne - fx på UC Lillebælt.

"Er det fornuftigt at spare på læreruddannelserne, når vi netop har været enige om at indføre en ambitiøs folkeskolereform, som stiller stigende krav til lærerne, og der netop nu er en stigning i ansøgertallet til læreruddannelserne?".

Hertil svarede uddannelsesministeren, at han da glæder sig utroligt meget over, at der er flere ansøgere, særligt at der er flere 1. prioritetsansøgere.

"Det borger for, at kvaliteten kommer op, fordi studieparatheden er større hos dem, der søger ind. Er det så et problem at prioritere om med to procent? Det er det sådan set ikke, for det bliver jo nemmere med en vækst i antallet af ansøgere. Men det afgørende er jo, om de lærerstuderende faktisk får en uddannelsesramme at arbejde indenfor, som er kvalificerende for at være lærer. Og der har vi sammen med Socialdemokraterne og Radikale lavet en læreruddannelsesreform for flere år siden, som jeg har store forventninger til".

Øget optag giver plads til besparelser

Eva Flyvholm (Enhedslisten) fulgte op med at spørge til, om ministeren mener, professionsuddannelserne kan hente besparelserne alene på administrationen, når de siden 2007 har sparet 20 procent på netop administration, og administrationen i dag kun udgør 11 procent.

Det mente ministeren ikke, at man kan. Man han forestiller sig ikke, at det vil være professionshøjskolernes første træk at lukke uddannelser.

"Det er ikke regeringens ønske, at der skal lukkes uddannelser. Men må jeg ikke bare nævne et enkelt tal. Via University College har haft en elevfremgang på 41 procent og UC Sjælland på 75 procent siden 2007. Hvis ikke det giver basis for, at man med så markant øget optag kan finde to procents besparelser, så ved jeg simpelthen ikke", sagde Esben Lunde Larsen. 

Læs mere

Politiken:"Regeringen vil spare milliarder på uddannelse"