It
0   700

Tag magten over elevernes mobil – for læringens skyld

Mange danske folkeskoler har allerede forskellige aftaler, som begrænser elevernes uhensigtsmæssige brug af mobiltelefoner i undervisningen. Men hvorfor er det egentlig vigtigt? Og hvordan kan man gøre det?

Selvom mobiltelefonerne rummer mange muligheder i undervisningen, er det vigtigt som skole og lærer at tage stilling til, hvordan man kan undgå, at eleverne bruger dem til ting, der ikke har relevans for undervisningen. De mange forskellige input fylder nemlig elevernes arbejdshukommelse op, og det gør det svært for eleverne at lære samtidig, forklarer professor, dr.med. og hjerneforsker Jens D. Mikkelsen fra Rigshospitalets neurobiologiske forskningsenhed.

MERE END HVER TREDJE SEKS-OTTEÅRIG HAR MOBILT NET MED I SKOLE

36 procent af eleverne i de mindste klasser har en tablet, en smartphone eller en bærbar computer med i skole hver dag. Det viser en undersøgelse, som Gallup har foretaget for Gjensidige Forsikring i juni 2015. 60 procent af de 9-13-årige har gadgets med hver dag, mens det er hele 79 procent af de 13-17-årige, som altid har mulighed for at gå på nettet i timerne.

FACEBOOK GIVER DÅRLIGERE KARAKTERER

En amerikansk undersøgelse fra 2011 viser, at studerende, der multitasker meget med Facebook og sms-beskeder under skolearbejdet, har mellem tre og fire procent lavere karaktergennemsnit end studerende, der gør det i mindre grad.

FORSKNING: MOBILFORBUD GIVER BEDRE LÆRING

Elever på skoler med mobilforbud opnår 6,4 procent bedre testresultater nu, sammenlignet med før skolen indførte forbuddet. Og for de svageste elever er testresultater hele 14,2 procent bedre. Det viser forskning fra en gruppe engelske forskere fra The London School of Economics and Political Science. For den fjerdedel af eleverne, der opnår de bedste resultater, er der hverken en positiv eller negativ effekt af mobiler på skolen. Forskerne konkluderer, at det skyldes, at de dygtigste elever er i stand til at koncentrere sig, uanset om mobiltelefoner er tilladt eller forbudt.

FORÆLDRE TILFREDSE MED MOBILREGLER

I 2012 viste en undersøgelse foretaget af Userneeds for Telenor, at syv ud af ti forældre til elever i alderen 7-12 år var tilfredse med deres barns skoles regler for sms og opkald. Næsten alle forældre svarede også, at de havde kendskab til skolens retningslinjer på området. Mindre end hver tiende lærer mente ikke, at skolens regler er gode nok.

VI MULTITASKER IKKE, MEN HOLDER PAUSEr

Hjernen gør ikke to ting på samme tid, men skifter blot mellem dem. Og med hvert skift følger en pause. Derfor er det mindre effektivt at forsøge at have koncentrationen på flere ting samtidig, konkluderer forskere fra University of Michigan i USA. De har gennemført undersøgelser, hvor de ved hjælp af en MR-scanner har kunnet følge med i, hvad der sker i menneskets hjerne, når man forsøger at multitaske med udfordrende opgaver.

»Arbejdshukommelsen sorterer det væsentlige fra det uvæsentlige. Men jo flere informationer vi får ind, desto sværere bliver det for den at vurdere, hvad der er vigtigt eller ligegyldigt - hvad vi skal huske, og hvad vi bare kan smide væk«, forklarer hjerneforskeren og uddyber:

Artiklen fortsætter under banneret

»Fordi netop læring er en af de mest krævende processer for hjernen, er det i en læringssituation særligt vigtigt, at arbejdshukommelsen kan arbejde med relevante informationer, så kun det væsentlige lagres. Den opfatter nemlig Facebook-beskeder og Snapchats med samme opmærksomhed som lærerens ord«.

Lærerne bør hjælpe eleverne

Derfor mener Jens D. Mikkelsen, at det er vigtigt, at lærerne hjælper eleverne til at kunne modstå de mange fristelser, der ligger i for eksempel de sociale medier, specielt når det gælder mere kompliceret læring. Han mener, at der for eksempel intet bør være i vejen for at lægge mobilerne væk i timerne, ligesom man gør i flere andre lande. Han sammenligner det med, at man som lærer heller ikke vil tillade, at eleverne sidder med sladderblade sammen med bøgerne.

»Når vi fylder vores arbejdshukommelse med ligegyldige 'discount'-informationer fra nettet, afskærer vi os selv muligheden for at lære komplekse ting, fordi der ikke er ro og kapacitet i arbejdshukommelsen til den proces, det kræver at lære noget«, siger han og pointerer:

»For lærerne er det jo faktisk også spild af tid, når eleverne alligevel ikke lærer en stor del af det, de bliver undervist i. Derfor skal lærerne tage kontrollen over teknologien - ikke omvendt«.

Men det kan være svært at få eleverne ud af deres mobilbrug, fordi de forventer, at de går glip af noget, hvis de lægger mobilen fra sig, mener Jens D. Mikkelsen. Derfor er det vigtigt, at det bliver en fælles indsats, hvis elevernes vaner skal ændres, så de vænner sig til at undvære mobilen og sociale medier, når der er undervisning, forklarer han.

Online, offline og optline

Netop forventningen om, hvad der foregår på mobilen, har sociolog, forfatter og foredragsholder Anette Prehn også beskæftiget sig meget med. Hun har skrevet »Hjernesmarte børn« og udkommer til november med »Hjernesmart pædagogik« - to bøger, hvor hun blandt andet har samlet forskning om, hvordan brugen af mobiltelefoner påvirker elevernes læring, og her fylder det at være såkaldt optline en del, forklarer hun:

»Online og offline kender vi: På nettet eller væk fra nettet. Optline - optional line - er en mellemtilstand, hvor dét at være på nettet er en mulighed, selvom man ikke er det lige nu. Som elev kunne man chatte på Facebook lige nu. Man kunne se en video på YouTube. Eller man kunne få koordineret eftermiddagsaktiviteterne online. Alt det 'kunne' fylder også i hjernen«. Hun uddyber:

»Når eleverne har muligheden for at være online - den tilstand, jeg kalder 'optline' - så bliver det udelukkende deres egen viljestyrke, der afgør, om de koncentrerer sig om undervisningen eller ej. Det medfører en konstant indre dialog, hvor eleven diskuterer med sig selv, og det tager også kostbar opmærksomhed«.

Mobilbørnehaver tømmer arbejdshukommelsen

Anette Prehn forklarer, at det er afgørende for en høj koncentration i timerne, at eleverne bliver hjulpet til at tømme arbejdshukommelsen, så der er plads til at lære - og her skal skoleledere og lærere på banen for at minimere elevernes optlinetilstand i timerne. Ved at gøre det til en fælles aftale på skolen aflaster det også lærerens arbejdshukommelse, når reglen skal håndhæves.

Hun foreslår at lave såkaldte »mobilbørnehaver« - en kasse, hvor telefonerne afleveres ved skoledagens begyndelse og dermed »passes i børnehaven«, mens eleverne har undervisning.

»Jeg taler ikke for at putte mobiler og computere i skammekrogen, for de er helt sikkert nyttige i dele af undervisningen. Men det afgørende er, at læreren bruger sine klasseledelseskompetencer til at være den, der afgør, hvornår de tages frem, hvordan de bruges, og hvornår de pakkes væk igen. På den måde bruges mobiler og computere, når det er hensigtsmæssigt«.

Hun påpeger desuden, at selvom informationssøgning selvsagt er vigtigt i dagens læringsmiljøer, behøver det ikke nødvendigvis at foregå med det samme. Man kan i stedet notere undervejs, når der dukker noget op, man skal have tjekket på nettet, og gemme det til senere eller uddelegere det til en gruppe ad gangen.

»På den måde træner man også elevernes impulskontrol og behovsudsættelse - og det er vigtige egenskaber, som eleverne skal bruge hele livet«, skriver Anette Prehn i et mailsvar til Folkeskolen.

Mobilkultur i undervisningen

Seniorforsker og ph.d. Ditte Laursen har forsket i social interaktion i og omkring sociale medier. Hun mener, at forbud ikke er vejen frem.

»Forbud var den måde, man greb det an på, da mobiler kom frem i folkeskolen for 15 år siden. I dag har mange lærere integreret mobiler i undervisningen i forbindelse med de faglige ting. På den måde lærer børnene at bruge mobilen hensigtsmæssigt«, siger Ditte Laursen.

Hun nævner, at mobilen er god til at søge hurtige informationer eller til sprogfag, hvor sætninger hurtigt kan læses op.

»Men eleverne skal lære, hvordan man bruger det kritisk. Det kommer helt automatisk, når man indbygger det som en del af undervisningen«.

Når mobilen bliver brugt som et arbejdsredskab i undervisningstiden, følger der mange flere muligheder og afbrydelser med. Men det skal eleverne lære at håndtere, for sådan bliver det også, når de senere skal studere og gå på arbejde, mener Ditte Laursen.

»Der er så mange fristelser, når man har mobilen fremme. Men det er en del af vores kultur og hverdag i dag. Vi voksne kender det også fra os selv. Derfor skal eleverne lære at slå de ting fra, som bringer dem ud af koncentrationen. Der skal være en klar skelnen mellem sjov og koncentration«, siger Ditte Laursen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.333 andre er allerede tilmeldt